Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandforsyning. 203
f. sammesteds, Sskortarchivet er ommeldt S. 146 under videnskabelige
Justituter og vafficeeksfcvlen S. 152 under Underviisningsanstalter.
Kjøbenhavns Vandvirrk og Vandforsyning. Kjøbenhavns Kloaken
Kjøbenhavns Gasvlrrk og Gasledninger.
Kjøbenhavns Vandforsyning skete i de ældste Tider ved Hjælp af
Brønde. J Aaret 1578 lod Kong Frederik den Anden, paa Andragende
fra Borgerstanden, anbringe en Træ-Vandledning, der bragte Vandet fra
Emdrup-Sø til en Pompe paa Gammeltorv, der siden blev forandret til
et Vandspring, hvilket endnu existerer paa samme Sted. Hertil kom
endnu efterhaanden flere Vandledninger fra de nærmeste Søer ved Byen.
Ved Begyndelsen af dette Aarhundrede var efter Nyerups Kjøbenhavns
Bestrivelse Staden deelt i 19 Vandcompagnier, nemlig 5 Springvands
bestaaende af 182 Jnteressenter og 14 Pompevands-Compagnier bestaaende
af 1,921 Juteressenter. Springvandet førtes fra Emdrvp-Sø og Pompe-
vandet fra Peblinge- og Sortedams-Sø. Forstædcrne forsynedes ved
særegne Anlæg af Render fra St. Sorgens Sø for Vesterbro og fra
Peblinge Sø og Sortedams Sø for Nørre- og Østerbro. Nogle Kilde-
væld fandtes endnu saafom et paa Nytorv, et ved Enden af Gothersgade
og et ved Christiansborg Slot. Saaledes var Tilstanden, da første
Udgave af dette Skrift udkom. Men da var alt skeet Skridt til en
Forandring og i Supplementet berettes ved Aar 1860: Kjøbenhavns
Vandforsyning fandt indtil Midten af 1859 Sted igjennem et System af
. Trærender (nogle vare dog af Jern), som fra Peblinge- og Sortedams-
foerne samt fra Lundehuus (Emdrup) Søen indledede Vandet i ufiltreret«
og derved ofte i temmelig ureen Tilstand, saavelsom ogsaa i utilstraekkelig
Mængde til det private og offentlige Forbrug. Denne ufuldkomne og
forceldede Vandforsyningsmethode er nu afløst ved et efter de nyeste Prin-
ciper indrettet Vandvacrk, som til enhver Tid under betydeligt Tryk leverer
- Vandet, filtreret og rigeligt, til ethvert Sted i Gaardene eller Hufenes
Etager, hvor det ønskes benyttet. Vandet erholdes deels fra forskjellige
Søer og Beholdere, i hvilke det efter Regn og Tobrud aflobende Mark-
vand opfamles fra et betydeligt Opland og af hvilke DamhnusfoenQ er
den vigtigste, deels fra en Deel i Damhuussoens Opland borede, af Forels-
hammer paavifte, artesiske Aldeer sont levere en betydelig, men dog
til Stadens Forsyning ikke tilstrækkelig daglig Strøm, som tilflyder Tant-
huussoen. Fra denne Sø løber Vandet igjennem en deels aaben, deels
lukket Vandledning til St. Jørgens SoMVV hvor det klarer sig ved
s) Damhnnssoem med et Areal af 131 Tvr· Land, der ontgives med stærkt- 3teendæmninger. opreniet
til 8 Fods Dybde, ved en Dcenining i Midten deelt i 2 Dele, hvoraf den svdlige Dekl, c. 80 Tdr·
Land. er den egentlige Vandbebolder for skildeoandet og Regnvandet, medens den nordlige Deel
tjener som Reservebaosin for Vandbevoldningen.
") Det hedder i den om Conferentsraad J. G. Forchhammer i ,,Billeder af beromte danske Mænd
og Kvinder« indeholdte Biographi — ,,l"elv i omfattende commnnale Forbedringer iKiobenbaon
tog han Deel: de artesiste Eet-onde bleve paaviste af ham, og den derpaa grundede Vandsorsnning
blev tildels indrettet efter hans Plan.«
’«") St. Jorgens Sø er ligesom Damhunsso omgivet med stærke Dirtnninger og opkklllct til 14 Fods
Dybde samt deelt ved en Tværdaemning i 2 Dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
