Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’Hammer H. — Veilo Sogn. 531
med Vandmolle og 2 Veirmoller, Abbenees; Hovedgaarden Gauno,
Hovedscedet i Baroniet af samme Navn, af Htk« 88314 Tdr., 348 Thr.
Bil. Feestegods, med c. 670 Tdr· L. Ager, c. 240 Tdr. L. Eng, foruden
Derne Dybde-, 216 Tdr. L., llIls Tdr. Htk» Lindholm, c. 50 Tdr.
Land og Gjødsholm, der alle benyttes til Græsning; Avlsgaardene
Beilogaard, 11 Tdr—. Htk» 133 Tdr. L. og Huset Sophieslyst ved
Gauno. Ialt i Sognet 39 Gaarde, 88 Huse med og 62 uden Jord,
hvoraf 19 G. og 62 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 1203. Foruden ved Agerdyrkning erncere nogle Ind-
byggere sig ved Skovarbeide og i Abbences By ved ikke ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører under Vordingborg søndre Virks Jurisdiction (Vording-
borg), Præst-o Amts sjcellandske Amtstuedistrict (Vordingbvrg) og Nestveo
Lægediftrict3 5te ngds. 2den udstrivningskkeds 160de Lægd. Med
Annexet Vester-Egesborg een Commune. Kirken tilhører Baroniet Gaunø.
I Byen Veilo er et Fattighuus, og Sognet har Andeel i nogle af Godsets
tidligere Eiere stiftede Legater, der aarlig uddeles med et Belvb af 200 Rd.
til værdige Astcegtssolk af Gaunv Gods.
Kirken er bygget i den yngre Spidsbuestih og har været helliget St. Andreas.
Under Choret er en hvcelvet Begravelse, hvor flere af Gaunøs tidligere Eiere hvile,
hl. A. Jagermester Knnd Trolle, -f- 1702.
Gannøs egentlige Navn er Gabnø, og var oprindelig en O i Mundingen
af Snnsaaen, som nn ved en Tamning er forbundet med Fastlandet. J Aaret
1400 stiftede Dronning Margrete her et Nonnekloster, som hun indviede til St.
Agnete, og hvorhen hun flyttede Nonnerne fra det nogle Aar tidligere af en Fru
Jda stiftede Gladfaxe Klofter i Skaane· Gaunø Klofter, hvis Historie forøvrigt
kun er lidet bekjendt, blev bestyret af en af Kon en ndnævnt Provisor eller For-
stander, der synes ligefrem at have været forlesnet med Kloftret imod at for-
rasfe Nonnerne deres Underholdning Ten sidste Adelsmand, der havde Forlehnings-
rev aa Gaunø Kloster, var Mikkel Sehested, efter hvis Død Kong Frederik ll 1584
mag ·ftede det til Hans Johaner Lindenov. Efter en Tid lang at have tilhørt
Familierne Lindenov og Trolle kom Gauno 1681 atter ved Magesfifte til Knud Thott
til Knudstrnp, og det er først denne Familie, der hævede Gaarden til en anfeelig
Eiendom. Blandt flere historisk beromte Mænd af denne Slægt indtager Statsminister
o Oversecretair i Cancelliet, Geheimeraad Grev Otto Thott ikke blot en fremragende
lads blandt de sidste hundrede Aars Statsmcend i vort Fædreland, men han har
ffet sig et endnu større Navn ved sin ualmindelige Lærdom og store Kjærlighed til
Videnskab og Kunst, den Lideralitet, hvormed han understøttede Alt, hvad dermed stod
i For indelse, sine herlige Samlinger af Maleriet, Mynter og Oldsager og sit fjeldne
store Bibliothek paa over 120,000 Bind i alle Fag — den største Vogsamling nogen
-Privatmand i Europa havde eiet og større end det ongl. Bibliothek i Kjøbenhavn paa
den Tid, hvilket han med patriotisk Sind tesiamenterede den vigtigste Deel af Sam-
lingen, nemlig Haandstrifterne og Palceotyperne M) (o: de ældste trykte Bøger indtil ind
i det 16de Aarhundrede). Grev Otto Thott døde den 10de Septbr. 1785 som den
sidste Mand af Slægten her i Landet og ligger begravet i Sorø Kirke; han havde i
t Testament bestemt, at der af hans Godfer, Gannø, Strandegaard og Lindersvold,
lde oprettes et Stamhuns for hans Morbroders Sønnesøn, Kammer-herske Holger
eedtz til Borgaard, der ifølge kgl. Patent af 21de April 1786 antog Navnet Medh-
Thott, og ved kgl. Bevilling af 18de Marts 1794 stiftede Stamhuset, og hans Søn,
Otto Reedtz-Thott (1785—1862) sit ved kgl. Bevilling af 25de Octbr. 1805 Stamhufet
ophøiet til Baroniet Gannø. Nu besiddes Baroniet af Otto Reedtz-Thotts Søn Hof-
jagermester K. T. T. O. Var-on Reedtz-Thott.
«) Det Ovri e solgtes ved en Bog-Auetion« den største, som vel til den Tid var holdt i Sin-opa, og
som med ehorige Mellemrum varede i halvfjerve Aar. Bibliotbetet og de øvrige Samlinger op-
hevaredes i det saakaldte Thottste Palais paa Kongens Nvtorv i Kjobenbavm som han 1703 havde
tilliobt sig. Jfr. om dette beromte Bibliothek og dets Sktebne Werlausis Efterretn. om det store
kongL Bi liothek, 2den Udg. S. 222 stg., 280 fig-
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
