Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Sokkelunds H. — Frederiksberg Sogn.
maatte dertil nedrive de smaa Huse paa Ladegaarden, medens de ogsaa til videre maatte
benytte de større Bygninger der. De fik de samme Privilegier som Hollænderne paa
Amager, og Kongen lovede dem Hjælp efter Tidens Leilighed til at bygge ensKirkr.
De opførte derpaa en By, Ny Hollaenderby eller Ny Amager, paa samme Sted som
som .den nuværende Frederiksbergs Alleegade. 18de Mai 1652 henlagdes Beboerne
under den nye Kirke udenfor Nørrebro, »da de ikke ere tilsinds saa snart selv en ny
Kirke at bygge, som de tilforn have meent-«-
Solbjerg By havde ligesom de andre Byer i Kjøbenhavns Birk først søgt St.
Peders eller St. Clemens Kirke, og efter Reformationen blev den henlagt til Frue
Kirke. Allerede 1652 fik Ny Hollcenderby dog en særegen Præst og sandsynligviis ogsaa
Kirke; Alterstagerne i den nuvaerende Kirke ere givne til denne 1654 as kgl. Toimester
Peder Kalthof, efter hvem Kalthuset (uu Grøndal) fik Navn. 1658—59 afbrændte denne
Kirke under Beleiringen, men 21de Juli 1661 fik Beboerne kgl. Bevilling til at faae
Hjælp as Kirkerne i Sjælland og til at sætte Bækken for Kirkedørene i Kjøbenhavn
til Opbyggelse af en ny, der opførtes af Træ, som det synes ved Enden afden
nuvcerende Frederiksberg Allee. Beboerne vare til Forskjel fra deres Landsmænd paa
Amager dansktalende, og de paa deres Thing udstedte Documenter ere paa Dansk,
skjønt deres retslige Forstander paa hollandsk Viis var en ,,Schultus«, der indkrævede
Afgisten og paa hvis Ansvar det hvilte, om denne rigtig udrededes. Da der imidlertid
ooxede Restancer, fradomtes Marken Beboerne, hvis Tal da var voxet til c. 300, ved
en kgl. Resolution af 20de Juli 1697, hvorimod det tillodes dem at beholde Byg-
ningerne med en Haveplads, Græsning til et Par Køer og 6 Aars Skattefrihed, og
de fik Løfte om at saae Gaarde paa Amager, naar saadanne bleve fæsteledige. Marken
blev udlagt til Høbjergning til de kongelige Stalde, men Beboerne fik Tilladelse til
endnu 1698 at besaae den. De fleste af Beboerne bleve boende, men blandedes efter-
haanden med Danske. J Olufsens Collectanea 1829 omtales S. 7, at der i Haven
ved Ratzenborg (nu Sommerlyst) ved Runddelen da endnu stod 2 ægte Valnødtræer,
der vare meget gamle og sagdes at være plantede ved Hollændernes første Bosættelse her.
26de Februar 1695 fik Hofprcesien Dr. Masius kgl. Brev, at det var blevet an-
draget for Kongen, »hvorledes Kirken i Ny Hollcenderby skal staae paa Fald og ellers
være saa meget brøstfældig, at til dens Reparation skulde snart medgaae saa stor Be-
kostning, som den af ny kunde opbygges for, foruden at den for de fleste asBymoendene
paa et ubeleiligt Sted skal være hensat«, hvorfor der overdroges Masius og hans
Efterkommere jus patronatus til Kirken og Ret til, naar Kaldet var ledigt, at foreslaae
3 dygtige og skikkelige Personer, imod at han byggede en ny Kirke og med Tiden til-
lagde saa mange Midler, at en Præst og Degn kunde underholdes paa Stedet. Her-
ved faudt Beboerne, der efter deres Privilegier selv eiede Kirken, sig forurettede og
udtalte i en Ansøgning, at de aldrig havde begjæret en saadan Forandring af den gode
Mand, ,,helst efterdi Kirken besindes at være vel og forsvarlig vedligeholdt efter Loven
og endnu i rum Tid kan være ved Magt, foruden at vi og selv vil beflitte os paa
den efter Tid og Leilighed at forbedre og ikke begjære Dr. Masii Hjælp dertil, men
have af vore egne Midler Tid efter anden sammenlagt en temmelig Capital til dens
Forbedrelse«; yvis Kirken endelig efter høie Øvrigheds Behag skulde flyttes, tilbød de
sig at gjøre det selv. Saaledes værgede de endnu for deres Privilegier og Selvstyrelse,
og Kirken fik sandsynligviis Lov at staae.
Da Byen brændte 13de Juni 1697, gik Kirken maaskee ogsaa med iLøbet. Dog
er den i saa Fald opbygget igjen, thi ved kgl. Res. 5te Mai 1732 udlagdes der 6628
U Alen Jord, der havde været brugt til derpaa at lægge Slotshavens Gjødskning,
til en ny Kirke og Kirkegaard, ,,østen for Frederiksberg Byes gamle Kirke-A Den nye
Kirke indviedes 1734.
J Slutningen af det 17de Aarhundrede var her foruden den Lysigaard, som
Frederik lV som Kronprinds havde anlagt (der vel er den samme Lystgaard, som den
Frederik lll 1663 her byggede til sine Døttre), Fasanhuset, Falkoneergaarden, Teglgaarden,
Kalthuset foruden nogle Jorden der ulovlig rare bortsolgte til Jkke-Hollændere. 29de
April 1699 henlagdes alle Judbyagere paa Ladegaardsmarken, baade dei Ny Hol-
lcenderby og de udenfor den, til Taaraby Birkething paa Amager (altsaa under dansk
Net), da endeel af Beboerne havde antaget Gaarde paa andre Steder og Tallet saaledes
var forringet. -
Efterat Slottet var bygget, fik Ny Hollænderby Navn efter dette og kaldtes Frede-
riksberg. 1737 henlagdes Beboerne af Vesterbro i geistlig Henseende under Sognet.
Frederiksberg »H«oomark« eller »Hømark« vedblev at være Domaine, indtil den i
Aarene 1767—70 bortsolgtes i 27 Lodder, efterat der as og til tidligere var ashændet
enkelte Stykker, foruden hvad der længere tilbage var udlagt til Frederiksberg Have.
« . fy . .
-’.’——.-2. — Iis-. «mäs«Æ·«ÆÆ
.( ,–-«". .·-..–.«..1;-·s.-g-
A-. m–.–-....sk;-«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
