Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lynge-Frederiksborg H. — Frederiksborg. 81
og klages der endog fra andre Steder over det tunge Hoveri, som Herre-
mcendene forlange, saa er det dog Alt for Jntet at regne imod, hvad
Bonden her paa Kongelig Majestcets Godser maa udstaae« — det var en
Klage, som ligefra Frederik den Andens Tid havde lydt fra disfe Egne i
Nordsjoelland, hvor de Kongelige Slotte laae. Ved Hirschholm sor-
siummede den dog snart, da Sophie Magdalene gav Bonderne Arvesceste. Det
varede heller ikke længe, saa skulde ogsaa her al Klage standse. 1784 paabod
Kronprinds Frederik, at den ædle F. D. C. Reventlow skulde som første
Deputeret i Rentekammeret indtræde som Ches for en Kommission, hvis
Hverv var at overveie og udføre, hvad der kunde tjene til at forbedre
Bondernes Kaar paa det Kongelige Gods i Frederiksborg og Kronborg
Amter. J Løbet af nogle Aar bleve derefter Jorderne udskiftede, Gaardene
udflyttede og Markerne indhegnedez derpaa blev Hoveriet hævet og tilligemed
Tienden forandret til en taalelig Pengeafgist, og endelig sik Fæsterne
mod en ringe Forhoielse i Skatterne deres Gaarde overdragne som Arve-
fæste. En Byrde vedblev at hvile paa Skovegnen omkring Frederiksborg,
og det var Byrden af den Kongelige Jagt med dertil hørende Ægter og
Forpligtelse til at levere Klappere. Thi skjønt Frederiksborg efter Christian
den Sjettes Tid sjeldnere og sjeldnere blev beboet paa længere Tid af de
souveraine Konger, blev det dog ved at afgive Beboelse i Jagttiden,
navnlig samlede Kong Christian den Ottende baade som Konge og flere
Aar forinden som Prinds i Efteraarstiden en munter Jagtskare om sig
paa det gamle Frederiksborg. At Dronningerne ogsaa deeltoge i Besogene
paa Frederiksborg, derom havde man haandskrevne Vidnesbyrd. Dronning
Caroline Mathilde havde ridset paa en Rude: ,,0 keep me innocent,
mako others great«, en Bøn saa naturlig for den unge livsfriske Dron-
ning, der var knyttet til en Fyrste, som manglede alle Egenskaber til at
kunne gjøre en Hustru lykkelig, medens han selv priisgav hende for
Fristelserne under Omgang med en dreven Forsører.— Et mindre personligt
Ønske, men derfor maaskee ikke mindre Udtrykket af et ængstet Hjerte
gjemte Slottet ogsaa ved en Rudeindskrift fra Kroningsdagen den 31te Juli
·1815; Dronning Marie havde ridset: »Gud, vor Herre, velsigne Dan-
mark«. Nylig havde den sin Gemal og sit Land inderlig hengivne Dron-
ning maattet see Baandet med Norge voldsomt blive løst, og første Gang
skulde et dansk Kongepar modtage Salvingen som Indviede til den ene Konge-
krone, medens det ved sin Thronbestigelse havde besidder tvende. 25 Aar
efter (den 28de Juni 1840) var atter Kroningsfest paa Frederiksborg. Det var
for sidste Gang den souveraine Konge gik prtsdet med Kronen til Kirken;
det var sidste Gang, at den middelalderlige Pragt udfoldede sig i Kong
Christians Borg. Sjællands Biskop, den ærværdige Jacob Peter Mynster,
udførte Kongens og Dronningens Salving, en Handling fuld af Bærdighed
og gribende Høihed. 10 Aar senere (den 7de August 1850) viede Bistop
Mynster i Frederiksborg Slotskirke Kong Frederik den Syvende til venstre
Haand til Grevinde Louise Christine Danner. 10 Aar senere igjen —
vare Slottets Sale ødelagte af Jlden og Kirken selv var deelviis en Ruin.
Kong Frederik den Syvende havde strax efter sin Thronbestigelse
gjort Frederiksborg til sin Hovedresidents baade sor Vinter og Sommer,
dog fornemlig for Vinteren. Det kom Slottet paa mange Maader
tilgode, dog blev der ikke soretaget nogen væsentlig Restaurering af
Slottets Værelser, hvorimod Jndretningen fra Christian den Sjettes Tid
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
