Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Tybjerg H. — Herlufmagle Sogn.
Familie derpaa eiede Gaarden i over 200 Aar. Hans Søn Olus Daa er bleven be-
kjendt af den haarde Behandling, som han uskyldig maatte lide af Kong Christian ll;
fordi hans Søn Clans Taa engang i et lystigt Lag havde slaaet nogle Ruder ind i et
Værtshuus (den næste Morgen, da han blev ædru, forligede han sig med Værten), lod
Kongen Faderen fængsle, hans Eiendomme borttage og holdt ham fangen, indtil han
løfte sig med en betydelig Pengesum — et af de mange Exempler paa Christian ll’s
bekjendte despotiske Strenghed og Vilkaarlighed mod Adelen, som har gjort Hadet til
denne Konge hos hiin Stand saa forklarlig Denne Claus Taa, der begik den or-
seelse, som faa haardt blev straffet paa hans Fader, er den samme, som er beven
omtalt ved Padeborg (Sparresholm), hvorpaa han sik Lehnsbrev for sin og sin Hustrues
Levetid af den roeskildske Biskop faa Aar før Reformationens Indførelse. Hans Søn
Oluf Daa og Frue Dorthe Friis opførte 1593—95 den nuvaerende Hovedbygning; han
eiede ogsaa Fraugdegaard i Fyen, hvor han ligeledes opførte en Hovedbygning. Navn-
strup bestaaer af en høi grundmuret toetages Borgegaard med hvælvede Kjældere og
paa det sydostlige Hjørne et ottekantet Taarn; lignende ved de tre andre Hjørner ere
nedbrudte i Midten af forrige Aarhundrede af den daværende Eier, Etatsraad N. Hofman,
efter Sagnet for at søge om en Skat, som imidlertid ikke fandtes; det fjerde Taarn
var samme Skjebne tiltænkt, »men da blev Spøgeriet i Gaarden saa galt, at Eieren
maatte lade det staae og skille sig ved Gaarden-A J den Anledning skal Etatsraad
Hofman, efter Sagnet, have stiftet 1766 det fornævnte Legat paa 500 Rd. for Godsets
Fattige. »Spøgeri skal der forresten være nok af den Dag idag« — siger Professoe
T. Becker i sine Herregaardsbeskrivelser — »og man hører en Puslen og Rumsteren,
Kasten med Sand og al Slags uhy gelig Færd, som det er almindeligt paa saadanne
gamle Gaarde, dog intetsteds saa slgemt som paa Ravnstrup, hvis skumle Mure have
været Vidne til flere end een Misgjerning, hvorom nedgravede og indmurede Skeletter,
der i den senere Tid ere bragte for Lyset, noksom bære Vidne.« (Jfr. T. Beckers
»Spøgelsehistorie«: »Det indmurede Skelet« i ,,Danmarks illustrerede Almanak for
1857«, S. 27—30). Her bemærkes tillige, at hele den øverste Etage oprindelig var
een stor Hal, hvortil Trappen førte op midt i Stuen, omgivet af et Rækværk, for at
de drukne Gjæster ikke skulde falde ned. ngherren selv var ikke fri sor denne sin Tids
Skjødesynd. Hans Søn Claus Daa er bleven mere bekjendt i Landets almindelige
Historie end nogen af hans Forfædre; han blev nemlig 1630 as Kong Christiaan
gjort til Rigsadmiral, uagtet han aldrig havde tjent tilsøes eller forstod sig noget paa
Søvæfen, men samlede sig derfor just heller ikke Lavrbær i denne Stilling. Claus Daa
døde 1641 paa sin fyenske Herregaard Fraugdegaard; hans Lig blev, som ovenfor anført,«
hensat tilligemed hans to Fruers i Herlufmagle Kirke. Af Admiralens mange Børn
arvede Christian Taa Ravnstrup, som han kort før sin Død maatte pantsætte, da hans
Formue var bleven ødelagt i den sørgelige svenske Krig 1657—60. Efter hans Død
deelte Pantbaverne Eiendommen; men en af dem, Landsdommer Anders Jespersen
Engberg, sammenkjvbte efterhaanden det Meste af det adsplittede Gods og blev adlet
16de December 1679· Han efterlod sig ved sin Død 1690 kun en Datter — et
14-aarigt Barn, til hvem Christian den Femtes bekjendte tydske Hofpræst Dr. Hert-
Gottfr. Masius friede, og som han strax efter ægtede for at komme isVesiddelse as
hendes betydelige Rigdomme, hvoriblandt Ravnstrup —- et Bidrag mere til denne
Geistliges Charakteristik. (Hans Levned og Skrifter findes i Zwergs ·Sjællandske Cleresie,
Kjøbenhavn 1754« S. 701—21, men, som sædvanligt i Skrifter fra den Tid, frem-
stillet i Rosenskjær). Af de store Godser, han samlede i dette og et følgende Ægteskab,
som han efter sin første Kones tidlige Død indgik i samme Tendents, arvede Sønnen
af første Ægteskab Justitsraad Christian v. d. Maase — saaledes kaldtes nemlig Fa-
milien efter at være bleven adlet — 1709 sin Mødrenegaard Navnstrup, som han senere
solgte, og fra den Tid er den hyppigt ved Salg kommen fra den ene Eier til den
anden. Af disse Eiere ere at mærke ovennævnte Geheimeconferentsraad og Elefant-
ridder Baron Fred. Vilh. Vedel-Jarlsberg, som 1779 kjobte Ravnstrup (-s- 1790); hans
Søn Kammerherre Baron Christ. Fred. Vedel-Jarlsberg solgte igjen Gaarden»til
Lehnsgreve Cour. Sophus Danneskjold-Samsø til Grevskabet Samsø, som ogsaa eiede
Holmegaard. Dennes Enke Grevinde Johanne Henriette Valentine, født Kaas, styrede
sine store Eiendomme med sjelden Kraft og Dygtighed; efter hendes Død 1843 blev
Rapnstrup solgt ved Auction til Generalkrigscommissair Grnner og besiddes nii af
dennes Søn Hofjægermester Griiner. · · ·
Hoved aarden Brokso har, efter D. A., sit Navn efter den adelige Familie
Brock, som gar eiet denne lille Gaard, der skal være oprettet af 3 Bøndergaarde. (J
Noten til den af Peder Syv meddeelte Vise »Ribold er en Grevesøn«, siges, at Broksv
7·— «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
