Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rosenborg Slot. 187
Det følger af sig selv, at denne mangeartede og ligesom af de til-
fældige Omstændigheder afhængige Benyttelse af Slottet maatte virke
skadeligt paa dettes Vedligeholdelse som historisk Monument, og det blev
ogsaa mere og mere et Bytte for Tidens Omskiftelser. Fordum laa det
helt omgivet af Graven, hvorover Vindebroen førte ind i Borgen; en
Deel af Graven blev nu tilkastet og Vindebroerne forsvandt. Slottets
eget Ydre forvanskedes i lige Maade, dets smukke og charakteristiske Bin-
duer med blyindfattede Ruder og fritstaaende Karme veg Pladsen for
moderne, der ikke harmonerede med Stilen, hvori Slottet var opført, og
de røde Muursteen, hvoraf det er bygget, forsvandt tilligemed de talrige
gullandske Sandsteensornamenter under en graat overmalet Muurskal.
Samtidig med at Tiden saaledes gnavede paa det Ydre, hærgede den ikke
mindre indvendig i Slottet, hvad der jo for en Deel hang sammen med
Lokalernes forskjellige senere Afbenyttelse, hvorom er talt ovenfor; men
selv de mest charakteristiske Rum bleve ikke svarede. Stueetagens Marmor-
gulve brødes op for at benyttes til nyere Slotte, navnlig Fredensborg
og Frederiksberg Slotte, og Ridderfalens charakteristiske marmorexede Vægge-
dekoration imellem de smukke Kjøgetapeter forsvandt for et Paneel, der
ligesom Dørene var overstroget med hvid Perlefarve m. m.
Endnu medens Rosenborg tjente til Beboelse, blev det benyttet som
Gjemmested for Dragter, Vaaben, Smykker, Kunstgjenstande o. s. v., der
havde tilhort danske Konger«, navnlig efter Christian den Fjerde. Disse
Sager vare imidlertid i lang Tid nærmest at hent-egne under Kategorien
»historiske Curiositeter«, idet de dels vare af en saare uensartet og blan-
det Charakteer, dels vare opstillede, uden at nogen videnskabelig Kritik
havde gjort sig gjældende ved deres Ordning. I Slutningen af forrige
Aarhundrede synes imidlertid Regjeringens Øie at være blevet aabnet for
Nødvendigheden af en bedre Ordning as Samlingerne paa Rosenborg.
Den efter Christiansborgs Braud i Aaret 1795 nedsatte Commission sik
nemlig Paalceg om ved Anbringelsen as de reddede Sager at tage særligt
Hensyn til, om de maatte finde deres naturlige Plads i den kronologiske
Samling. Fra samme Tid skriver sig sandsynligvis ligeledes Bestemmelsen
om, at Rosenborg srenttidig skulde tjene som Opbevaringsftcd for de
kongeligc chlllick. — Efterat Tanken saaledes engang var henvendt
paa en henfigtsmæssigere Ordning, blev den aldrig siden ganske opgiven,
men kom navnlig frem ved indtrædende Kommandantskifter og blev især
holdt i Live af den af alle vore Kunstsamlinger faa høit fortjente C. J.
Thomsen. Rosenborgs Samlinger bleve imidlertid endnu bestandig fore-
staaede af Slottets Commandanter, altsaa af Mænd, der hidtil havde
bevæget sig i en fra al Museumsvirksomhed helt forskjellig Livsstilling, og
det er først under de forandrede Regjeringsforhold under Frederik den
Syvende, at det blev taget under Overveielse, hvad der burde gjøres for«,
at Rosenborg endelig engang kunde komme til sin Ret. Frugten var
kgl. Refolution af 14de Juni 1854, der gjør Samlingen til et Fidei-
kommis i Kongehuset og senere, 28de December 1858, blev efterfulgt af
en ny kgl. Resolution, hvorved den fik Navn af de Danske Kollgeks
chkouologifcc Samling. Fra 1858 daterer sig et nyt og betydningsfuldt
Afsnit i Slottets og Samlingens Historie; thi da begyndte den Jstand-
fættelfe og Omordning, der nu (1878) efter 20 Aars Forløb er fuldført
og hvortil Planen er udkastet og Udførelsen ledet af Samlingens Direcs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
