Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sokkelnnds Herred. — Frederiksberg Sogn. 151
Bhforstanderskab. Store Maglebh By har sin egen Forligelsescommission.
Sognets Hartkornseiere eie og vedligeholde Kirken.
Store Maglebh Kirke er opført af Miiursteen; den er tvende Gange onibijgget
og udvidet 1611 og 1731. J 1855 er den restaureret og er nu en af de finu kere
Landsbykirker i Landet. Den har ikke Taarn, men Spiir· Gl. Granit Dabefont, Or el,
Prædikestol med gammelt Traskjcererarbeide, smuk Altertavle, Hvælvinger af Tree. isaa
Kirkegaarden en Sandsteensstotte, sat af J. C. Krieger, til Minde om 25 Faldne paa
Roflotillen under Falsterbo den 20de October 1808.
Magleby Sogn nævnes allerede c. 1370.
Ved et Udfald fra Kjøbenhavn den 11te October 1658 slog Ahlefeldt og Gylden-
love de Svenske ved Store Maglevt), og nadte dem til at t e til deres Skive. Kong
Carl Gustav selv svævede ved denne Leilighed i Fare for at live fanget.
J Middelalderen var Dragor et særdeles vigtigt Sted med Hensyn til det den-
gang betydelige Sildefiskeri i Sundet.
Frederiksberg Sogn omgives af Annexet Hvidovre, Brønshøi S.,
fra hvilket det skilles ved det Vandløb, der gaaer fra Damhuus-Søen til
Ladegaards-Aaen (Grøndalsaaen), og Staden Kjøbenhavns Grund, fra
hvilken Ladegaards-Aaen og St. Jørgens-Sø og derefter en Linie, der
gaaer midt ad Gamle Kongevei og Værnedamsveien (Frederiksberg Allees
søndre Side indtil Rutiddelen hører til Kjøbenhavn) og derfra op mod
Gjæstgivergaarden »Sorte Hest«, gjør Grændsen. Fra »Sortehest« (eller
rettere fra et Mærke, der er sat lidt vest for denne) gaaer Grændsen
tveertover Rahbeks Allee og shd om Jdiotanstalten samt Gamle- og Ny-
Vakkehuus til Søndermarkens sydvestlige Hjørne dke). Arealet er 1568 Tdr.
Land, hvoraf 60 Tdr. Land Skov (Søndermarl’en). Jorderne ere leer-
muldede, i det Hele flade, paa sine Steder noget side. Htk. 220 Tdr«
A. og E. Sognet gjennemskjaeres af Landeveien mellem Kjøbenhavn og
Roeskilde samt af Jernbanerne til Roeskilde og Helsingør.
I Sognet:
Frederiksberg Slot, 3J8 M. vest for Kjøbenhavn, paa Nordsiden
af Hovedlandeveien til Roeskilde. Dets Hovedbhgning i 3 Etager for-
uden Kjaelder samt et storartet Vandspring mod Shd (sorlcengst nedbrudt)
blev bygget af Kong Frederik den Fjerde i italiensk Stiil, som der be-
rettes, iEfterligning af Slottet FrascatiMX Sidebhgningerne ere tilføiede
af Kongerne Christian den Sjette og Frederik den Sjette. Ved Slottet
ligge de tvende til fri Adgang aabnede Haver, Frederiksberg Have og
Søndermarken, nu begge i nyere Havestiil. Paa Frederiksberg Slot re-
siderede Christian den Sjette 1731——40, medens han opførte Christians-
borg; det har senere været afbenhttet som Sommerresidents as Kongerne
Frederik den Femte, Christian den Syvende og Frederik den Sjette. Kong
k) Til Sognet hører desuden forskjellige mindre Enklaver. Ligefor St. Jørgens-Sø sindes saaledes
langs ·Gainle Kongeveis søndre Side en snial StrininieL der afskiceres sra Hovedsiadens Areal ved
en øsklig Arm af Vodroffsaaem Paa dette smalle Areal findes kun en større Bygning (Nr. 27);
paa den øvrige Strakiiing ere Grundene saa smalle, at de kun kunne benvttes som Tilbehør til
Hovedeieiidomniene, der have Fagade mod Vesterbrogade. Nord for Ladegaardsaaen sindes endvidere
den saakaldte ,,Bispeeng«, som hører til Eiendommen Mariendal, og paa hvilken der tidligere var
opfork et nu nedbrudt Teglvikrk· Indtil for 2 Aar siden hørte desuden ,,Drønningens lille Eng-
have«,»paa hvilken den tidligere Jernbanegaard var opført, til Frederiksberg Sogn, men dette Areal
et nu indlemmet i Kjøbenhavn.
") J «Antegiielser til Kong Frederik den Fierdes Historie« afEtatsraad og Politimester iKiøbenbavn
E. Torm i thms »Nye Samlinger til den danske Historie««1l siges der: «J Efteraaret 1699 blev
Frederichsbergs Slots Aiilceggelse begyndt«. »Anno 1701 og 1702 Friederichsberg Slot, Haven og
Alleen iil Vesterport anlagt-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
