Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helsingør. 19
har havt sin Plads. Om de tre andre mindre klosterlige Stiftelser veed man ikke be-
stemt, hvor de have ligget; dog have vistnok St. Nicolai og St. Jacobi, eller i hvert
Fald eet af dem, været beliggende paa Steen-Gade. Ved Kongevrev af 11te Juli 1516
tillades det Sortebrodrene paa deres Kloster-Grund ,,sinder op til deres Kirkegaard«
at bygge et Steenhuus til Hospital med 8——10Senge for fremmede Søfolk. Helsingor
havde et St. Gjertruds Gilde.
Det 16de Aarhundrede bragte mange Ulykker over Helfingør; thi foruden at Byen
ødelagdes af Jldsvaade i Aarhundredets første Aar. blev den 1522 afvrerndt af Lyd-et-
kerne, indtaget i Grevens Feide 1535 (dog gjenerobret 1536 tilligemed Slottet Krogem
og hjemsogt med Pest 1536 og 1583, i hvilket sidste Aar ikke mindre end 1200 Elfen-
nesker angives at være døde. En epidemisk Sygdom, ,,Svede-Sygen«, hjemsogte ogsaa
Helsingvr 1529. Uagtet saa store Ulykker kom Byen dog stedse igjen saa nogenlunde
til Kraften Dertil bidrog det meget, foruden at Sundtolden tiltog i Betydning
ved det stedse voxende Antal Skive, at Kong Frederik den Anden, der under den
svenske Krig havde erfaret, at ,,Krogen« ikke var et tilstrækkeligt Barn til at sikkre
Toldens Erltrg else, lod i Aarene 1574——83 opfore det mægtige og anseelige Kronborg,
llsiler ikke alene lev en Fæstning« men ogsaa en jevnlig besøgt Kongevolig, om endog,
som der senere vil blive Leilighed til at omtale, heraf fulgte ikke ringe Ulemper for
Byen med Jndkvartering og Transport baade af Soldater og Hofsinder. Mange Ud-
ltrndinge toge ogsaa Ophold iByen, deriblandt nogle fra Holland flygtende Calvinister,
af hvilke vistnok Flere have været formuende Folk. At vaorg i Aarhundredets Midte
udtraadte af Kjvbstcedernes Tal, maatte vel heller ikke vare uden Betydning. Men med
Velstandens Tiltagen og med det stedse voxende Besøg af Fremmede synes Moraliteten
at være aftagen. Kong Frederiks Brev til Magistraten af 13de Juli 1574 tyde aabenbart
derpaa7«·). Af Documenter vedrørende Byen Helsingvrs Historie i dette Aarhundrede skal
her efter »Samling as Actstykker til Helsingvrs Historie« i Aarsberetninger fra det Kongelige
Geheime-Archiv nævnes nogle af de vi tigste: Kong Hans’s Brev af 29de December
1508 til Borgemestre, Raadmcend og Menighed i Helsingvr om med Hensyn til davæ-
rende Krigsforhold at omgive Byen med Grave og anden Befæstning Kong Frederik
den Forstes Brev af 15de Juli 1532 om at Sundtolden fremdeles skal oppebceres i
Helsmgør, hvilket Brev har Hensyn til, at Kong Christian den Anden havde henlagt Tol-
dens Oppeborsel til Kjøbenhavn Kong Christian den Tredies Gavevrev af 14de Mai 1536
til Helsmgor paa Sortebrvdre-Kloster sammesteds til et Hospital. Dom for Kongens
Retterthing af 5te Mai 1541 angaaende Forholdet mellem Helsingor og Helsingborg,
hvorefter Helsingor Borgere, der ,,ikke have i deres By ret Torv som andre Kjøbstceder,
da maae de frit kjøbe Korn og troende Varer til deres Behov i andre Kjobstceder og lande
uden Told, undtagen paa Fiskerleierne«, og maae de derfor ogsaa handle paa Helsingvorg
paa samme Maade, hvorimod det ogsaa tillades Helsingborg Borgere at handle paa
Helsingør. Kongebrev af 11te Decbr. 1547, hvorefter der hver Løverdag skal vare
Torvedag i Helsingør, og efternaevnte Sogne der skulde gjøre Tilføring med Korn og
andre Varer, nemlig: Karlevo, Lynge, Grønbolt, Asminderød, Lillerod, Tikjøb, Noddebo,
Bloustrvd, Herlev, Frerslev og Tjtrreby Kongebrev af 28de August 1566 om at Bor-
gerne i Helsingor maae lade kjøbe Korn og Andet i Jssefjord og ved Sundby Færge·
Kongebrev af 13de Juli 1574, hvorved det forbydes de nederlandsteCalvinister, der vare
flygtede til Helsingør, under Gudstjenesten at gjøre Gjæstebud, spadsere paa Gaden og
desligr. Nye Privilegier for Helsingvr af 13de Januar 1577 i Anledning afKronborgs
Anlæggelse ,,paa det Sted, hvor det gamle Slot Krogen haver standet«, hvorved de
gamle Privilegier stadfæstes, der tillægges endog Borgerne Skattefrihed i 20 Aar, mod
at de skulle ,,herbergere Vore Hofsinder« og føre dem og Andre, der komme med Pas,
over til Helsingborg. Fuldmagt af 10de Juli 1570 for Henrik Mogensen at forhandle
med Kongen om Bands Jndledning til Helsingør. Kongebrev af 18de Februar 1580
om no et sølvholdigt Erts, som skulde findes ved det Bjerg, ,,som Gerichten paastaaer«
(af et entner skulde kunne faaes 33 Lod Sølv). Bevilling af 16de Juli 1581 for
Peither Pester til Oprettelse af et Apothek. Kongebrev af 6te Januar 1582, hvorved
.) ,,Vi sorhore«, siges der deri, »at der i Byen stal sores et meget utugtigt Levnet as losagtige letsind-
iolk« som søge did mere end andetsteds for det fremmede Folks Skyld, som kommer der i Sundet,
Gud til Forternelse og ærlige Folk til Forargelse. Saadant at afværge bede og besale Vi, at J lade
der i Byen opsøge disse losagtige Kvindfolk, og dennem stryges til Kagen og Byen sorviies. Komme
de igjen efter at være stubbede til Kagen, da at lade skiære begge Oren as dem. End hvis de yder-
mere lade dem sinde i Byen, da lade J dem hinde i en Sæk og sorsænke. De, som holde saadanne
sijorfke Folk i deres Huse, skulle sorvises Byen.«
2sk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
