Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Poreellaiusfabrikker.
af den forskjellige Maade, hvorpaa Forholdet har udviklet sig i Byerne og
paa Landet. Hovedpersonerne og Medhjælperne i Jndustrien ud-
gjorde af hver 1000 af Befolkningen:
i 1850. i 1855. i 1860. i 1870.
i Kjøbenhavn ..... 176,30. 173,97. 161,37. 146,57.
i de øvrige Kjøbstceder 165,14. 167,15. 158,74. 149,90.
i Landdistricterne . . . 49,46. 54,1o. 57,72. 56,33.
sDet sees heraf, at medens saavel i Kjøbenhavn som i Kjøbstæderne An-
tallet af industridrivende Hovedpersoner og Medhjælpere har været i
Tilbagegang siden 1850, dog med Undtagelse af en lille Fremgang i
1850—55, har der fundet en betydelig Forogelse af de Jndustridrivende
Sted i Landdistricterne. Undersøger man nærmere Forandringerne i det
Tiaar, der gaaer forud for 1870, viser det sig, at det inobenhavn
navnlig er Bogtrykkere7l«), Bryggere, Brændeviinsbrændere, Garvere og
Feldberedere, Jernstobere, Meel- og Grynmollere, Naalemagere, Reeb-
slagere og Bævere, hvis Antal er formindsket, medens derimod Antallet af
Maskinfabrikanter, Sadelmagere, Smede, Skibs- og Baadebyggere og
Tobaksspindere er tiltaget.
At Kjøbenhavn ikke egentlig kan kaldes en Fabriksstad er as det
Foranstaaende indlysende, den har jo heller ei nogen bestemt paaviselig
Retning, i hvilken den fortrinsviis producerer til Export; dog vil her
kunne nævnes enkelte induftrielle Etablissementer, eller enkelte Klasser
af saadanne, der saavel fortjene at fremhæves som betydelige i og for
sig og om hvis Export den ovenstaaende Udforselsliste bærer Vidnesbyrd.
De nær op til Byens Grændse, Frederiksberg og Hvidovre Sogne og
foran paa Antager, beliggende betydelige Fabrikker, der have deres Hoved-
afsætning inobenhavn og deres betydeligste Export derigjennem, skulle
tillige blive nævnte forsaavidt de høre herhen-
Den Kongelige Porcellainsfabrik paa Kjøbmagergade, op-
rettet 1774 af Apotheker Frantz Henrik Müller, der dertil benyttede den
bornholmske Porcellainsjord, funden 1755 eller i Nærheden deraf af
Steenbrudsinspeeteur N. Bireh (see »Den Danske Porcellainsfabrikations
Tilbliven« en industrihistorisk Studie af C. Nyrop S. 19). Han fik 1775
dannet et Partinteressentskab for samme og fik derefter Kongeligt Privi-
legium. Det overgik i Statens Besiddelse 1779; det er indrettet væsentlig
efter Fabrikken i Meissen og producerer især fiint decorerede Luxusvarer,
Viscuit og blaamalet Porcellain; solgt 1868 til Grosserer G. Falck (dog
med Venævnelsen Kongelig Porcellainsfabrik), som har udvidet Fabrikken,
saa at den, foruden at Modeller og Tecorationer ere udførte af Kunstnere
udenfor selve Fabrikken, saasom af de afb. Hetseh og Bissen og de nulev.
Aagaard, Dahlerup, Const. Hansen, Olrik, Peters, Hetsch, Steen m. sl.,
D) At der dog muligvis ingen Nedgang har fundet Sted for Bogtrykkernes Vedlommende, synes at
fremgaae af en Sammenligning mellem siatisiisk Tabelvcerks Tal for dette Fags Vedcommende og
en privat Statistik over Kjøbenhavns Bogtrykkere i C. Nprops Skandinaviste Bogtrykker-Tidende
(1872, Sp. 54—55). Medens nemlig Tabelvcerket (xvlll, S. 71) 1870 har 48 Hovedpersoner og
264 Medhjælpere i dette Fag, har den private Statistik 43Bogtrykkerier med 342 Sættere, 78 Tryk-
keke og 114 Lærlinge, altsaa 534 Medhjælpere, aldeles afseet fra den talrige kolndelige Medhjæer
i Trykkeriekne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
