Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sorg Kirke. 327
og Slægtninges Been flyttede fra den omtalte mindre Kirke og begravne i
Klosterkirkens Chor, saaledes at Absalon kom til at hvile mellem begge
sine Forældre. Mange andre af Kirkens Velgjørere, men især Skjalm
Hvides Slægt, fik deres Gravsteder i Sidechorene.
Kirkens Opforelse falder, som foranfort, i det 12te Aarhundredes
sidste Halvdeel, da Bisiop Absalon begyndte paa den ikke længe efter Aaret
1160, og den har været aldeles færdig i Slutningen af Aarhundredet.
Forskjelligheden i Kirkens Bygningsstiil viser imidlertid, at den oftere er
bleven ombygget og forandret. En ødelæggende Jldebrand overgik Klostret
1247, hvorved ogsaa Kirken led meget; den blev imidlertid snart istandsat.
Imod Slutningen af det 15de Aarhundrede omhyggede Abbed Oluf Jyde
Hpichoret, hvis Hvælving og Gavl dog senere maatte fornyes af Frederik
den Tredie. J Aaret 1515 sik Kirken en Hovedreparation ved den for-
tjente Abbed Henrik Christenson Torne-
stands, der ogsaa opfristede de paa Væggene
malede Vaabner og Inscriptionen Først
i de sidste Aar af Frederik den Andens
Regjering forandredes Kirkens gjennem-
gaaende Præg af katholsk Ritus3 Altrene,
hvoraf Kirken havde «5 foruden Hoialteret,
borttoges saavelsom Helgenbilleder, Relikvie-
skrin og andre til den katholske Cultus
horende Gjenstande. Det midt over Korset
staaende, i Christian den Fjerdes Tid for-
nyede, Taarnspir blev imod Slutningen
af forrige Aarhundrede nedtaget· Acade-
miets Vrand 1813 fkaanede Kirken, som
imidlertid snart efter led betydelig Skade
paa Sidemure og Hvælvinger ved den
ligesaa hensynslose som uskaansomme Øde-
læggelse af den ældgamle interessante Munke-
gang, der omgav Klostergaarden, og hvis
nordre Floi tjente til Støtte for Kirkens
spndre Sideskib· Kirken har nu i de senere «
Aar (1861—71) under Bygningsinspecteur Sm Kirkes Poml
Etatsraad C. Hansens Ledelse successive .
undergaaet en Restaurationz den søndre
Korsarm har atter faaet sin Gavl istedetfor det stygge Valmtag, som ved en
tidligere Reparation var paasatz Chorets siirkantede Udbygning blev revet
ned og opbygget paany i en til Kirken svarende Stiil; Hvælvingen i
nordre Korsfloi blev ligeledes fornyet; hele Kirken tækkedes med Skifer og
i 1870 reistes over Korset et nyt kobbertakt Spiir, samme Aar opfortes
paa Langhusets vestre Gavl en ny Portal i Rundbuestiil (afbildet her),
og en indvendig med Kalkfarver malet Decoration paabegyndtes (om denne
see S. 330). (Af Kirkens Ydre i1871, seet fra Syd, gives paa et
særskilt Blad en Afbildning.)
Soro Kirke har herved vundet meget saavel iStyrke som iUdseende,
og endnu staaer den herlige Bygning for os som et talende Mindesmoerke
om Absalons og hans Slægts Kjærlighed til Soro Kloster, som ogsaa
om dette Klosters Anseelse og Rigdom.— Den er indvendig 110 Alen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
