Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Slagelse.
Dobefonten ere fra Antvorskov nedbrudte Kirke, see Afhandlingen om
Slagelse og dens Omegn i Antqu. Ann. 11. J 1854 fik Kirken et nyt
Orgel. (Af Kirken med det nye Taarn gives paa foregaaende Side en
Afbildning).
Kirken tilhører Slagelse Commune. Den er Sognekirke for den
mindre Deel af Slagelse By samt for et eget Landfogn (see dette). Sogne-
præsten er tillige Præst ved Slagelse Hospital.
Slagelse Hospital og Kloster med tilhørende Kirke. Fra meget
gammel Tid og allerede i det 13de Aarhundrede har der i Slagelse været
et St. Jørgens Hospital for Spedalske, hvilket Hospital har, som det
synes, været forenet med det ellers saakaldte Helliggeistes Kloster iSlagelse.
Om denne Stiftelses egentlige Tilstand, Omfang og Virksomhed haves
ingen videre Oplysning; men at den har bestaaet og udøvet Godgjorenhed
længe førend Frederik den Anden funderede Slagelse Hospital, viser Hospi-
talets ældre Fundats af 24de October 1585; og Navnet »Helliggeistes
Kirke« var endog, idetmindste indtil 1767, Hospitals-Kirkens Navn. I
Aaret 1580 henlagde Kong Frederik den Anden de Fattige, som forhen
havde nydt Forsorgelse paa Antvorskov, til Slagelse Hospital, til hvilket
han i Aaret 1582 skjænkede en Deel Tiender; ligesom denne Konge ogsaa
ved Gavebrev af 24de October 1585 funderede Slagelse Hospital i For-
bindelse med Slagelse Latinskole. Efter Hospitalets yngre Fundats, given
af Kong Frederik den Femte under 17de September 1751, skulde Udbyttet
af Hospitalets og Skolens fælles Judtægter deles i 3 lige Dele, af hvilke
den ene skulde anvendes til Lemmernes Underholdning, den anden til
Hørernes og Disciplenes Kostpenge, og den tredie til aarlige Lonninger og
andre Udgifter Hospitalet og Skolen vedkommende; men denne Fordeling er
ved Kgl. Rescript af 22de December 1812 forandret saaledes, at det-
fælles Fonds aarlige Jndtægter, efter Fradrag af de paa samme hvilende
Udgifter, deles paa saadan Maade, at fem Niendedele tilfalde Hospitalet
og fire Niendedele asgives til Skolens specielle Kasse, eller nu, efterat
Skolen, ifølge Lov af 14de April 1852, er nedlagt, til den almindelige
Skolefond. Den fælles Fonds Udgifter udredes i samme Forhold. Hospi-
talslemmernes Antal, som ved Fundatsen af 1585 var bestemt til 40,
forøgedes iAaret 1752 til 60, i 1776 til 100 og iAaret 1849 til 120,
hvilket sidste Antal endnu haves i Hospitalet. Forforgelsen bestod op-
rindeligen i Naturalforpleining; men denne Forsorgelsesmaade var, som
Fundatsen af 17de September 1751 viser, allerede da ophørt. Siden er
der blevet tildeelt Lemmerne Ugepenge, som Tid efter anden ere forhøiede
og nu udgjøre 1 Rd. 24s3 (hvoraf dog de 24 ß er et ikkun indtil videre
tilstaaet Dyrtidstillæg) ugentlig til hvert Lem. Desuden faaer nu Enhver
et 3-Punds Rugbrod om Ugen, ligesom et Antal as indtil 50 af dem,
navnlig de ældste og soageligste, erholde hver ugentlig en Extra-Under-
støttelse af 2 Portioner Middagsmad. Samtlige Lemmer have fri Vask,
Medicin og Lægetilsyn, samt Lys og Brændsel, hvorhos de af Lemmerne,
som trænge dertil, forsynes med Linned for Stiftelsens Regning. Til
Lemmernes Opvartning m. m. holdes 6 Gangkoner. Jblandt Lemmerne,
der fornemmeligen henhøre til Borger- og Haandvcerksstanden, findes for-
holdsviis kun faa Mandfolk imod Kvinder; Antallet har saaledes i
Gjennemsnit været aarlig 20 Mandfolk, men derimod 100 Kvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
