Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lynge-Frederitsborg H. — Frederiksborg. 83
Slottet, da Ilden nærmede sig til hans Værelser; Kl. 6 slog Kirkeklokken
sit sidste Slag; Kl.6, 10 Minutter standsede Uhrets Gang; Kl. 63-4 faldt
Taarnet; omtrent ved Daggry var hele Slottets øverste Deel omspændt
af Luerne, og disse havde ogsaa angrebet den største Deel af Værelserne.
Da Kjøbenhavns Sprøiter kom Kl. 10——11, var saa at sige Intet til at
redde. Noget senere hændte Ulykken iKirken (Hvælvingerne holdt i nogen
Tid, da de vækkedes af Riddersalens Gulv med Steenfliserz det nærmest
ved Orgelet værende Parti af Loftsdækket faldt dog nu ned paa de neden
under staaende Brandfolk, hvoraf 3 ynkelig omkom). Af det i Slottet Inde-
sluttede blev reddet foruden Alteret og Prædikestolen med deres Sølvprydelser,
Malerierne i selve Kirken og paa Riddersalen, henimod 300 Portraitet
af Portraitgaleriet og endeel antique Meubler. Disse Portraiter og Meubler
have nu for største Delen faaet Plads i den chronologiske Samling paa
Rosenborg. Af Slottet stod dog endnu en stor Deel: Murene af alle 3
Hovedfloie, den største Deel af Kirken, Audientshuset, Galleriet mellem
Kirkefloien og Prindsessesløien, Kjælderne for den største Deel; Bygningerne
paa de 2 ydre Slotsøer vare aldeles urørte af Branden.
Mod Slottets Gjenopforelse hævede sig strax vægtige Stemmerz man
antog nemlig dengang, at det vilde koste Millioner; Kongen var dog strax
stemt for at see sin Yndlingsborg gjenreist. Professor F. Meldahl, hvem
det senere blev overdraget at lede Arbeiderne ved Gjenopførelsen af Slottets
Hovedbygninger og Kirkens Restauration, gjorde snart en paa Beregninger
støttet Calcule, der ikke meget oversteeg en halv Million RdL Nu for-
andrede Stemningen sig hos Mange. Snart blev der af Kongen nedsat
en Comitee til at indsamle frivillige Bidrag, men man turde ikke antage,
at disse vilde indkomme fra alle Samfundsklasser med lige Beredvillighed.
»Paa Grund af forudgangne Begivenheder herskede der Misstemning hos
adskillige Mennesker, saaledes hos Aristocratiet, altsaa hos dem, der ere
istand til at yde de største Pengesummer. Til Roret var nylig kommet et
Ministerium, der i flere Henseender manglede Dygtighed« (»Jndsamlingen
til Frederiksborg« , nogle Betragtninger af A——n i Dansk Maanedsskrift,
2denRække, 1ste Bind S. 397flg.) Kongen tegnedesig strax for 100, 000Rdl,
fra henved 100,000 Bidragende indkom henimod 210,000 Rdl. (deraf Enke-
dronningen 10,000 Rdl., Prinds Christian 4,000 Rdl.), Kongerigets Rigs-
dag bevilgede 50,000 Rdl., Rigsraadet 40,000 Rdl. og senere nogle mindre
Summer; i Alt 413,000 Rdl. Nu gjenopfortes først Kirken i sin
gamle Pragt (Krandfen heisedes 24de October 1860); snart stod ogsaa
alle 3 Floie (paa Kongefloien heisedes Krandsen den 6te October 1861)
med deres Mure, Kobberdække paa Taarne og Tage, Steenvindel-
trapper, Hvælvinger i Kjælderne og flere Steder, Bjælkevcerk m. m.:
Alt af fortrinligt Materiale og udmærket Arbeide; hvad der før Branden
var krumt, var gjort lige, hvor der var Forfald, var der nu Styrke.
Den 28de August 1864 indviedes Kirken igjen til Gudstjeneste (et
nyt skjønt Maleri af Roed, forestillende Korsfæstelsen, har senere faaet
Plads i Kirken). Den Kongelige Familie var tilstede; Biskop Mar-
tensen foretog Indvielsen; Slotspræsten C. Hostrup prædikede. Han
mindede baade i sin Tale og i den af ham forfattede Cantate om de
alvorsfulde Tider, «i hvilken man samledes til denne Høitidelighed
1860 havde der dannet sig en Forening til at foranstalte en aarlig
Bortlodning af Kunstflidsgjenstande, hvis Overskud vilde blive at anvende til
67k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
