Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 . Kallundborg
tjente til Capel, det andet til Fængsel. J den yderste Slotsgaard vare fire andre
Taarne til forskjellig Brug; et kaldtes Faershat af Taarnspidsens Form, et andet hed
Folen, desuden fandtes Malt- og Bager-Taarnet«. , «
Ikke alene som en af Landets fasteste Borge var Kallundborg af Vigtighed, men
ogsaa som Opbevaringssted for Rigets »Dressel« o: Archiv og som Fængsel for be-
tydelige Statssanger indtog det gjennem Aarhundreder en betydelig Plads i Danmarks
Historie. Under Erik Menved blev Domprovst Jacob Lange hensort hertil som Fange.
I Krigen med Sverrig under Dronning Margrethe bleve flere Fanger. forvarede paa
Slottet, hvoriblandt Biskop Rudolph af Skara og Grev Otto af Rupin. Christian
den Anden lod 1520 Fru Kirstine, Steen Stures Enke, tilligemed Moderen Sigrid, to
Døttre og nogle svenske Adelsmænds Fruer føre til Kallundborg, hvor Stures Døttre
siden døde, de øvrige bleve løsgivne af Frederik den Første. Under Frederik den Anden
blev den svenske Gesandt Steen Eriksen her hensat. Fra 1566 til 1573 sad her den
for sin Lærdom bekjendte svenske General Carl de Mornay, der var bleven tagen til
Fange i en Fægtning i Skaane af den danske Feltherre Frands Brokkenhuus. Pro-
fessor Christopher Dybvad, der, som Hofman udtrykker sig, ,,sad fangen sin Livs-Tid,
fordi han tog sig for at skrive mod Adelens Myndighed-C døde her som Fange 1624.
Det er bekjendt, at den ulykkelige Christian den Anden tilbragte de sidste ti Aar as sit
Frozigk Liv (1549—1559) paa Kallundborg, hvor han nød en kun lidet indskrænket
r1 e .
Kallundborg har havt et Franciscaner- eller Graabrodre-Kloster, stiftet 1239 af
Fru Jugerd, en Datter af Jacob Sunesen, en Sønnesonssøn af Skjalm Hvide, først gift
med Skori, Kong Valdemar Seier’s Marskalk, siden med Conrad, Greve af Regenstein.
Det var denne for sin Rigdom bekjendte Dame, der ogsaa ydede rige Gaver til St. Clarce
Kloster i Roeskilde. 1532 fik Munkene af Mogens Gøye Ordre til at forlade Klostret,
hvorefter det blev forandret til en Ladegaard for Kallundborg Slot. 1664 kom Kallund-
borg Ladegaard, som den senere kaldtes, til den Marseliske Familie. Klosterbygningen
blev staaende indtil 1752, da Eieren, Grev Lerche, nedrev den og opbyggede den nu-
værende Hovedbygning i 2 Etager.
Kallundvorgs oprindelige Sognekirke var St. Olai, i sit første Anlæg ældre end
Vor Frue, beliggende nord for Byen og til hvilken var henlagt flere Landsbyer nord
for Kallundborg, hvilke nu høre til Raklev Sogn. . Den bestod endnu i Begyndelsen
af dette Aarhundrede, men benyttedes i lang Tid kun til deri at holde Liigprædikener.
St. Olai Kirkegaard er vedbleven at være til Afbenyttelse for Byen.
Foruden de to fornoevnte Kirker har der paa St.«Jørgens Bjerg, østlig for Byen,-
staaet et Capel, kaldet Hellig-Korses Eapel, som 1417 vides at have havt sin egen
Præst, men 1495 blev annecteret til Vor Frue Kirke. Ogsaa fandtes tæt ved Capellet
St. Jorgens Hospital for Spedalske; dettes Tilliggende og Jordegods er 1631 henlagt
til Vartov Hospital, og herfra skriver sig den foran ommeldte Vyens Fattigvcesen til-
kommende Ret til at velægge 6 Senge i dette Hospital. Ogsaa Capellet synes paa
denne Tid at være blevet nedlagt.
J Kallundborg nævnes i Middelalderen tvende Gilder, St. Gjertruds og St. Knuds.
Man tør ogsaa heraf drage den Slutning, at Byen ikke har været uden Betydning og
navnlig har havt flere Haandværkere og Handlende. Den synes at have tilta et i Be-
gyndelsen af det 17de Aarhundrede, men leed overmaade meget ved den svenske Occn-
pation 1659—60. Slottets Ldelrrggelse maa ogsaa have sat Byen tilbage. J Danske
Atlas Vl (1774) klages over Byens Tilbagegang og yttres, at der »komme nu neppe
100 Skibe om Aaret her til Brer, da tilforn 140 Et 150 have her losset og ladet,
eller og med Ballast gaaet herfra.« Efter den svenske Krig maa den altsaa i ikke ringe
Grad atter have hævet sig og derpaa igjen dalet noget. De lykkelige Conjuncturer under
og efter den amerikanske Krig kom ogsaa Kallundborg tilgode, og Krigen 1807—14 var
for denne By, der vedblev at have en ikke ringe Trafik paa Jylland og Norge og derfor
var Station for en Deel af Roslotillen, mindre ugunstig end for de fleste andre Pro-
vindsstæder. Norges Asstaaelse i 1814 medførte en betydelig Forandring i den for
Kallundborg saa vigtige Kornhandel, idet Toldfriheden for Judforsel til Norge faldt
bort og Eoncurrencen derefter stillede sig anderledes. Man fik dog snart Øie for, ast
Handelen paa England og tildeels ogsaa paa Holland kunde give et langt betydeligere
Udbytte end hidtil; men dette blev til en vis Grad en Speculationssag, idet man
maatte tage Hensyn til den dengang stadig vexlende engelske Told. Kallundborgs Be-
liggenhed var i saa Henseende heldig, og de store Huse Vorries, C. S. Blachs Enke
de Comp. og Hambro de Søn etablerede Filialer i Kallundborg Denne Tid be-
tragtedes med Rette som Byens Glandsperiode Disse Huses Virksomhed ophørte eller
.... ——— A d.—-s
s—s - s-—.. .
.-.«.—«-.. . .
l
i
l
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
