Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansborg Slot. 183
i Basrelief ligeledes i sort Marmor. Platfonden, hvorpaa af Krock var
malet Opstandelsen, den yderste Dag, Himmerig og Helvede, ansaaes
for det største Maleri i Danmark. Som det vides, bleve disse be-
tydelige Bygningsværker alt ødelagte ved Ilden, der udbrød 26de Fe-
bruar 1794 om Middagen ud imod Ridebanen i det næstsidste Gemak
ved Hoftheatret. Kl. 5 slog Ilden alt ud af Binduerne og Kl. 7 af
Taget; uagtet alle Anstrængelser kunde man ei forhindre at Ilden Kl. 8
angreb Taarnet og Kl. 10 Fløien mod Slotspladsen. Efter at have
brændt i 3 Timer sank Spiret med Klokkerne. Henimod Kl. 1 kom der
Brand i Slotskirkenog Remisbygningen tæt ved denne og Kl. 5 om
Morgenen var alt nedbrændt til Grunden med Undtagelse af Hoftheatret
og Staldbygningerne, der, som anført, endnu staae. Der samledes snart
efter Branden ved frivillige Gaver af Landets Undersaatter 800,000 Rd.
D. C., men det gik dog kun langsomt med Restaurationen, der først 20
Aar efter blev paabegyndt ved Bygmesteren, Conferentsraad C. F. Hansen
med en Slotsbygningscommission ved Siden. Slotskirken blev dog taget
igjen i Brug ved Prinds Frederik Carl Christians Confirmation den
22de Mai 1826, efter at den d. 14de samme Maaned paa Christen-
dommens 1000 Aars Jubelfest høitidelig var indviet, og den største Deel
af Hovedbygningen tilligemed den ved hans Formæling med Prindsesse
Vilhelmine d. 1ste NoVbr. 1828 (see foran). Det nyere Christiansborg
ligger paa samme Plads som det ældre og dettes Mure ere for en stor
Deel benyttede. Det egentlige Slot bestaaer af 4 Fløie, der indeslutte
den indre Slotsgaardz Hovedfacaden (den østlige) vender mod Slots-
pladfen (180 Alen lang, 46 Alen høi, 42 Alen dyb); i den sydlige Fløi
gaaer Riddersalen, som nærmere vil blive beskreven, gjennem 2 Etagerz
paralel med Hovedfacaden gaaer den fjerde, vestlige Fløi, der vender ud
mod Ridebanen, som er omgivet af de gamle Staldbygninger med Bue-
gangene; denne Fløi er afbrudt i Midten, men de fremspringende Sider
forbundne ved en Colonnade af 32 doriske Søiler. Til den ene Side er
Slottet ved den saakaldte Cavalierlongang (i hvilken Finantsministeriet har
flere Localer) sat iForbindelse med Ministeriebygningen og Geheime-
archivet, til den anden ved en tilsvarende Bygning med Slotskirken. J
Midtpartiet af Hovedfløien er Hovedindkjørselen, over denne 6 runde
corinthiske Søiler, der bære en Fronton med en efter Thorvaldsens
Skizze af Billedhugger Borup udført Gruppe i Terracotta, forestillende
Jupiter paa Olympen, omgiven af Minerva, Nemesis, Oceanus og Gcca.
Paa begge Sider af Porten staaer der iNischer 4 Figurer i Bronce:
Hercules, Minerva, Nemesis og Æsculap, den første af Thorvaldsen, de
3 sidste af Bissen efter Skizzer af Thorvaldsen. Over disse ere 4 Me-
dailloner, der ere prydede med Basrelieffer af Thorvaldfen. Midt mellem
disse Medailloner over Porten er følgende Indskrift:
Regiam bane Christian-as Sextus exstruxit. lncendio funesto
post le annos vastatam denuo erigi Christianus soptimus jussit.
Splondjdam restituit et inter publica vota dicavit Fredericus sextus
MDCCCXXVUL
Imod den indre Gaard er Hovedindkjorselen prydet med en Portal
af 4 fritstaaende joniske Søiler med Fronton af Dresdener Sandsteen.
·Etagerne over Cordongesimfen ere decorerede med canelerede corinthiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
