Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raad- og Domh«uset. 197
I Frontespicen over Porten sees øverst Frederik den Fjerdes Brystbillede
i hvidt Marmor og derunder er det Kongelige Vaaben anbragt, omgivet
af en Mængde Faner og Krigsredskaber. Den vestlige Side, hvortil
Opgangen er ad en Steentrappe, vender ud til Christiansborg Slot.
Bygningen, som egentlig har tre Floie der indeslutte en rummelig Gaard,
indelukt paa den fjerde Side af Proviantgaardens Hovedbygning, bestaaer
af 3 Ctager foruden Kjælderen, som under alle Fløiene er hvælvet. Den
nederste Etage er ligeledes i alle Fløiene heelt igjennem hvælvet og brand-
fri, og her findes Ministeriernes Archiver. Til Ministeriebygningen er
føiet den forrige Kongelige Staldmeftergaard og Anna Sophia Reventlows
tidligere Gaard, det saakaldte Lercheske PalaisY), der er erhvervet ved
Kjøb. Samtlige Ministerier, med Undtagelse af Udenrigsministeriet, der
har fundet Plads paa Antalienborg, og en Deel af Finantsministeriet med
Finantshovedkassen, der er anbragt paa Christiansborg, have Locale her.
I Hovedfløiensmod Slotspladsen holdtes det Kongelige Geheime-Stats-
confeil, der blev ophævet den 27de December 1770, medens det den
13de Februar 1772 oprettede Geheime-Statsraad sik sin Forfamlingsfal
paa Christiansborg Slot. Med Hensyn til Ministeriernes Organisation,
see forøvrigt dette Skrifts første Deel-
Paa Christiansborg har, som foranført, foruden Finantshovedkasfen
og en Deel af Finantsministeriet, begge Thingene og Høiesteret samt
Ordenscapitulets Contoirer Locale.
Raad- og Domhufet. Stadens ældste Raadhuus antages at have
ligget omtrent paa Hjørnet af Skovbogade og Skindergade og at være
anlagt paa en Tid, da Klædeboderne ikke vare bebyggede, saaledes at det
laa paa Gammeltorv. Ved Aar 1400 er det flyttet til Hjørnet af Nørre-
gade og Studiestraedet, som derefter blev kaldet Raadhuusstrædet, men
Kong Christian den Første laante det 1479 ud til Professorerne paa
10 Aar for at de der kunde holde deres Lectier. Da nu disse Aar
med flere forløbe uden at Borgerne fik deres Bygning tilbage, besluttede
Borgmester og Raad med Borgmester Esbern Jepsen Skriver i Spidsen
at jage Professorerne ud og tage Bygningen igjen i Besiddelse, hvilken
Beslutning ogsaa bragtes til Udførelse. Ved en Kongl. Befaling af
1491 blev det imidlertid betydet Borgmester og Raad, at de havde
ufortovet at tilbagelevere den gamle Raadstuebygning til Doctorerne og
Mestrene og henstille deres Klage, indtil Kongen selv kom tilstede. Der
blev da den 6te August 1492 indgaaet et venligt og kjærligt Mageskiste
imellem Crik Nielsen (Rosenkrands), Doctor i Kirkeloven samt Degn i
Kjøbenhavn, paa Capitlets og Borgniester og Raad paa Stadens Vegne.
Herved afstod Capitlet »den vor Frue Kirkes Jord og Steenhuus, som
Bo Jensen Krænnnere nu iboer, liggende paa et Hjørne sønden for
Klædebogade« (see Kortet over Kjøbenhavn ved Aar 1500 S. 18). Til
Vederlag herfor skulde Vor Frue Kirke have den Kjøbenhavns ,,gan1le
Raadhuusgaard« m. m. Staden havde imidlertid faaet et andet Raadhuus
paa Gammeltorv til Høire for Frederiksberggade med Facade ud mod Torvet,
S
som senere fik tilbygget et høit Taarn (see Hafnia Anno 1618, S. 20·).
O) Af Kvng Christian Vl. opfort til Bolig for Her-ingen as WiiktenibekgsOels, senere overdraaet
den til Greve 1751 ophøiedes General Christian Lerche, ·s— 1757 uden Bota, og derefter den
Staiupeste Familie, af hvem det over-lodes Køugeu·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
