Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Bornholm.
ogsaa grebet denne Særegenhed i Klippernes Form og benævnt Stedet
Randkløveskaaret.
Bornholms Clima er væsentlig som det øvrige Danmarks. Dog
fremtræder Østenvinden her noget mere skarp og Taage er mere almindelig,
især paa Østkysten.
Bornholms Skovareal, c. 9000 Tdr. Land, hvoraf Statens Skov-
areaal 6100 Tdr. (kun 3100 Tdr. bevoxet),, de private Skove ifølge
Herredsfogedsriets Judberetninger af 1857 2800 Tdr. (Rønne Commune
har nu indtaget 370 Tdr. Land as Oldmarken til Skov, Aakirkeby 120
Tdr» Nexo 10 Tdr.; efter Ordningen i 1866 af Lyngsagen, hvilken senere
bliver omtalt, blev det vedtaget, at 4227 Tdr. Land af Høilyngen, for-
deelt paa 13 Communer, skulle indtages til Skovplantning, Cultiveringen
begyndt 1868). Foruden Almindingen samt Plantagerne paa Vestkysten nord
og syd for Rønne, har Bornholm, fornemlig dennes nordostlige Deel, en
Mængde Smaaskove eller Skovlunde, der i høi Grad forhøie Landets Ynde.
Saaledes begrændses næsten alle de smaa Vandlob (iscer paa Syd- og Øst-
landet) paa Siderne af Trægrupper. Staaer man til Exempel paa Aakirkeby
Bakkes sydlige Rand, kan man med eet Blik oversee Lilleaaens, Læsaaens,
Grødbyaaens og Olenaaens stærkt bugtede Løb, som lige saamange træ-
bevoxede Linier, der bidrage ikke lidet til at oplive det temmeligt eens-
formige og flade Landskab.
Rødbøgen (den almindelige danske Bøg), der tidligere kun fandtes
ganske enkeltviis paa Bornholm, findes nu i større Mængde paa Den,
da c. 200 Tdr. Land (hvoraf Præstegaardsskovene c. 50 Tdr.) af Al–
mindingen ere bevoxede med Bøg, og da de allerede udførte Bøgeculturer
synes at ville lykkes særdeles godt, vil Bøgearealet i en nærmere Fremtid
blive yderligere forøget. Egen (hvoraf en Deel er Vintereeg) findes
ogsaa her, men opnaaer dog ikke den Størrelse, som den har i det øvrige
Danmark. Desforuden gives paa Ben og tildeels i stor Mængde Avn-
bog, Virk, Elm, Ask, Esp, El og Røn. Den største Deel af
det af- Staten cultiverede Skovareal er bevoxet med Naaletræer (c. 2300
Tdr. Land). Rodgran og Lærl, af hvilke de ældste Bevoxninger
nu ere omtrent 70 Aar gamle, trives ligesom Bøgen særdeles godt
paa Bornholm. Hasselnodbuskene og Hyldebufkene blive ther
store og stærke, hvorimod Enebærbuskene kun ere smaae. Idet
Hvidtjørnens Sideskud i Almindelighed afgnaves af Kreaturerne, frem-
træder den undertiden som Træ, stundom af 1 Hr 2 Fods Tykkelse.
Særeget for Bornholm er Axelbærtræet, som ellers kun fore-
kommer i det høiere Norden. Bladene, der ere forsynede med ulige
Takker, ere 2 a 3 Tommer brede og 3 Hr 4 Tommer lange. Bærrene,
som voxe i Klasser, hvoraf een undertiden indeholder 60 til 70 Stykker,
ere af guulrød Farve og skulle have en sødlig Smag. Vild Mispel
—— .s-..«...-.« — ...—. —–.—-.. ..
QMOMQqs -..«.–..-.—-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
