Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Soro Kirke.
Sorø Kirke har fra først af staaet indvendig med ubedækkede røde
Muursteen og tilskaarne Kalkfuger. Selv da Kirken efter Branden 1247
havde faaet Hvælvinger, synes de røde ,Muursteensvægge endnu længe at
« have været bibeholdte i Forbindelse med
pudsede Hvælvinger og Buer og med en
bred Vordt af glat Kalkpuds, hvorpaa
Vaabenstjolde og Indskrifter med Navne
af Hvidernes Slægt bleve malede.« Decora-
tionen nndergik dog i Tidens Løb flere For-
andringer, navnlig under Abbed Henrik
Tornekrands, der lod Kirken male og
Vaabenstjoldene forandre og forøge. Ved
flere senere Reparationer, især 1846, tabte
disse Skjoldemærker endnu mere af deres
oprindelige Præg. Under Kirkens sidste
Jstandsættelse fandtes paa Hovedbuerne i
Korset store røde og graa Kvadere, malede
paa Kalkpuds samt enkelte Rosetter og Orna-
menter, alt formeentlig henhørende til det
13de Aarhundrede. I begge Korsarme
fandtes de til samme Tid henhørende ældre
Skjolde af en trekantet Form og med op-
rindelige Jndskrifter med Majuskelbogstaver.
Under Professor J. Kornerups Ledelse er
Kirkens Kors og Chor decoreret i Over-
· eensstemmelse med disse Spor af en«ældre
Absaspnstigsiem Maling. Mariebilledet i søndre Korsfløi,
der var malet saagodtsom af nyt 1846,
erstattedes ved et andet, malet af Professor
Kornerup i middelalderlig Stiil·. De gamle mærkelige Skjolde og Ind-
skrifter fremdroges i Korsfløiene m. m.
Det foran gjengivne Billede af Kirkens Indre, seet op mod Choret,
efter Prof. H. Hansens Tegninng »Danske Mindesmærker« antyder tillige
den nyere Decoration.
Af Ornamenter og Inventarium har Kirken kun lidet tilbage
fra den katholske Tid foruden det fornævnte Mariebillede.
Et stort og smukt udskaaret Crucifix hænger over Opgangen til
Choret; det skal være skjænket Kirken af Biskop Lauge Urne i Roeskilde
(Urnernes Vaaben findes derpaa). Et andet endnu ældre Crucifix er
anbragt i Sacristiet over Skriftestolen. De nuværende Chorftole
hidrøre fra Frederik den Tredies Tid; kun tvende Endestykker af Pulte,»
med Maria og en Apostel udskaarne, ere ældre Rester, efter Prof. Hvyens
Mening, fra det 15de Aarhundrede.
Alterkavlen har Hofmester for Academiet Jørgen Rosenkrands’s
Vaaben og Aar 1656; foruden et Maleri, der forestiller Christi Opstan-
delse, har den det bekjendte fortræffelige Maleri: Nadverens Jndstiftelseskx
«) Om Altermaleriets Skjønhed o. f. v., see Molbechs ,,Ungdomsvandringe»r«. S. 11 o. sig., hvor
Zorfatteken ogsaa omialer det beromte ældgamle Christusbillede, fortroesselig malet paazlsceired med
andsarver. Dette herlige Stykke hang i Kirkens norvre Sidegang indtil Slutning af forrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
