Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Ringfted Kirke.
deels af den store og iøinefaldende Lighed mellem Hovedplanen og Enkelt-
hederne i begge disse Kirker. Det var med disse tvende Kirker og med
Esbern Snares borgmæssige Kirkebygning ved Hærvig, at man gjorde Be-
gyndelsen til Anvendelsen af brændte Steen til Kirkebygninger i Sjæl-
land, samtidig med at Kong Valdemar 1. opførte Danevirke og Borgen
paa Sprogø af samme Bygningsemne. ’J den nyopførte »Bor Frue« eller
»St. Bendts« Kirke (der ligesom Soro var en romansk Pillebasilica med
Korsfloie, men med rund Chorafslutning, oprindelig maaskee umiddelbart op
til Tværskibet) skrinlagdes paa høitidelig Maade den 25de Juni 1170
Hertug Knud Lavard, efterat han ved en pavelig Bulle af 8de November
1169 var bleven canoniseret. I Anledning saavel heraf som af et sam-
tidig berammet Landsthing var en saa stor Hob as Folk strømmer til
Ringsted, at Kong Valdemar den nævnte Tag kunde samles iKlosterkirken
med alle de fornemste og mægtigste Mænd i Landet, med Skarer af Al-
muesfolk og i Særdeleshed med de vigtigste Geistlige i Riget. Foruden
Erkebiskop Stephan af Upsal, hvem Kong Valdemar havde overdraget
paa en Reise Erkebispen foretog til Rom at bevirke Hertug Knuds
Kanonisation, og Helge, udvalgt Biskop i Oslo, var Erkebiskop Efkil
og 7 danske Bisper tilstede, deriblandt Absalon. Eskil løftede selv den
hellige Knuds Legeme op af Graven, indsvøbte det i hvidt Silketøi, ned-
lagde det i et forgyldt Skriin og hensatte det paa det høie Alter. Efter
Skrinlægningen blev sunget en Collect og Knuds Helgenhistorie oplæst,
hvorpaa det forsamlede Folk istemmede: »Lovet være den Herre Jesus
Christus, som har beskikket Hellig Knud til Sjællands Skytspatron«. Ta
denne Høitidelighed var endt, kronedes Kong Valdemars syvaarige Søn
Knud (født 1163), som alt 1164 havde faaet Kongenavn af Faderen. Fra
den Dag af fik Kirken sit tredie Navn »Sanct Knuds Kirke i Ring-
sted«. St. Knud, Hertug eller »Martyr«, som han benævnes paa det
her afbildede Kirkens ældste Segl, kaldtes ogsaa derefter »Sanctus Krumme
de Ringstath« eller Ringstadjensis til Forskjel fra St. Knud, Konge, som
var begravet i Odense og som derefter benævnedes ,,Sanctus Kanutus
0thenseniensis«.
Udentvivl har Kirken fra Begyndelsen as været uden Hvælvinger,
ligesom ogsaa Hvælvingerne i Sidegangene vise sig at være opførte til
forskjellige Tider, tildeels vel som en Følge af de tvende store Ildebrande
i Ringsted i Aarene 1241 og 1300, ved hvilke ogsaa Kirken led meget.
Efter den hellige Hertug Knud fandt nu en Række danske Konger og andre
fyrstelige Personer fra det 12te, 13de og 14de Aarhundrede her deres Hvilested.
J Aaret 1475 skal Kirken have faaet et Spiir, i hvis Knap blev lagt
adskillige Relikvier, af hvilke nogle senere bleve foreviste i Kirken, saasom
et Ærme af St. Knuds Kjole; St. Knuds Hoved blev efter Reformationen
overladt Katholikerne og kom til St. Denis i Frankrig. 1571 blev «
Klosterkirken efter Kongens Befalinggjort til Sognekirke for Byen, og
Altrene nede i Kirken bleve derfor borttagne og Stolestader opfatte.
Østligt op til den søndre Korsfloi var en Bygning med Halvtag; her
holdtes Byens latinske Skole indtil dens Nedlceggelse 1739; i en lignende
Bygning Øst for den nordre Korsfloi blev fra ældgammel Tid af Lands-
thinget holdt. Begge disse Udbygninger bleve nedrevne efterat være blevne
ødelagte ved Jldebranden, der den 21de Juni 1806 fortærede Hoved-
gaarden Ringstedkloster og angreb den umiddelbart ved Gaarden liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
