Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Chemisk Laboratorium. Universitets-Bibliotheket.
af Laboratoriets Indre, som dernæst blev gjennemført i Sommerferierne
1867 og 68, og hvorved der uden stort peeunicert Offer, men ved en
hensigtsmaessigere Benyttelse af Rummet efterhaanden blev tilveiebragt
Arbeidsplads for 100 samtidigt arbeidende Studerende. I de senere Aar
har ogsaa Tilgangen af Studerende været saa stor, at samtlige Pladser
have været optagne, og i Foraarssemestret 1878 har man endog maattet
indrette nogle nye interimistiske Pladser·
Laboratoriets vigtigste Localer ere nu følgende: en Forelæsningssal
med Forstue for 150 Tilhørere, 4 store Arbeidslocaler for Begyndere,
2 Arbeidsvaerelser for Viderekomne, 2 for Assistenterne, 2 for Bestyreren
og en Sal for Samlinger og Jnstrumenter, hvilke Rum alle findes i Byg-
ningens tvende Hovedetager, medens der i Kjælderen findes Dampkjedel-
rum og Loealer for Materialiery, Redskaber, Brændsel o. s. v. Forelæs-
ningssalen og samtlige Arbeidslocaler ere forsynede med kraftige Ventila-
tionsapparater og talrige Arbeidsskabe.
Laboratoriets Personale bestaaer af Bestyreren, 4 Assistenter og 2
Betjente. De Studerende forberede sig i Reglen til den lægevidenskabelige
Forberedelsesexamen, den pharmaeeutiske Examen og den polytechniske
Examen i anvendt Naturvidenskab og i Chemi, medens et ringere Antal
uddanner sig i andre Studieretninger eller i videregaaende Omfang.
« Univcrsitets-Bibliothckct, og det dermed forenede Classenfke
Bibliothek, der nu har sit Locale i den for det i 1857—61 efter
Etatsraad Herholdts Plan og Tegning (mellemitaliensk-romansk-gothisk
Muursteensform) opførte smukke og hensigtsmæssige Bygning tæt op til
Universitetet, indbefatter henimod 240,000 Bind, foruden 4,000 Manuserip-
ter, aabent for Udlaan og Tilbagelevering af Bøger hver Søgnedag 11
—2 og for de Læsende 11——3. Universitetets ældste Bibliothek-, som
oprindelig opstod ved Privates Gaver, fik 1539 for en Deel Plads
i »Helliggeistes Kloster,« og 1543 i S. Rochi Capel i Frue Kirke, men
blev 1605, da Christian den Fjerde skjænkede Universitetet sin egen
Bogsainling, henflyttet til Studiigaarden, og i Aaret 1657 fik det et nyt
Locale paa Loftet over Trinitatis Kirke, hvor det (bestaaende af c. 35,000
Bind) brændte 1728 tilligemed Kirken. Det nuvcerende Bibliothek skylder
for en stor Deel sit Omfang til flere betydelige Gaver af Private, blandt
hvilke især maa nævnes Statsminister Grev Joachim Godske Moltke,
der i sit Testamente fastsatte, at Universitetsbibliotheket skulde afkjøbes dets
Bøger af naturhistorisk Indhold (af hvilke en stor Deel vare skjænkede
det i Aaret 1788 af den berømte Naturforsker O. F. Miiller) og disse
forenes med hans egen rige, af hans Fader Grev Adam Gottlob Moltke
grundlagte Samling og danne en særegen Afdeling af Bibliotheket, til
hvis Complettering han tillige henlagde 400 Kr. aarlig; Profesfor Arne
Magnussen, der 1730 skjænkede 2000, fornemlig islandske Haandskrifter,
til hvis Udgivelfe det arnemagnceanske Legat paa 55,000 Kroner fornemlig
er bestemt; Dr. N. Wallich sendte Bibliotheket 1818, deels fra sig selv,
deels fra det engelsk-ostindiske Compagni en kostbar Samling af ostindiske
Værker og forøgede 1820 bin Gave med en ny Sending; Etatsraad,
Kæmmerer Schou» der i 1822 skjænkede sin betydelige Samling af
danske juridiske Skrifter tilligemed Renten af 6000 Kroner til Complette-
ring af disse og» til Bibliotheket i Almindelighed. En vigtig Samling
har Bibliotheket i de af Professor Rask sra Østerlandene hjembragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
