Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Kloaker«
og jevnlige Oversvommelser. Den combinerede Komite, som i 1848 blev
nedsat for at foreslaae Anlæg af Vand- og Gasværkerne, sik derfor ogsaa
til Opgave at sremkomme med Planer til Kloaksystem for den indenbys
Deel af Staden. Efter en Mængde Forhandlinger, under hvilke man
ikke kunde komme paa det Rene med om der burde indføres Vandklosetter
med Afløb til Kloakerne, hvoraf vilde følge at disse ikke maatte udmunde
i Havnen, og hvorvidt Kloakerne burde anlægges samtidig med Nedlæg-
ningen af Gas- og Vandledningerne, blev det endelig 1854 vedtaget kun
at udføre disse Anlæg men at udsætte Gjennemforelsen af Kloaksagen.
Hidtil havde der kun været Tale om indenbys Kloakerz men da paa dette
Tidspunkt Bebyggelsen af de udenbys Kvarterer tog et stærkt Opsving og
det var umuligt at nøies med de der værende Grøfteløb som Spildevands-
Afløb, blev der udarbeidet Planer til Kloaker og Gadeanlæg for disse
Terrainer og i 1858 bygges da gjennem Blaagaardsgade Byens første
Kloak. Dette Arbeide efterfulgtes hurtigt af Kloakanloeg i Sidegaderne i
Blaagaardskvarteret, Kloaken gjennem Ryesgade, Østerbrogade og Kalk-
brænderivei samt Kloaken i Victoriagade, og i den indre By begyndte
Anlægene i 1860 med den nedre Deel af Store Kjøbmagergades Kloak,
hvorpaa der indtræder en Standsning i de indenbys Anlæg indtil 1864
og 65, da man ved Paabegyndelsen af Gammelholms Bebyggelse anlægger
den.Ledning, der fra Havnen ad Niels Juls Gade, Størrestræde, Skvalder-
gade, Lille Kongensgade og Kirkestræde fører til Høibroplads, hvor Store
Kjobniagergades Ledning optages, saaledes atSlotsholmscanalen ikke mere
fik Spildevandstillob fra den tættest bebyggede Deel af Staden. Man
var altsaa nu kommen ind paa en successiv Gjennemførelse af Kloak-
anlægene, og fra 1864 er der ogsaa uafbrudt arbeidet videre saavel paa
Hoved- som paa Sideledninger, saavel i de indenbys som i de udenbys
Kvarterer samt paa Fæstningsterrainet, saaledes at der i den indre By nu
kun staaer tilbage at forsyne Gaderne i Nærheden af Frue Kirke og Kul-
torvet, den største Deel af Nyboder, en Deel af Christianshavn og i
Forstæderne væsentlig kun Kvarteret Syd for Besterbrogade samt de fjernere
Dele as udenbys Klædebo Kvarteer; men efterhaanden, som Bebyggelsen
her skrider frem, er det ogsaa paatænkt der at anlægge en underjordisk
Afvanding.
De ved Projekteringen ledende Principer ere iHovedtrækkene følgende:
Ledningerne skulle kunne bortføre det daglige Spildevand (:): Husvand;
thi Afløb fra Klosetter til Kloakerne forbydes, da Kloakerne udmunde i
Havnen) paa en saadan Maade, at ingen Ureenligheder assætte sig i dem,
og Ledningerne skulle kunne aflede hele den Vandmængde, som kan tilflyde
dem selv ved de stærkeste RegnskyL Den første Fordring fyldestgjores ved
at beregne Ledningernes Fald saaledes, at Spildevandsstrømmen faaer den
Hurtighed, som ifølge Erfaring er tilstrækkelig til at føre de faste Stoffer
med sig; den anden opnaaes ved at give dem Dimenssioner, der passe til
deres Oplande W). Den indre By er deelt i 5 større, indbyrdes uafhængige,
Kloaksystemer, Fæstningsterraineti tre og de udenbys Kvarterer i fem.
De fleste Systemer have ifølge Terrainsorholdene Udløb i Hovedstrommen
I) Der er indtil Udgangen af 1877 udført ialt i Kjøbenhavn med Forstæder c. 64,000 Fod murede
Hovedledninger, 48«000 Fod Hovedledninger af glacerede Rør og 42,000 Fod Stikledninger til
Rendesteensnedlobene og fra Hovedledningerne til Huscinien af de forsttellige Eiendomme: til-
sammen omtr. 6112 Miil as Communen anlagte Kloakledninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
