Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Ringsted Kirke.
tvende Soiler ved Siderne. Ligesom i Soro Kirke findes ogsaa paa
Hovedskibets og den nordlige Korsflois Vægge en stor Mængde Vaabner
malede med Jnscriptioner.
Det gamle Hoialter havde en stor i Egetrce udskaaret og rigt for-
gyldt Altertavle med Fløie, et herligt Kunstværk, der endnu fandtes i
Kirken henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, men i forfalden Til-
stand; den stod naturligviis op til Altervceggen, hvorimod det nuværende
meget simple Atter-Maleri, der er stjanket af Provst Blichfeldt 1699, og
forestiller Nadverens Judstiftelse, er anbragt nede i Kirken midt i Korset.
J Choret sindes endnu 22 Munkestole af Egetræ, over hvilke en
sammenhængende Række ndskaarne Tavler fremstille Scener af det gamle
og det nye Testamentes-) ,»
Af Kirkens nuvcerende Ydre gives paa foregaaende Side en Afbildning.
Paa et særskilt Blad gjengives her et Parti af Kirkens Indre, seet fra
den søndre Sidegang, efter Prof. H. Hansens Afbildning i »K«ongegravenö
i Ringfted Kirke«. s
Om de kongelige Begravelser, deres Beliggenhed o. s. v. giver en
gammel Pergaments-Tavle (»Den Ringstedske Tavle«), som er op-
hængt i Kirken, Besked. Den henfores til det 15de, maaskee endog 14de
Aarhundrede. 20 fyrstelige Personer hvile i Ringsted Kirkes Chor, der-
iblandt: Knnd Lavard, Valdemar den Store og Dronning Sophie,
Knud den Sjette, Valdemar Seier med sine Dronninger Dagnmk og
Bengjerd, den unge Kong Valdemar og Dronning Eleonore, Erik
lovpenning, Dronning Agnes af Vrandenborg, Erik Glippingg Enke,
Skik Pienved og Dronning Jugebotg, den svenske Konge Bitgek Mag-
UUsfoU og hans Dronning Margrethe af Danmark. De oprindelige
Gravminder ere imidlertid forsvundne med Undtagelse af det over Erik
Menved og hans Dronning; deres ophøiede Gravsteen dækkes af en svær
Messingplade, hvori Kongens og Dronningens Billeder, iLegemsstorrdlse,
ere udstukne, med Judskrist omkring. De andre Grave vækkedes af simple
Liigstene, der vare lagte over dem i det 16de Aarhundrede, men nu exe
afløste af nye, af mere passende Udseende. For-inden disses Nedlceggelfe
befalede Hans Majestckt Kong Frederik V11., at en Undersøgelse af Konge-
gravene skulde foretages, hvilket ogsaa udførtes den 4——7d·e Septbt. 1855
V) Af Enkeltheder i »Vor Frue-« eller »St. Bendts« Kirke i Ringsied, der maaskee kunde fremhæves
som eiendommelig Danske, i alt Fald som fortrinsviis anvendte her, fremhævet Worsaae iSlriftet
»Kongegravene i Ringsied Kirke-« ved at omiale den romanske eller Ruiidbuestilens forsie ssokekotrrst
i Danmark, »vil man vanskelig kunne paaoege andet end Formen af Capitcelerne i Skibet, navnlig
paa Halvsoilrrne i Buerne mellem Hovedskibet og Sideskibene Medens nemlig Caviteelerne i
Kirkebygningerne fra ret ellevte, :olvte Aarhundrede saavel i Jylland, som ogsaa, om end mere
nndtagelseeviis paa Øer-tie og i Siaane, hade den i Tydsk-ond sædvanlige Terningform med
afrundede Hiorner, sees Hisrnerne paa Terningravitcelerne i Skaane og Stalland hyppig at
være skraat aistaarne. Capiicrler as denne Art fremtræde vel alt i de ældste Partier af Roes-
kilde Domkirke, men de ere dog især Charakteristiske for Kirkebkigninger fra Valdemarernes
Tid, t. Ex. for Kisten og dit ældste Klasser i Soro, sremde·es for Bjernere, Fienneslev og Kal-
lundborg Kirker. J Fyen og Jylland. hvor zindflvdelfeii as den tvdske Archirekinr aabenbar maatte
være stærkest, træffes denne Form as Eiioitæler. der maaskee kunde kaldes sjæilandske, næsten slet
ctte, dog med tindkageise af nckten i Aakn e, der dteo ond-taget at de ska Perereboka ved Sor-
stainmende Visiter af Skialm Hvides og Absalosie Æt: spedrr og Skialm Vognssr» fosn hoifk fand-
synligen fra deres Fodeegn ord Soro og Ringstid maae antages at have medbragt Kjærlighed for
de i disse Boers anseete Kirker herskende Armiieliuisorme7, af hvilken Aarsag ogsaa Domkirken i
Aar-dris, der er odsort noget over 40 tsar senere end Sorg og Ringsted Kirker, i faa mange Hen-
seender minder om disse. J Næ1heden as Aarhas menes vel atter i Thorsager Ki2te capitaler
lsig de osnmeldie sicrllandste, men da hele denne Nutidkirke« der i Jylland er ganske enestaaende,
røber en forbausende Liighed med Vi rnrde Nutidkir«e ved Spro. er dei neeope nogen dristig Oiss
Yng, ai ogsaa Thorsager Ki.te hidrører fra Stialm hvides Ætlinger, de nysnævnte Bispek i
arhus«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
