Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g-
Senere eiedes den af Niels Snubbe, hvis Svigersøn Bo Jensen 1486 skjankede Gaarden
til-Antvorskov Kloster (s. R. l). lV· 356—57). 1529 findes Soren Stampe nævnt
som Eier til Gjerdruv, derefter Peder lthndermark 1558, Claus Hundermark 155l»,
atter en Peder Hundermark 16(l5, Erik Clausen Hundermark 1613 ti hvilket Aar han
døde som sidste Mand af sin Sla!gt), Frantz Frans, gift med Anna Clausdatter Hunder-
marc, Johan Cnnninghant af en adt i skotsk Familie, sormodtntlia indkommen med
de skotske Leietropper, 1(307 gift med C en Hundermark, en anden Skotte Tavid Mel-
wood. Tenne skjødede 1654 Gaarden til Rentemester Peder Wibe, fornemlig bekjendt
som Christian den Fjerdes Gesandt ved det franske og senere ved det svenske Hos, adlet
af Ludvig Xlll og anerkjendt som Adelsmand as Kong Christian ved Tiplom as Tde
August 1634, sl- 1l558. Hans Enke Anna Cathrine Budde gisxede sig 1662 med Joaehim
Frederik Wind og bragte i"-enne«Gjerdrup. Wind døde 1l)’88, og hans Vo blev taget
under Behandling af Skifteeommissairer, der udlagde Gjerdrup Gaard og Gods til
Cantsler Holger Winds Enke, Fru Margrete Gjedde, s 170tj. En af hendes mange
Døttre blev gift med Magister Diderik Grubbe, Sogneprcest til Kvislemark og Fuirendal,
og til ham overdroges Gaard og Gods ved Skjode af 11te Juni 14393 »i Venlighed
og Mindelighed paa hans Kjærestes Jlnne Elisabeth Winds Arvepart efter derom op-
rettet Testamente«. Magister Grubbe var en lard Mand, Forfatter af latinske Psalmer;
1666 blev han ,,ved LodtrakningUI kaldet til Sogneprcest for Flvislentark og Fuirendal
Menigheder af Baronesfe Fuiren· Magister Grubbe vars, skjønt Navnet kunde thde
derpaa, ikke af adelig Fødsel, men efter Forordn. 28de Januar 1682 kunde Uadelige nu
ogsaa erhverve Stedegaarde med Vibehold af disses Skatte- og Tiendeprivilegium.
Grubbe var ogsaa Skaberen af Lvngbhgaard Hovedgaard. Af alt det oke Gods,
om Kronen i Christian den Femtes for Landet saa ulykkelige Tid havde rundt om
aavel paa Lerne som i Jylland, havde den selvfølgelig liden eller ingen Jndtergt, men
ikkun »vidtløftige Regnskabet-I det blev derfor ved Forordn· llte Tecbr. 1688 bestemt,
at »den meste Deel deraf skulde salges« og derover »en Specificalion paa Amtstuernes
Døre i hvert Amt opslaaes« og Godset opvydes hvert Aars 1ste Mai og den Høist-
bskdende tilstaaes til evindelig Eiendom uden Reduclion og forøvrigt paa meget favo-
rable Vilkaar-. Mellem det saaledes opbudne Gods fandtes Jorderne til den i 1658
afbrændte og ikke senere opbvgxkede By Lynkxbves 12 Gaarde. Af Baens 3 Vange
kjøbte nu Grubbe 1696 den ene, ,,Lillevang«, af 371»2 Tdr. Htk for 1100 Rd.; de
tvende andre Vange »Grønhøisrang« og »Sondervang« m.1n., af Htk. 61152 Tdr» fik
han 1701 endnu billigere, nemlig sor 615 Nd. Ved disse heldige Kjøb sammenbragt.s
Jorderne til Lyngbagaard. Grnbbe døde 1702 og hans Enke Anne Elifabcth Wind
ti 1727) desad nu i 25 Aar den samlede Eiendom, som hun paa flere Maader sor-
bedrede og udvidede. Hun efterlod Gjerdrup og Lyngbtjgaard til sine Døttre Ctsristiane
Elisalseth og Diderikke Elisabeth Grnbbe. Efter dem eieees Gaardene i kort Tid af
Geheimeraadinde Harboe, født Baronesfe Fniren, Stifterinden af Støvringgaard Kloster
og det Harboeske Enkefruekloster i Kjøbenhavn 1736 solgtes de ved Auction til Assessor,
senere Justitsraad Olnf Brun (gist med Conferentsraad F. Rostgaards Datter Con-
radine Sophie, der først llavde været gift smcd Ritmester F. v. d. Maase til Tubjerg)
og Overførster Jørgen Willumfen, hvilken sidste dog snart overrrog sin Teel til Brun.
Denne solgte 1750 Gaardene, efter i de l4 Aar, han besad dem, at have virket i den
Tids Aand ved streng Overholdelse af Sabbathsanoroningen, men ogsaa ved Oprettelse
af Stoler. Nu fulgte kort efter hverandre som Eiere Cancelliraad S.Borthuus, dennes
Broder Generalauditeur L. Borthnus og Major C. F. v. Billow. 1760 kjøbtes
Gaardene for 50«000 Rd. af den af disse Godser høist fortjente Porten Qvistgaard, i
hvis Families Eie de senere ere blevne. Ovistgaard, der senere sik Titel af Kammer-
raad og derefter af Justitsraad, forøgede sine Eiendomme med det saakaldte Gimlinge
Kirkegods og med Esue Hovedgaard og Gods, hvilket sidste han kjøbte 1774 for
18,000 Rd.; ogsaa med Dele af andre Godfer forøgede han sit Godscomplex. Qvist-
gaard blev senere en af de 16 Mand i den store Landbocomnlission af 1786, -s- 1798.
Af Qvistgaards 4 Sønner, af hvilke den aldste, Premierlieutenant J. R. L.vistgaard,
i Faderens levende Live 1789 havde overtaaet Esve sor 36,0(t() Rd· (han solgte det
igjen 1798 for 62,(50l7st.t, overtog den yngste, P.C.Ovistgaard, efter Faderens Lnske
og ifølge en mellem Brødrene indgaaet Arveforening af 15de Januar 1799 Gjerdrup
og Lyngdhgaard samt Gimlinge Kirkegods for 127,000 Ro. Han fortsatte Faderens
Vester-Flakkebjerg H. —- Egeslevmagle Sogn. 399
V) Saadan Lodtreekning synes paa ·den Tid ikke at have vee-ret nogen ualnrinrelia Fremgangsmaade
ved Embedgbesaettelter. J Gkknenselds Opteanelscsr fra Frederik den Tredies sidste Negieringsaar
sindes saaledes noterett ,Klukker at være Sogneprcest p—-a Soer, blev lortagrn udaf Hatten«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
