Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Helsing or.
Kirken 1521 til St. Olaf, Konge og Martyr, St. Andreas Apostel og
St. Vincentius Martyr. Kirken var dog alt tidligere indviet St. Olaf,
som sees af Jørgen Gjoes Testamente af 1474; muligviis har den ved 1521
modtaget en Udvidelse og er ved denne Leilighed blevet prydet med den smukke
Gavlbygning, der synes at minde om Lauge Urnes Tid, og af hvilken her
gives en Afbildning, navnlig af
Hensyn til at vort Fødeland
kun har forholdsviis faa Min-
desmærker fra Spidsbuetidens
senere Periode. Et nyt Vaaben-
huus er for e. 12 Aar siden op-
svrt med takkede Gavle. Kirken
har 3 Rader Hvælvinger, af
hvilke den midterste er høiest
og anfeeligst. Paa den oftlige
Ende af Skibet er der et lille
Spiir med 2 Klokker. Ved
den vestlige Ende staaer et
Taarn med Platform foroven.
Spiret nedblceste den 27de Ja-
nuar 1737. Altertavlen, som
blev fuldfort i Aaret 1664,
fremstiller iudskaarne, forgyldte
Figurer hele Christi Historie
i mange særskilte Seener. I
Kirken findes blandt Andet Mo-
numenter over Admiral Herluf
Trolle og hans Hustru Vir- »
gitte Gjoe (til Erindring om
et af dem til Helsingvrs Skole
skjænketLegat), samt over Amm-
forvalter Hans Rostgaard og
hans tvende Hustruer, hvilke
der ligge begravne.
St. Matitr Kirke, opfort omtrent samtidig med St. Olai og lige-
som denne i Spidsbuestiil, nu Byens anden Sognekirke, hørte i Katholi-
cismens Tider til Sortebrodre-Kloster og stod efter Reformationens Ind-
førelse ledig indtil Aar 1578, da den paa Kong Frederik den Andens
Befaling blev indviet til Brug for de mange Tydskere og Nederlcendere,
der for Handelens Skyld nedfatte sig i Helsingør, og fra den Tid blev
den ofte kaldt den tydske Kirke. Nu prædikes alene paa Dansk. Prædike-
stolen bærer Jndskriften: C. 1171591 R.F.P. Kirken er noget mindre end
St. Olai og har ligesom den 3 Rader Hvælvinger-. (Midtskibets Høide
cr ea. 59 Fod). Taarnet, der stod ved Kirkens vestligeEnde, er nedbrudt.
Den ældre Altertavle i denne Kirke, omgiven af de fire store Propheter i
Billedhuggerarbeide, er flyttet til den nordlige Sidegang og afløst af et
Maleri, forestillende Mariæ Bebudelse (saavidt vides af Professor Lund).
Tsen i tidligere Skrifter anførte Gravskrift, der skulde forefindes over
Nigshofmefter Poul Laxmand, findes ikke mere, ligesom der ikke heller nu
Gavlen af St. Olai Kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
