Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Voldborg H — Allerslev Sogn.
væxt«, opploiedes, hvilket blev draget nd i Havet vesterpaa henimod Odinsø (Fyen).
Det blev kaldet Sjælland, der boede Gefion siden, hun fik Odins Søn Skjold, de
boede i Leire (sat Mandens-« og Nassene i Sjælland, tilføies der med en smuk og
indholdsrig Vending, ligge paa samme Maade som Fjordene i Søen, der ved Pløi-
ningen fremkom (Mælaren). Et Kvad af den norske Skjold Brage den gamle, hvis
Tid falder ved Aar 800, paaberaabes af Snorre som Hjemmel for denne Fremstilling,
der lader Leire være i umiddelbar Forbindelse med Sjællands Fremkomst og Nordens
gamle Guder.
Skjdnt Danmark, og tillige Sverrig, er Gjenstanden for dette·Oldtidskvad, og
det er blevet til i Norge, er det dog bevaret paa Jsland, der i vor tidligere Middel-
alder blev en saa stor Samlingsplads for mange af de ypperste Nordboer og derved —
under heldige fammenstadende Omstændigheder — for en overordentlig Rigdom af
fælles Minder. Jsland skylde vi saaledes ogsaa det næste Vidnesbyrd om Leire. Det
gaaer just ei som hiint tilbage til de indvandrende Aser l–Esir«), men saa opta er
det igjen Traaden i Tiden lige efter dem, er ikke et Brudstykke, men et heelt Digt
efter den nordiske letids Viis, og handler ikke blot om Leire, men er ligesom fra
Leire, udgaaet derfra og blevet til der. T et er det under Navnet Grottasaungr (Grottes
Sang) navnkundige Digt, som med fuld Føie i den nyeste Tid er givet Plads iblandt
de enestaaende, uforligneljge Sange, hvilke vi kalde (den ældre) Edda. Det er knyttet
til Frode i Leire, som Ynglinger-Sager sætter samtidig med Fjolner i Upsal, en Søn
af Frey, (der dog ikke som Skjold var Søn af O::in) — den Frode, hvem man gav
Navnet Fred-Frode som den, hvem disse Lande skyldte en Guldalderiss Dette Navn,
sige de Gamle, blev ham tillagt »um alla aanslta luagu«, hvorved der menes ei alene
i Danmark, men ogsaa i Sverrig og Norge (Jsland var dengang endnu ikke kjendt),
og mulig endnu mere. Leire var Skuepladsen, Frodes Kongestol var der, Grottes
Sang nævner udtrykkelig »Hlejdrarst6lls. —— Leire Udgangspunkt for en Guldalderl
Kunne vi nævne noget Sted, som der er tillagt en saadan Betydning, som Forfadrenes
skjønne og indholdsri e Sagn i den Grad have forherliget?
Der kan vistno ikke være nogen Tvivl om, at Grottes Sang er blevet bevaret
gjennem en oprindelig dansk Overlevering, dog har vor Saxo, der i sin Tid samlede
faa overordentlig meget, som dengang endnu fortaltes eller erindredes, og navnlig saa
mange gamle danske Sange, ikke denne, enten han saa ikke bar kjendt den, eller han —
hvilket er sandsynligst, da han godt kjender en Kong Frode, der brugte Guld som
Meel — efter sin Plan ikke har villet tage den med. Alligevel sætter han forsaavidt
dog Leire omtrent lige saa langt op i Tiden. Vel nævner han først Stedet i Rols
Kragessiy Historie i den 2den Bog, men efter sin, vel urigtige, dog ikke uskarpsindige,
Jnddelingsgrund stiller han Rolss Tidsalder meget for tidlig, og forsaavidt fremtræder
hos ham den samme Anskuelse om Leires overordentlig tidlige Tilværelse, der desuden
er en nødvendig Forudsætning for hele hans (og det gamle Nordens) Opfattelse af
Danmark og Danmarks Kongen Han lader Rolf aulægge Byen (soppidums) Leire,
men i Forveien er Borgen der (oarx») blevet nævnt. Rolf var en i høi Grad navn-
kundig Leirekonge, — ham anvistes derfor ogsaa en Plads i Valhald, og endnu mange
Aarhundreder efter hans Død ønskede Olaf den Hellige helst at kunne ligne ham iblandt
alle de sremiarne berømte Mænd J en overordentlig Grad har Mindet om ham
været levende over hele Norden, hvoraf endnu en stærk Gjenklang lyder til os gjennem
Kilderne. Jsær ihukommedes Omstændighederne ved hans og hans Mands Død Ved
denne Leilighed blev det gamle berømte Kvad »Vjarkemaalet« (s-Bjarltame·tls, — dit
tomt-, som det kaldes med bestemt Betoning af dets Ælde) til iLeire og derfra er det
gaaet ud til Folkene i Norden. Baade i Norge og paa Jsland var det bekjendt i
Middelalderen, og Saxo, som har mere opbevaret deraf end der andetsteds sindes,
siger udtrykkelig, at det paa hans Tid erindredes (som olddansk Digt) af mangei
Tanmark
Hele den Række af danske Konger, som Saxo opforer i fine forste 9 Bøger —
næsten Halvdelen af hele hans Danmarks Historie — lader han øiensynlig, om det end
ei ligefrem siges, have Sæde i Leiresksss Vistnok er det tildeels urigtigt, at han be-
k) J Sammenhæng netop hermed nævnes Jcellinge sorste Gang-
«’) Det er en Meerlvaerdighed, at dette Ord er overleveret som bestemt udtalt i en saa langt tilbage-
gaaende Tid. Det er vel endog det første paa den Maade i sit Slags, og derfor kan det nok være
værd at bemærke, at Ordet i det mindste i nogle danske Mundarter bruges omtrent i samme Be-
tydning (»de lange Tree, som kaldis vaa vort danske Maal Krage «, hedder det i Vedels Saxo
S. 34), hvori det blev brugt fordum om Nols, sor at tilkjendegive hans hose Vært
Mk) Der er inqen Efterretning i gamle Kilder om, at nogen as Leirekongerne har havt Sæde baade
Lelre og l Ni::.zsied, — Ringlted var alene Hovedthingstedet·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
