Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soro Kloster, Skole, Academi. 335
og Ulrik,« studere’k), og uagtet mange beromte Lærde bleve indkaldte til
det fra Udlandet, kunde det dog hverken selv holdes i en til den ydre
Glands svarende indvortes Fuldkommenhed, eller Skolen beskyttes mod den
uheldige Indflydelse, Academiet udøvede paa dens-W saa at begge aldeles
kom i Forfald i den efter Kong Christian den Fjerdes Død umiddelbart
følgende for Danmark saa uheldige Periode, i hvilken ogsaa flere Hjælpe-
kilder berøvedes Academiet.
En i Aaret 1660, til at gjøre Forslag til Stiftelsens Restitution,
nedsat Commission kom atter tilbage til Kong Frederik den Andens op-
rindelige Plan med en Opdragelsesanstalt og lærd Skole alene. Dette
Forslag gik imidlertid ikke definitivt igjennem, hvorimod Sorø Academi
1665 nedlagdes. J dets Sted oprettedes 1692 et saakaldet Ridder-
Academi i Kjøbenhavn, hvor det dog ligesaa lidet kunde holde sig som i
Soro og allerede i Aaret 1710 aldeles faldt sammenMVs En ny, i
Aaret 1736, nedsat Commission om Gjenoprettelsen af Soro Academi
kom ogsaa tilbage til Frederik den Andens Plan. Dog lykkedes det lige-
saalidt denne Gang at skaffe Forslaget Bifald, hvorimod det senere blev
bestemt, at det Sorøske Justitut — som havde vundet en betydelig Formue-
Tilvcext ved de af Holberg til samme skjænkede Terslose og Brorup
Godser, der ved Patent af 6te Marts 1747 bleve ophøiede til Friherskab
under Navn af Holbergf), —- skulde organiferes til et ridderligt
Academi alene uden Skole, hvilket fik sin Fundation under 7de
Juli 1747. I de første 20 Aar, i hvilke Academiet havde fortrinlig
duelige Lærere, saasom Kraft, Cold, Sneedorf, senere Erichsen, Guldberg,
Schytte, gik Academiet frem, men, da disse enten døde eller forflyttedes,
gik Academiet med stærke Skridt atter tilbage, og den nye Fundats af
29de Januar 1782, hvorved nogle Mangler i den tidligere Organisation
søgtes afhjulpne, kunde ikke bøde herpaa, hvorimod den kun tjente til at
afgive et nyt og forstærket Beviis for, at en lærd academisk Anstalt
·) Flere Prindser af de holfteenske og hessiske Huse studerede i Sorg. Det er ogsaa anført, at Carl
Gustao der gjorde sine første Stadier, og at den Forkjærlighed, han derved vandt sor Som-, bar
Zrezetdlslstrunden til, at han i1659 ved en Proelamation fritog Academiet og Byen for fjendtlig
e an ing.
") «Den Tone, som de unge Adelsmaend, ifølge de dem indromntede Fortrin, gave sig fremfor de
JkkesAdelige, den høiere Interesse, som Academiet fremfor Skolen havde for Hofmesteren, virkede
ikke til Fordeel for Skolen.« (Om Soro Academi af Ove Malling i Collins Tidsskrift for Hi-
storie o Statistik, t. D·, S. 9)
ut) De Be emmelser, der gaves for det nheJAcademi i Kiebenhavm vidne ganske om Christian den
Femtes Periode. »De ridderlige Øvelser, Riden især-, syntes at være givet første Rang. Som
Videnskaber, der skulde læres, nævntes: Veltalenhed, Historie, Politik, Genealogi, Geographi,
Fransk og staman Religion, Jas pirblioum et privatum og Mathematik, ja endog militair Archi-
tectur og Artilleri, samt Somandsvidenskab· J Almindelighed maatte ingen antages førend 16 Aar
gammel, undtagen de havde Hosmestre med sig, da 14 Aar, men Grever og Baroner med hofmesire
t2 Aar. — Der manglede ikke paa udvortes Glimmer ved Academiet. Ogsaa udenlandsie Avis-
incend bleve dertil indbudne, og nogle kom med Hosmestre, hvilke sidste vppede ikke sjeldent Urolig-
beder i Academiet. Acadetnisterne gaves Adgang til Hortidelighederne ved Hos-fet, ja de bleve endog
indrotnmede Pladser i det Kongelige Capel ved Gudstjenesten om Søndagen; men de vare i Al-
mindelighed for unge, for raae, sor lidet forsynede med Forkundskaber, til at kunne benytte sig til
Fordeel de dem forundte Fortrin.« (O. Mallin·q, i Collins Tidsskrift, l. S. 16 og 17).
sk) Det er ikke at omtvivle. yttrer Malling, at Holberg er givet Underretning om Planen til det nve
Academi, førend den blev offentlig bekjendt, og at han da har bestemt sig til at skjænke sit Gods til
Academiet, naar det forsk for ham var oprettet til Baroni; thi Erectionen af Baroniet, og Over-
dragelsen deraf til Academiet efter Giverens Død, er indbefattet i eet og det samme Kongeliqe
Brev, som er dateret omtrent 4 Maaneder førend Fundatsen udkom. —- Ved Slutningen af Gave-
brevet« som først fremkom og consirmeredes efter Holbergs Død den 28de Januar 1754, foiede dan
disse Ord til: «min allerunderdanigsie sidste Bøn er, at det allernaadiast vilde bebage Deres Kgl-
Maiesitet, at, saasom der ogsaa udi Middelstanden sindes mange Personer af Meriter, at dette
Privilegium, at blive Academist, ogsaa extenderer sig til dem, paa det ieg ikke skal synes at ville
foragte min egen Stand, dette har altid lagt mig paa Hjertet-« Disse Ord sindes imidlertid ikke
indforte eller berorte i det consirmerede Gavebrev, som ved Trykken er bekjendtgjort i Hofmans
Samling af Fundatser. (See Collins Tidsskr. l., S. 22 og 23).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
