Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lynge-Frederilsvorg H. — Frederiksborg. 73
as Forgyldning paa Spiir og Tinder, i Nicher og Frontespicer; Mum-
stenen gav den dets morlerode Hovedfarve, Sandstenen i Vinkler og Baand,
i Statuer og Forziringer gav en smuk og tiltalende FarvevexeL Det
havde fuldkommen Characteren af en grandieus Kongeborg, ,,imponerende
nok til at kunne beherske en i sin Tid endnu langt mere storartet, for
Sjælland og Danmark eiendommelig Naturomgivning af stolte og mægtige
Slove«· Endnu vor Tid har kaldt Frederiksborg, berøvet Guldets Glands
og de pragtfulde Springvand i de inderste Gaarde og i Soen ligefor
Slottet, paa mange Maader falmet og forladt, ,,den skjønneste Borg, som
det nordlige Europa eier«««), og som de, der vare samtidig med dets
Fremstaaen, heller ikke toge i Betænkning at betegne som Landets Stolthed 8’").
Christian den Fjerdes Frederiksborg var opsørt i en Stiil, som man efter
de benyttede Forbilleder har kaldt den nederlandske Renaissance
(ogsaa med Hensyn til det Meget, der var bibeholdt af Gothiken: den
gothiste Renaissauce). Naar denne Bygningsstiil efter dens Begrunder her
i Danmark ogsaa af og til kaldes »Christian den Fjerdes Stiil«, saa er
det tilvisse skeet med Rette; thi det er ubestrideligt, at det var denne
Kongelige Bhgmester givet at paatrykke alle sine Bygninger en Eien-
dommelighed, Noget, som strax giver sig tilkjende som charakteristisk for
thherrens Smag, »med eet Ord som en Stiil, der vel har sit Funda-
ment i en vis Tids udenlands herskende Bygningsart, men dog saaledes,
at Stilen tillige har et vist Slags individuelt Præg, hvori man gjen-
kjender sceregne Modificationer og en Frihed i at anvende de fremmede
Motiver, der er ligesaa charakterisiisk for Christian den Fjerdes Bygninger,
som Frugtbarhed og Mangfoldighed i den architektonisie OpfindsomhedmZMx
s) »Det vilde veere tungt, om den skjønneste Borg, som det nordlige Europa eier, sor
Tiden skulde laane sin Interesse af det maleriste Syn, som en Ruin srembuder« (,,Frederilsborg
Slot« as N. ll. i Dansk Ugeskrist, 1., S. 172). En Beromuielse, som Hauch har tiltraadt i sit
stjdnne Digt Frederiksborg:
Deilige Slot med de glimrende Fløie,
Aldrig i Norden din Lige man saae
Jssen Du strakte mod Himlen den høie,
Foden Du vasked i Bolgen den blaa.
Klogtig med Kunst har en Kongelig Mester
Manet Dig frem over Vandenes Strøm-
Hvaelvet Dit Tag over tusinde Gjæster,
Fangslet i Steen sin deiligste Drøm.
Slion som en Rose fra Feernes Rige,
Fast som et Ord, der blev talt af en helt,
Stolt som et Fjeld, der mod Lyset ovstiger,
Vlinled Dit Taarn under Stjernernes Telt.
M) Adam Bekg, Slotsforvalter paa Frederiksborg, skriver i den til Christian den Fjerde henvendte
Dedieation til sin i det tvdste Sprog assattede Bestrivelse over Slottet: «Hispanien zeiqt frembden
Leuten seine Laurentius Kirchez»Frankreich seinen Bleau Brunnen; Venedig und Chiir-Sachsen ihre
Kunst- und Schatzlammerm Danetnark diese Burg«. Noget sorinden og medens Slottet end itle
xr ffirldfort havde Stedets Beliggenhed fundet en begeistret Bestriver i Claus Lyschander i disse
tro er-
Den Sted han ligger saa lvstelig,
Baade Himmel og Jord her srvder sig,
At Hjertet sig ved maa glcede.
De Skove de ligge saa rundt omkring,
De Seer de løbe hen i den Ring,
Den Fisk spiller indenfvre.
Baade Hjort og Hind de springe saa vist
Og Fuglen sjunger paa gronneste Koist«
Den ringeste med den store.
Us) »Anmcertninger over nyere Tiders Architectur, særdeles iDanmark« af C. Molbech, iOversigt over
det Kongelige Danske Videnskabernes Selstabs Forhandlinger i 1855, S. 59 sig. J denne Athandling
gjennemgaaet Molbech ogsaa flere af Kong Christians Bygninger, saaledes Borsem Rosenborg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
