Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helsingor. 2 1
Huse og ode Pladsen Nogen egentlig Havn havde Helsingor endnu ikke. Da Stift-
amtmanden i 1721 var i Helsingor, blev Skibsbroen funden saa- brostsceldig, at dens
Raparation paa det Alvorligfte blev befalet. Den as Christian den Fjerde anordnede
Muur var vistnok sorleengst nedfalden eller nedlagt, men en Otnhegning as Groster og
Gjarder for Consumtionens Skyld var endnu vedligeholdt 1722. Det er mærkeligt,
at der i dette Aarhundrede, efter at Byen havde varet hjeinsagt af Pesten gjentagne
Gange, viste sig en stor Dobelighed blandt Byens Befolkniug, saaledes 1727: 17»Dods-
fald mod 121 Fodster, 1741: 220 Dodssald mod 136 Fodsler Fodslerues Antal
tyder paa et Jndbyggertal as c. 4500. Den 8de Januar 1750 bekjendtgjordes det for
det samlede Borgerskab, at Kongen havde overladt Stedets Told i Forpagtniug fra det
nye Aar af til nogle as de Handlende, og Borgerne opsordredes til at bruge ,,samtne
Respeet og Foielighed« imod Toldsorpagterne og deres Betjente tom hidindtil imod
Hans Majeftcets egne Betjente. Forpagtningssummen var 5400 Rdl. aarlig. Fra
Aaret 1751 har man en meget interessant ,,Demonstration« fra Magistratens Haand.
Herefter var de virkelige Borgeres Antal 315 og Borgerenkernes 37; af hine dreve 304
og af disse 24 borgerlig Næring J Laucgene vare 18 Kjøbmand, 80 Færgemcrnd, 5
Vognmtend, 7 Bagere, 11 Slagtere, 7 c«mede, 6 Snedkere, 6 Skradere, 15 Sko-
magere og 7 Handskemagere. Naar Boesen og Pontoppidan samt Hans de Hofman
anscette Judbyggernes Antal kort efter (1757, 1764 og 1774) til, Kronborg og Garni-
sonen indbefattet, 7000, da turde dette vare ikke lidet for høit og 5000 vilde maaskee
være nærmere det Rigtige. J Demonftrationen udtales, at Handel og Vandel med de
igjennem Sundet seilende Skibe var Bheus vigtigste Nariugsvei ,,foruden det Lidet, den
kunde have af Garnisonen og Bonden«. Af særegne Herligheder og Privilegier havde
Byen ikkun frit Torveskjar af 500 Lees og Oplagsfrihed paa 3 Aar for franske Vine
og Vrandevine til Udskibning, og endelig laae der til Byen 486 Tdr. Land Udsad af
123 Tdr. Htk., og som alt tilharte deels Borgerskabet deels Fattigvasenet.
1756 nævnes Commerceraad Claesfen som den Eneste, der i Helsingor havde egne
Skibe, ,,hvormed han bruger Trafique til og fra fremmede Steder-A 1761 erholdt
Adam Spiith Privilegium til at anlagge et Sukkerrasfinaderi. Helsingor havde endnu
ikke dengang nogen ordentlig Havn; Skibene maatte lægge an ved Broer og Bolvarker.
Først 1764 begyndte det lcenge paatankte og lange forberedte Anlæg af en Havn paa
den nordlige Side af Toldbroen, idet" denne Bro sorlcengedes lidt over 200 Fod i en
saadan Retning, at Skive —- der dog ikke maatte stikke dybere end 8 Fod —- nn kunde
ligge i Sikkerhed indenfor den. Fra denne Tid har man en afcesket Forklaring over
Grunden til, at Vognmandenes Antal var aftaget sra 8 til 5 og deres Heste fra 12
Par til 5 Par. Som Grunden angaves Sletheden af Leien mellem Helsingar og Kjo-
benhavn stil Frederiksborg eller andre Steder toges nasten aldrig Vogn), navnlig ade-
lagde Sandene ved Lokkerup og Vedbeek endmere den opkjorte Steenbro gjennem Hamle-
bcek Skov baade Heste og Vogn, og sjelden gik der noget Aar forbi, uden at der paa
,,denne Tours lange og besværlige Distance tilsattes af begge Tele.« Byens egen Bro-
lægning var derhos saaledes, at der klagedes over at Vognene sattes i Fare for at
valte i Rendestenene og Hjulene for at fonderbrydes under Kjorfelen Det var forov-
rigt netop paa den Tid, at Anlaget af Chausseen fra Kjøbenhavn til Fredensborg paa-
begyndtes, hvilken omtrent et Aarti forinden Aarhundredets Slutning skulde blive fort
til Helsingor. Dette og de gunstigere Communicationssorhold efter Anlaget af en Havn
i 1827——31 bidrog sit til Bheus Fremgang; men endmere fremmedes denne ved den
stedse tiltagende Trafique gjennem Lresnndskn Skibenes Klarering ved L1«esnndsTold-
kammer og AfswtningasProvianteringsgjenstande til disse vedblev li e indtil Lresnnds-
toldens Aflosning fra 31te Marts 1857 af tved Tractat af 1lde Mgarts s. A.) at vare
Byens væsentligste Velstandskilde. Det er foran paaviist, at Toldens Aflasning og den »
Nedseettelse i Bcjens Erhverv, som deraf fulgte, idet baade de for Besorgelsen af Told-
klareringen etablerede Huse maatte, i hvert Fald for denne Deel af deres Forretninger,
ophøre at existere, og Afsatningen til Skibssorerne formindskedes med vistnok Halvdelen af
de tidligere afsatte Værdigjenstande"), bevirkede en Tilbagegang og at navnlig Folke-
«) Der haves Docutnenter fra 1328 og 1368, af hvilke man kan slutte sig til, at Tolden da alt i leen-
gere Tid har været opkreevet. For 2 Aarhundreder siden (16’70) passeredes Sundet af 3420 Skibe
med en Asgift af 90«999 Speeierz 1770 as 7756 med Asgikt 373»·701 Sp.; 1783 (Fredeu iVerfailles)
af 11,233 m. A. 469,798 Sp.; 1801 af 8988 m. A. 469,960 Sp.; 1802 (Freden i Atuieus) af
12,164 Skibe sn. A. 594,1’75 Sv.; 1843 af14,981 Sk. m. A. 1,018,509 Sp. li Skibstallet ikke ind-
befattet indenlandske Skibe i indenlandsk Fart); i 1847 as 23,977 Skive med Afgift t,116,712 Sp.
") Det langt overveiende Antal Skibsfokere kan antages i Sundtoldens Tid at have været iland i
Helsingor. 1853 passeredes Sundet af 24,648 Skibe; i 1869, hvor Sundfarten endog kan antages
at have været noget siorre« have kun 6091 Skibsforere vceret iland«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
