Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Møenbo Herred.
yderste Rand, mod Havet, som i deres Fordybninger ere klædte af en
hppig Skov- og Plantevegetation, frembyde et af Nordens hndigste
Landskaber.
Af Møens østlige større Deel gives her et Kort.
Det øverste Jordlag paa Møen er i det Hele særdeles frugtbar og
god Agerjord, bestaaende af en meer eller mindre sand-, mergel- eller
kridtblandet Muld og Leer til 1 ei 2 Fods Dybde. Hartkornet er 4057
Tdr. A. og E. og 79 Tdr. Skik
Jndbhggernes Antal er for hele Herredet 14,885, deraf 13,348
paa Møen, 1247 paa Bogo og 330 paa Nhord (deraf igjen «1960·i
Stege, 101 i de dertil hørende Hegneden og Ulvshale).
Foruden ovenanførte Øer og Holme, der ligge i det vestlige Far-
vand, som skiller Møen fra Sjælland og Falster, ligge endnu i Ulvsund
Derne Tærø og Langø, som høre til Kallehave Sogn i Baarse Herred,
men ifølge Kongl. Refcript af 29de April 1729 siden den Tid have
sorterer under Møenbo Herreds Jurisdiction. Møenbo Herred danner
med Baarse Herred et Provsti med Undtagelse af Bogø med Farø, som
i geistlig Henseende høre under Lolland-Falsters Stift. Herredø-
fogedembedet paa Møen er forenet med Byfogedembedet i Stege. Bogs
hører under Stubbekjobing Herreds Jurisdiction. For Herredet er en
Branddirecteur. Møenbo Herred danner forøvrigt eet Lægedistrict og eet
Amtstuedistrict; Præstø Amts 6te Folkethings-Balgkreds (Valgfted i
Stege).
Hos Adam af Vremen kaldes Møen Movland, i Valdemars Jordebog
Møøn. Sagnet har opbevaret Mindet om tvende Høvdinger eller Jetter, der have
hersket paa de Øer, som nu ere forenede til Møen, nemlig Jetten as Upsal, der
siges at have hersket paa Høie-Møen, og Grøn, efter hvem Gronsund angives
at have faaet Navn, der har havt sin Vorg paa den vestligste Deel af Den.
Vendernes Røverier ødelagde i høi Grad Landet i det 12te Aarhundrede. Borre,
nu en Landsby, dengang en Kjøbftad, havde sin Beliggenhed ved det Vanddrag,
der skjød fig ind mellem Høie-Møen og den øvrige Deel af Om Vorgen Stege-
borg existerede alt i ovenncevnte Aarhundrede oa ved den en By, der længe bestod
ved Siden af den ældre Kjøbstad, men omsider fortrængte denne. Det kan ikke være
tilladt her at forfølge Detaillerne i Oens Historie, men det er alene at bemærke, at den
ide efterfølgende Aarhundreder svnes at have, tildeels paa Grund af dens heldige
Beliggenhed for det dengang vigtige Sildefifkeri i Sundet, tiltaget i Velstand. Den
tappre Modstand, som Møendoerne i over eet Aar gjorde Carl Gustav i 1658——59
under Anforsel af Just Ebel og Hans Schroder, senere adlet med Navnet Løvenhjelm,
er det Punct, som i Dens Historie er meest stemtradende De tavpre Beboere maatte
39 vigk for Overmagten, og Svenfkernes Udsugelser bragte Dens Velstand i høi
rad ti bage. «
At der paa Møen alt tidlig har været Kongsgods, sees af Valdemars Jordebog.
Ogsaa findes der i Middelalderen Spor af Adelsgods. J det 14de Aarhundrede
havde ogsaa Roeskilde Vispestol allerede betydelige Besiddelser paa Den. Blandt disse
nævnes en stor Skov paa Møens Klint (sapka Monakljm). Ved Reformationen
kom dette sidste som alt geistligt Gods, der ikke overlades offentlige Stiftelser eller
mægtige Adelsmand, ind under Kronen, der, efter tillige ved Mageskifte at have er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
