- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm /
312

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Ods H. — Faareveite Sogn.

hvoraf 90 Tdr. Land Fredskov (Kulaas Sk., Veirhøi Sk. og Fruerlund).
Htk. 452 Tdr. A. og E. Næsten hele Sognet dannes af en Vankeryg·,
der pludselig hæver sig nord for den smalle Landtunge mellem Lamme-
Fjord og Seierø-Vugten (Draget, deraf Dragsholm) og opnaaer sin
største Høide 1-«4 M. nordligere i Veirhøi, 385 Fod. Derfra gaaer
Høidedraget mod Nordost og fortsættes ind i Nabofognet Asnæs.. Paa
Vestsiden ligger Knarbos-Klint ud mod Stranden, og mod Nordvest ud-
styder en smal Landtunge, kaldet Ordrups-Næs, paa hvilken Svale-Klint
og yderst ude Brændeklint-Næbbe danne steile Brinker ud mod Seier-ø-
Bugten. Paa den nordre og vesire Side af Bankerne er Jordbunden
sandet, tildeels lyngbegroet; paa den sydlige og østlige som oftest levet-
Fra Veirhøi, der ender i en lille rund Bakke, Hatten, og som ved
Havets Nærhed synes at være af en langt betydeligere Høide end Maa-
lingen udviser, seer man Helgenæs samt Rugaard-Strand i-Iylland,
Hjelm, Samsø, Hindsholm, Kallundborg, Slagelse, Holbæk, Roeskilde og
Frederiksborg Skandsebakke. .

J Sognet: Byerne Faareveile, smukt beliggende ved Lamme-
Fjorden, med Kirken, Præstegaard, Skole, Riis, Stubberup, Or-
drup med Skole, Beirmølle, Kaarup, Veddinge med Skole, Vinde-
kilde med Vandmolle, Trinde, Faareveile-Huse, Bjerg-Huse og
Adelersborg-Hovmark (de fire sidste dog mere spredte Grupper af
Huse end egentlige Landsbyer); Hovedgaarden Dragsholm under Baroniet
Adelersborg, af Htk. 112 Tdr. A. og E. (om Baroniet Adelersborg «see
forøvrigt nedenfor), Avlsgaarden Næsgaard «ved Ordrup af 181J2 Td.
Htk. Jalt i Sognet 62 Gaarde, 136 Huse med og 56 uden Jord.

Jndbyggeret 1570. Agerdyrkningen er Hovederhvervz noget Skov-
arbeide gives. Den store Leilighed til Fiskeri benyttes kun lidet.

Sognet hører under Dragsholm Birks Jurisdiction (Nykjøbing),
Kallundborg Amtstuedistrict og Nykjobing Lægedistrictz 5te ngds· 2den
Udstrivningskreds 4de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Faare-
veile Kirke, ligesom Dragsholms Capel, hvorefter Sognet ogsaa benævnes,
uden at der forøvrigt er nogen Deling af samme, tilhører Baroniet
Adelersborg. .

Byerne Stubberup, Ordrup og Kaarup hørte i ældre Tider til
Ballekilde Sogn, men bleve allerede ved Kgl. Bevilling af 13de October
1580 henlagte til Faareveile Sogn, hvis Kirke laa dem nærmere; dog
saaledes, at Præstetienden af disse tre Byer stedse vedbliver at tilhøre
Vallekilde Sognekald.

Dragsholm synes alt i det 13de Aarhundrede at have tilhort Roeskilde
Bispestol og nævnes 1370 som et af Bispestolens betydeligste Lehn, hvorunder hørte,
foruden det faste Slot Dragsholm, 13 Hovedgaarde og 45 Sognes Bispetiende. Blandt
Bispernes Lehnsmcend maa nævnes Eiler Hardenderg, som i Grevens Feide for-svarede
Slottet, ved Magt og List, saa godt, at Grev Christophers Herr maatte med nsorrettet
Sag drage bort. Efter Reformationen blev Tragsholm et kongeligt Lehn og be-
nyttedes ofte som Statsfcengsel; her hensad Vistop Joachim Ronnov af Roeskilde indtil
fin Død 1544; senere Dronning Maria Stuarts Gemal, Jamcs Hepdurn, Jarl af
Bothwell, Hertug af Orkn- og Shetlandsoerne, som døde efter Nogle den 14de April 1578
og blev begravet i Faareveile Kirke: hans Fangselskjcrlder vises endnu. Jdlandt de
kongelige Lehnsmand paa Slottet var Sohelten Otto sRud i Christian den Tredies
Tid, den ovenncevnte Eiler Hardenberg, 1553—1565, Rigets Raad og Cantsler, Arild
Hvitfeld, 1597——1608, som her skred en stor Deel af sin Tanmarkshistorie, Olanosen-
spotte, Claus Daa og Jorgen Wind, Christopher Urne og flere andre mægtige og


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-3/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free