Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Lynge-Frederiksborg H. — Herlev Sogn.
rindelse fra en Kongelig Resolution af 20de Juli 1792, hvorved det tillodes, at der af
.Stutterijorderne »Søudagsvangen« og »Blegmarken« maatte afstaaes Bhggepladser til
Private. Tet forste Skridt til Udsondring af Slotsmenigheden som særskilt Sogn var
Oprettelsen af en Fottigcommission efter de i Reglem. for Fattigv. paa Landet af 5te
Juli 1803 givne Regler; dernæst Jndretningen as et farligt Skolevaesen ved Skoleplan
af 1804 og Anlæggelsen af egen Kirkegaard for de Lig af den samlede Menighed, der
hverken kunde ansees at henhøre til Hillerod Kjobstad eller til Herlev Sogn. Tert
fulde Uddannelse som et eget Sogn stk Slotsmenigheden dog først efter Command-
anordningen for Landet as 13de August 1841.
En Ladegaard ved Hillerodsholm har uomtvistelig været til, da Herluf Trolle
overdrog Borgen og Godset til Kong Frederik ll ved Mageskiftet den 1ste Juli 1560,
og har rimeligviis ligget paa samme Sted som den nuvcerende Hillerodsholms Stutteri-
og Avlsgaard. En lignende Ladegaard fandtes ved Faurholm (tidligere beliggendei
det nu under Herlev Sogn inddragne Freerslev Sogn), da Kong Frederik ll som Knu-
prinds ved Peder Oxes Skjøde af 19de Januar 1558 rar bleven Eier as dette Gods,
og Ladegaarden vides at være bevaret, skjønt Kongen 1560 lod Hovedbhgningen ned-
rive. Begge Gaardene bortforpagtedes bver sor sig, indtil Kong Frederik lV i Aarene
1720—30 indrettede det frederiksborgske Stutteri efter dets tidligere storartede Maalestok,
og benlagde dertil begge Hovedgaardenes Arealer samt de tilgrandsende vidtløfti eSkov-
strækninger. Ved en i Resolution af 21de Juni 1799 befalet Deling as tutteri-
jorderne blev en ny Ladegaards-Bhgning nødvendig, og denne, det nuvcerende Fam-
holm, blev da i Aarene 1804—1806 opfort omtrent paa den ældre Faurholm Ladegaards
Plads. Som Følge af Stutteriets Reduction i Aarene 1839—40 blev den 3die Hoved-
gaard, ,,Trollesminde«, udlagt og opbygget, Hillerodsholms Ladegaards Jorder deelt i
»Hillerødsholm Stutterigaard« og ,,Hillerødsholm Avlsgaard«, stdstnavnte tilligemed
»Trollesminde« og ,,Faurholm« bortforpagtet.
J Nærheden af Trollesminde findes en Steensatning, hvis Overligger har Zet
saadant Leie paa tvende underliggende Stene, at den kan rokkes (F. din
Heklcv Sogn, Annex til Hillerod Kjobstad og Frederiksberg Slots-
sogn, omgivet af stdstnaevnte S., Lillerød, Lynge, Uvelse og ijrlose S.
samt Stre H. Kirken, midt i Sognet, ZJ4 M. s. for Hillerød. Arealet,
4074 Tdr. L., hvoraf 678 Tdr. L. Skov, er i det Hele sandmuldede
Jorder, dog paa nogle Steder med iblandet Leer. Htk. 305 Tdr. A. og »
E., lllz Tdr. Sksk.
J Sognet: Byerne Herlev, med Kirke og Skole, Freerslev med
Skole, Freerslev Oredrev, Hammersholt med Skole, en lille
Deel af Borstingerodz Avlsgaardene Herlevgaard eller ’Herlev
Annexgaard, 246 Tdr. L. og 181,«2 Tdr. Htk., Holmervdgaard, 176
Tdr. L., 153-«4 Tdr. Htk» Virkegaard, 114 Tdr. L., 121l2 Tdr. Hil.
og Hanebjerggaard, 82 Tdr. L., 8 Tdr. Htk.; Kalholmegaard,
Embedsbolig for Skovrideren paa 1ste Frederiksborgske District. Jalti
Sognet 38 G., 76 H. med og 70 uden Jord, hvoraf 23 G. og 93 H.
udenfor Byerne.
Indbyggere: 1152, næsten alle henhørende til den agerdhrkende Klasse.
J Freerslev og Hammersholt nogen Tørveproduction.
Sognet hører til Frederiksborg Birks Jurisdiction, Frederiksberg
Amtstue- og Lægedistrict; 3die ngds. 1ste Udstrivningskreds 105te Lægd.
Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Staten.
Statsskooene Freerslev-Hegn, Brødeskov og Funkevang hpre under
1ste Frederiksborgfke Skovriderdistrict. .
Herlev, med Hammersholt, dannede i Katholicismens Tid et eget Sogn, hvis
Jorder, forsaavidt de hørte under Herlev By, eiedes af Esrom Kloster. Freerslev var
ogsaa et særskilt Sogn under Strø Herred, med sin egen Kirke, hvortil Ebbelbolt
Kloster beskikkede Praster. Ved Sjællands Stists Klemmebrev as 1555 bleve Freerslev
og Herlev Sogne forenede, og Freerslev Kirke desaarsag nedbrudt. Det saaledes ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
