Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Kallundborg.
— paa 4 mægtige 10 Alen (9 Al. 23«) høie Granitsviler. Disse støttede
ogsaa de 9 Krhdshvcelvinger i Skibet (i Korsets Sidegrene vare Tønde-
hvcelvinger). Granitsoilerne ere sammensatte hver af fire Stykker, nemlig
foruden Sokkel og Capitcel af to Stykker, som ere stillede ovenpaa hin-
anden. Soklerne og i Særdeleshed Capitælerne, med skraat afskaarne
Hjørner, minde stærkt om Former i Absalons og Valdemars Klosterbhg-
ninger i Sorø og Ringsted samt i Kirker, der enten som den Esbern
Snare selv formeentlig tilhørende Ubby ved Kallundborg og som Bjernede
og Fjenneslev ved Sorø samt Thorsager ved Aarhus ere opførte, ialtfald
ombyggede af Hvide Slægten, eller dog som det søndre Sideskib i Stubbe-
kjvbing og enkelte Dele i Roeskilde Domkirke noget nær hidrøre fra
’ samme Tidsalder. (En gammel Granitdnbefont,
af hvilken her gives en Afbildning, henvier
ogsaa med sine Palmetter til hine fjerne Tider,
sammenlign Soklerne paa S-øilerne i Fjenneslev
Kirke). Vi vide, at det dristige Bygningvmsh
hvor Taarnet hvilede paa Granitsoiler, skulde
styrte sammen. Dette skete den 7de September
1827. Det skal have været en Følge af, at
man tidligere ved Jndretningen af Begravelser
under Kirkegulvet og lignende Foretagender havde
svækket Soilernes Fundamenter’k). Det hedder i
Beretningen: »Muren sank lige ned i Kirken,
skjød de 4 Granitsoiler, hvorpaa Taarnet hvilede,
til forskjellige Sider, knuste Prædikestolen, fyldte Skibet og endeel af Choret
med Steen og Gruus og sønderslog Jernvcerket om Alteret og Døbefonten.
Spiret, som var belagt med tykke Blyplader, faldt derimod heldigviis ud-
vendig midt imellem det søndre og østre Taarn uden at gjøre de fire Hjørne-
taarne mindste Skade«. Soilerne bleve bragte ud paa Kirkegaarden, og her
bleve de liggende indtil vi nu i den seneste Tid have seet dem gjengivne deres
tidligere Plads til Støtte for det nyopførte Taarn. J Mellemtiden vækkede
et fladt Loft Kirken. Efterat der iAaret1866 af Staten var bevilget 4Z,683
Rd. og af Kallnndborg Commune 10,000 Rd. til Kirkens Restauration med de
4 Taarne, dog saaledes at Restaurationen skulde foretages med stadigt Hensyn
til at det 5te Taarn eller Centraltaarnet engang i Tiden kunde blive reist,
blev, da i Aaret 1870 omtrent 4000 Rd. af det bevilgede Belpb
skjønnedes at ville blive sparet, Kirke- og Underviisningsministeriets Tilladelse
erhvervet til, at den vpsparede Deel af Byggefonden samt en Kirken
tilhørende Collectcapital, stor 4000 Rd., anvendtes til Centraltaarnets
Bygning, hvorhos det billigedes, at det manglende Beløb (3000 Rd.)
skaffedes tilveie ved et af Kirken optaget Laan. Centraltaarnet«) er nu reist
og Kirkens Restauration fuldfort saaledes, at der endnu kun mangler
Restanrationen af Sacristiet og den hele indvendige Decoration, der dog
ventes fuld-ført i Løbet af indevcerende Aar (1871). I Choret findes
endnu den ældre Altertavle med Billedskjcererarbeide, given af Hans
s) Efter Kirkeregnstaberne havde det allerede i Aaret 1714 viist sig, at den ene Soile var kommen ud
af ret Stilling. hvorfor der anbragtes tvende Jernstivere fra Soilen mod Sidevceggene; saavidt
vides bleve disse Stivere borttaane, hvorved Nedstnrtningen freinsivttdedes·
»·) Centraltaarttet hviler nu efter Restaurationen ille alene paa de sire Granitsoiker, men bares for-
nentlig af 8 svare Contkaiorier, der over Hraelvingerne itotte sig paa Kirkens Sidemuke. Taarnet
hæver siq 60 Alen over Jordflavem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
