Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Skjelskør.
mærkværdige danske Byers Tal-H. Christoffer ll. pantsatte 1319 Byen, og den skal
fremdeles have været underkastet Panthavere, blandt hvilke især nævnes de Axelsesnner
eller Thotter, indtil 1453· Dens mægtige Adelsherrer have vistnok ikke undladt at
udfuge Byen til det Yderste, og derved end mere bidraget til dens Talen. Ogsaa
havde den sorte Død i Midten af det 14de Aarhundrede anrettet store Ødelæggelse-
(Hist. Tidfkr. Vl. 588 ff.). Efter at Skjelskør atter var kommen Umiddelbart ind under
Kronen, synes den dog igjen at have hævet sig, navnlig ved Kornhandel og Jndforsel af
tydsk Ol. De betydelige Præstationer, den saae sig istand til at yde i Krigen 1563—70,
tyde paa en ikke ringe Velstand. Ogsaa den Tids Skattetaxter synes at betegne en
betydeligere Stilling for Byen. J Aaret 1596 blev saaledes udskrevet en Prindsesseskat
i Anledning af Christian den Fjerdes Søster Prindsesse Augustas Bilager med Hertug
Johan Adolf af Gottorp. J denne ansættes Kjøbenhavn til 1375 Rd., Kjoge og
Helsingsr hver til 250—Rd» Nestved til 125 Nd., Skjelskor til 100 Rd., og efter denne
Slagelse og Kallundborg samt de øvrige sjællandske Stæder med mindre Summer.
Det følgende Aarhundredes Krige have igjen bragt Byen Ud af denne forholdsviis hel-
digere Stilling, og flere Data foreligge, som bevise, at den snart har maattet vige
tilbage for Nabostcederne, og medens der ved Forordningen om Kjobstæderne af 28de
Januar1682 blev tilstaaet Korser og Nestved Ret til udenlandsk Handel, nægtedes
denne Ret Skjelskør, der ved samme Forordning anføres blandt de Stæder, hvilke
kun maatte have en Byfoged og ikke nogen Magistrat.
J det sidste Aarhundrede har Byen efterhaanden atter hævet sig. Efter Folke-
tællingen i 1845 var den den 55de i Rækkefølgen af de danske Kjøbftæder, i 1855
derimod den 47de, i 1870 den 46de.
J den katholske Tid havde Skjelskør 2 Klostre, et Carmeliter- og et Domini-
caner-Kloster. Det førstnævnte er stiftet 1418 af Kong Erik af Pommern, og han
skjænkede dertil betydelige ,,øde Grunde« paa Byens vestlige Side.- Dominicaner-
Klostret har staaet paa den Plads-, der nu kaldes Marie-Kirkegaard, i den østlige Deel
af Byen.
Hvitfeldt beretter (lll. S. 288), at det sordrevne svenske Kongepar Birger Mag-
nusson og Margrethe, Erik Menveds Søster, fik Holbæk Len til sin Underholdning,
hvorfor Suhm (Xll. S. 43) lader Kongen døe paa Holbæk Slot. J Kildeskrifterne nævnes
hans Dødssted kun hos Hamsfort (scr. ret. Dan. l., S. 299) og kaldes Spikaborg.
Den svenske Skribent Ericus Olai siger, at Kongen fik Spikaborg ved Skjelfkor og 2
Herreder til Underhold (Suhrn Xll S.24). Nogle Grunde ved Skjelskor kaldes endnu
Spegerborg, og efter Edvardsen Friis (S. 304) stod der endnu 1674 ,,Spegerborg
Gaard med Have og Park-A Det vilde maaskee ikke være for dristigt herefter at antage,
at Spikaborg og Spegerborg er den samme Gaard, og at Kong Birger der har endt
sit urolige Liv. Det Jordstykke, som nu benævnes Spegerborg, bestaaer af tvende ved
Veien fra Skjelskor til Borreby adskilte Dele, hvoraf den østlige er en Mosestrækning,
der tidligere har været Vanddrag og omgivet den vestlige Deel, det ældre Spegerborg,
der er et langagtigt Bankestrog, omtrent 500 Alen i Længden og 100 i Breden. Paa
denne Bes nordvestlige Pynt nær Jndlobet til det indre Noer og Byens Havneplads,
hvor der endnu findes Spor af ældre Bygninger, er det sandsynligt, at Borgen Speger-
borg har ligget.
See Præsten Peter Edvardfen Friis Underretning om Skjelskor Kjobstad (Sorø
1759), og »Historisk Fremstilling af Skjelskors Bymark, dens forskjellige Skikkelser og
Udskiftninger« af Provst J. A. Brusen, i Historisk Tidsskrift 6te Bind.
Og) Dens Borgere omtales dog i Grevens Fetde, da de, sortlcedte som Hesteprangere, overrnmplede
Korsor Slot. P. Cdvardsen Friis nævner det ogsaa som en Mærkelighed at sid-en Erik Menveds
Tid vides ikke nogen Konge eller Dronning at have været iSkjelskor (hvilket heller ikke senere
har været Tilfældet), »og er gemene Mands Overtro, at ingen Konge tor fare eller kjøre over
« Schielschibr Bro, formedelst Kong Tolv, Klinte Kongen, som boer i Klinten udenfor Byen.«
Sagnet meddeles nu ak gaae under den Form, ,,at Broen i Skjelslor vil gaae itu, i det samme en
Konge kjører over den,« og der tilføies ,,meget skrobelig er den·««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
