Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Y3’ s."."·- - ,
soiler i Lydhullerne; men dette Taarn, som endnu
o
Samme H. — Vor Frue Sogn. 191
ligere Eiendomme og blev den rigeste og fornemste Stiftelse for Cistereiensernonner i
Danmark. Jblandt Nonnerne nævnes Kongedottre, navnlig Valdemar den Forstes
Døttre Margrethe og Marie. Fra Klostret sendtes en Koloni af Nonner til Bergen
kaa Ry en, hvilken O i lang Tid tilhorte Roeskilde Bispetol. J Aaret 1242 øde-
agdes costret ved Jldebrand, men blev snart tilligemed irken igjen opført. Efter
Reformationen sorfaldt Bygningerne, Frederik den Anden lod Blyta et paa Sovehuset
(Dormitoriet) borttage. 1571 kom ,,vor Frue Klosters Gaard« ved ageskiste iFrands
Banners Besiddelse Klostergaarden laa syd for Kirken og dannede en Fiirkant. Mod
Øst var Abildhavens Muur. Mod Shd udgjorde Klostergaardens Længde 130 Alen.
Disse Bygninger ere nedbrudte allerede i Slutningen as det 16de Aarhundrede og
rimeligviis ved samme Tid ere store Partier as Kirken blevne nedbrudte, navnlig hele
Choret og det føndre Sideskib. Ved denne Leilighed tabte Kirken sin Symmetri og sine
architektoniske Forhold og viser sig nu som en paafaldende høi, kort asftumpetBhgning;
men ikkedexomindre er den tilbagevcerende Deel et i flere Henseender interessant Mindes-
meerkr. edGravning i 1856 syd og øst for Kirken samt ved dens Jstandsættelse i
1864——65 sit man vigtige Oplysninger om dens tidligere Skikkelse. (See Aarbvger
for nordisk Oldkyndighed og Historie 1870, S. 148t. Den oprindelige Kirkebygning
fra det 11te Aarhundrede har ikke havt Taarn. Ten
var heelt og holdent bygget af Fraadsteen i Form
af en Basiltka med Bjerlkelost baade over Hoved-
fkibet og Sideskibene. Alle tre Skibe have i Øst
været afsluttede med nalorunde Alternicher. Byg-
ningen har havt en Længde af godt 50 Alen. Hoved-
skibets Brede var indvendig 12123 Alen, Høiden
13«!2 Alen. Dets Sidemure hvilede paa to Rækker
simple siirkanted Piller, der have temmelig smaa
Ruudbuer. Ovenover disse Buer vare 18 Tommer
langeKvadre stillede paa skraa imod hverandre i
en Netmuring ligesom nogle as de antike romerske
Mure. Efter Vranden 1242 opførtes i Vest et
smukt Taarn af Muursteen med smaae Kridtsteen-
er bevaret, har rimeligviis tidligere været lavere.
Idetmindste bærer hele dets øverste Stokværk Præget
af en yngre Tid end de tre nederste Stokvcerk
Taarnet har forneden en meget smuk Hvælving der
hviler paa smaa Hjørnesøiler. Kirken synes ved sin
thandscettelse 1242 paany at have faaet Bjælkeloft
over Hovedskibet og Sideskibene. En tredie For- ————
andring foregik endnu senere. Ved denne Leilighed s————s—«——i——« smuk
blev Hovedskibet forhøiet og hvælvet og Sidebuerne ·
gjorte større derved, at to og to af de gamle Buer
dannedes om til en enkelt større. Efter Reformationen nedbrodes, som orenfor anført,
store Dele af Kirken, saa at den mistede meer end 20 Alen i Længden og tabte sit fandte-
SMstib. Hvælvingernes Brøstsældigbed foranledigede disses Redbrydelse i 1864, og Kirken
modtog derpaa en grundig Jstandfasttelse, hvorved et Bjalkeloft i en Høide af l9s,!2 Alen
anbragtes over Hovedskibet, og Vinduernei dette forandredes fra spidse til rundbuede. De
gamle Sidemures Svækkelse, foranlediget ved at Kirken havde mistet Sideskibet, der
stottede den mod Syd, var en Hindring for nye Hverlvingers Opserelse Ved Justits-
raad Friis’s Omsorg blev Loftet og hele Kirken decoreret med Farver i Middelalderens
Stiil under Architekturmaler J. Kornerups Ledelse. J Taarnet og Sideskibet fandtes
smertelige Levninger »as den ældre Deeoration fra det 13de Aarhundrede-. Paa disse
Spor af en ældre Maling grundede den nye Teeoration sig med en omhnggelig Be-
varing af alt det Gamle.
Altertavlen i Vor Frue Kirke bestaaer af en Egetraes Ramme med Soiler, Snit-
dettk og Farver fra Midten af det lide Aarlundrede. I d-«nne Ramnie indsattes nyere
A sM»al»erier a·f Constantin Hansen, foristillenke Nadverens Judstistelse og Clristns med
— Disciplene 1 Einaus Over Buen ind til Hvælvingen i Taarnet længer et gammelt
Crucisix as Egetræ. Tvende markc lige Ligstene bevares i Kirken indmnrede i Væggen
3 Paa den ene af disse, der Vel omtrent er fra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede,
læses: sllic jacet Thetcnukus ceirnkor cum tilio snoTitnsnro snees"(lole. qmruni miimir
quiescnnt io paces o: »Her ligger Titniar erellerer tilligemed sin Søn Præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
