Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Holbo H. — Tibirke Sogn.
- Veiby Kirkes oprindelige Deel af Kampe-, Taarnet af Muursteen, Hvælvinger,
Portal bag Vaabenhufet, Kirkedor fra 1556. —
Tibirke Sogn, Annex til Veiby, omgivet af dette og Ramlose S.,
Arre-Sø, Strø H. og Kattegattet. Kirken, paa Sognets Østside, c.1l8M.
fra Tibirke By, er beliggende c. 174 M. n. o. for Frederiksvcerk og c.
2112 M. n. v. for Hillerød. Af Sognets Areal, 4286 Tdr. L., er 2524
Tdr. L. umatriculeret Flyvesandsgrund, hvoraf igjen den største Deel er
indtaget til Fredskov (Tisvilde Hegn under Tisvilde-Frederiksværk Skov-
riderdistrict) og tildeels beplantet. Paa Tibirke Bakker sindes omtrent 200
Tdr. Land bevoxet af Lyng. Havstokken vest for Tisvilde er beplantet
med Klittetag og Marehalm; med Nordvest Stormflod kan Brinken brydes,
og Sandet flyver da. Arealet af Flyvesand er c. 50 Tdr. Land. De
dyrkede, eller dyrkbare Jorder, c. 1732 Tdr. L., ere sandmuldede, af ringe
Beskaffenhed og kun ansatte til 91 Tdr. Htk. A. og E., 6 Tdr. Sksk.
J Sognet: Byerne Tibirke, med Kirken, og Tisvilde, med Sog-
nets Skole. 10 Gaarde ligge udenfor Byernep endeel udflyttede Huse
ligge samlede i Tisvilde Fiskerleie. See forøvrigt Hovedsognet.
Indbyggere: 549. Foruden den egentlige Landbobedrift, som paa
Grund af Jordernes ringe Bonitet giver mindre Udbytte her end i de
fleste andre Sogne paa Frederiksborg Amt, drives Fiskeriet i ikke ubetyde-
deligt Omfang fra Tisvildeleie, og Fangsten afscettes for Størstedelen til
Kjøbenhavn. Arbeidet i den kongelige Skov og paa Flyvesandsstraekningen
giver den fattige Klasse Bierhverv.
Sognet hører i administrativ Henseende til de samme Districter som
Hovedsognet; 4de ngds. 1ste Udskrivningskreds 139te Lægd» Kirken
tilhører Staten.
Tibirke Sogn er saavel i physisk som i antiqvarisk Henseende en af Nordsjællands
mærkeligste Egne. Den store Tisvilde Flyvesand, hvis Ldelæggelser tidligere truede
Omegnen i viid Udstrækning indtager meer end Halvdelen af Sognets Areal. Efterat
den i tidligere Tid havde udbredt sig alt længere og længere ind i Landet, ødelagt den
gamle Tibirke By, næsten gjort Kirken utilgcengelig, tildækket det gamle Asserbo Slot
og opfyldt Ane-Soens gamle Udløb i Kattegattet, blev der endelig i første Halvdeel af
forrige Aarhundrede truffet alvorlige Foranstaltninger til dens Dæmpning. Med store
An–·trængelser blev Arbeider udført i Løbet af henved en Snees Aar, under Ledelse af
Tydskeren Johan Ulrich Røhl, hvis Iver og Jndsigt det ene maa tilskrives, at Hen-
sigten blev opnaaet. Al den gamle Flyvesandsgrund er nu indtaget til Fredskov, be-
plantet og allerede i frodig, tildeels fuldkommen Væxt. De enkelte Sandskred, der endnu
af og til fremkomme, dampes ved ubetydeligt Arbeide. Til Minde om Flyvesandets
Dæmpning blev 1738 opreist en Mindestøtte i Form as en Pyramide, som giver en
kortfattet Beretning om Kjendsgjerningerne.
Asserbo blev af dets Eier, Biskop Absalon, overladt til Bolig for nogle af Erke-
bistop Eskild i Lund c. 1163 fra Frankrig indkaldte Cartheusermunke. Ta disse, skaffede
i deres Forventninger, efter faa Aars Forløb vare vendte tilbage til Frankrig, overlod
Abfalon Asserbo til Soro Klofter, fra hvilket det kom i Familierne Oxes og derefter
Laxmands Eie. Frederik den Anden erhvervede det for Kronen 1560. I det paa-
følgende Aarhundrede liærjede Flyvesandet, som alt anført, hele Egnen, og Assetbo nævnes
næsten aldeles ikke. De Udgravninger, Hs. Maj. Kong Frederik den Syvende under
egen Ledelse lod foretage i Sommeren 1849, vise, at det har været en temmelig be-
tydelig Gaard med 4 Fløie og Hjørnetaarne samt omgivet af Grave. Ved Ud rav-
uingen skal det være godtgjort, at Bygning-en tildeels er ødelagt ved Jldebrand. iden
for denne oplyser Historien imidlertid ikke. (F. M.)’).
«) fSee Conferentsraad Wegeners Bekeining om Asserbo og Soborg i»Annaler for nordist Oldiyndighed«
ot 1851.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
