Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Kallundborg
Blandt de Mænd, der have medvirket til at dette har kunnet gjennem-
fores·, skulle nævnes Etatsraad Worsaae, nu afdode Professor Hoyen og
Stedets Sogneprcest, Pastor Hoskicer·
(Af Kirkens Ydre efter Restaurationen gives paa et særskilt Blad et
Billede efter Kornerups Tegning; Afbildningen af det Indre har ikke
endnu kunnet gjengives med Decorationerne, da disse ikke ere tilendebragte·
Professor H. Hansens ældre Tegning i »Dansfe Mindesmaerker« er derfor
her benyttet).
Raad-, Thing- og Arrcsthuset, nyt opført, indviet 30te August
1854, fælles for Byen og for Arts og Skippinge Herreders Jurisdiction.
(Byen eier en Trediedeel og Herrederne Totrediedeelz Opforelsen kostede
c. 30,000 Rd.)
Fattigvcrfenets Bygningcr: et Fattighuus, en Bygning, hvori Ar-
beidsanstalt, samt 7 Huse, de saakaldte Nyboder, der afgive deels Fri-
bolig, deels Boliger mod en moderat Leie for trængende og ubemidlede
Familier.
Skolcvtrscncts Bygninger: Borgerskolens Bygning, Fristolens Byg-
ning og et gammelt Skolehuus, bortleiet til Fattigvæsenet.
Indbyggernes Antal var i 1870: 2,673 (Mdkj. 1326, dekj.
1347); i 1860: 2,587; i1855: 2,420; i 1850: 2,490; i 1845: 2,355;
i 1Z01: 1,322; i 1769: 1,433. Desuden 206 Jndbyggere i det med
Byen forenede Landdistrict, der ved alle Tællinger er blevet henregnet
som et Landsogn til Arts Herred.
I Henhold til Lov af 25de Juli 1867 om en overordentlig
Skat ere 457 Skattepligtige ansatte til en Skatteindtægt af 234,122 Rb.
Kallundborg er ikke gaaet frem isamme Forhold som de allerfleste
danske Kjøbstæder. At Ovhoret af den store Trafik, som Smakkefarten til
Aarhus i sin Tid gav, har bidraget meget hertil, kan ikke betvivles, men
end mere maa denne Byens om ikke Synken, saa dog i hvert Fald for-
holdsviis til de øvrige Steeder mindre hurtige Fremstriden, efterat den
nogle Aar tilbage havde havt gunstige Evnjuncturer, søges deels deri, at
den Jmpuls, som tvende større Handelshuse i Kjøbenhavn havde givet
Kornhandelen i Kallundborg, nu er ophørt, deels i en tidligere ikke kjendt
virksom Coneurrence fra Nabobyerne Holboek og Slagelse, hvilken sidste
Byes Handlende navnligen have etableret Kornmagasiner ved Mullerup
ved Store-Belt og derved bortdraget en Deel af Kallundborgs Korn-
udforsel, for hvilken Udskibnirigeriie ved Havnso ved Kattegattet heller ikke
kunne andet end være ugunstige. Naar det paatænkte Anlæg af en uord-
vestsjællandsk Jernbane kommer til Udførelse, vil Byen formeentlig gjen-
vinde sin tidligere Betydning som Comnrunicationsveien til Jylland. (See
iøvrigt »Optegnelser over Kallundborg Kjøbstad, nedskrevne i 1854 af
Vi. Sm. Lund«).
Af de fra Udlandet indførte svære Varer er i 1869 fortoldet:
672 Tdr. Salt, 16,915 Tdr. Steenkul, 764 C.-Lstr. og 34,064 C.-Fd«
Trælast.
s««»ssvs s««c s-» .-.4.- .-
osssyk·g» ..-·
zksz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
