Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 10 Kjøbenhavns Universitet.
som udbetales til Medlemmer af den mosaiske Menighed, for Læsning af
Bønner paa Testators Dødsdag, til Begravelsesselskabet og til Grav-
steders Vedligeholdelfe.
Her skal sluttelig endnu nævnes paa dette Sted nogle chatcr i
forskjellige religieuse Oiemed: Madam Qvists Legat, Renten af
Capitalen 450 Rd. tildeles Præsten og Organisten ved Vartov til Af-
holdelse af en Kirkehøitidelighed hvert Aars 31te October, 1822, 1200 Kr»
under Magistratens 1ste Afd.; Legat til taknemlig Erindring om Biskop
J. P. Mynster,- oprettet 1865 af Geheimeconferentsraad Treschow,
8000 Kr» under Directionen for det Trefchowske Pengesideicommisz Pastor
Zurstrassen og Gs. Legat, Rente af 1,500 Rd» til Kirkebrug i
den katholsfe Kirke, 1853, 3,200 Kr.
Kjøbenhavns Universitet og dertil yttrende Jnstitntioner, Kjøben-
havns lærde Skoler og øvrige Underniisningsanstaltek.
Kjøbenhavns Universitet stiftedes af Kong Christian den Første den
4de October 1478 og indviedes den 1ste Juni 1479. Det havde først sit
Locale i Domcapitlets Skole paa Frue Kirkegaard. Allerede i Aaret 1479
fik dog Universitetet til Brug Stadens gamle Raadhuus, der laae paa
Hjørnet af Norregade og det daværende Raadhuusstræde (sidenefter kaldet
Studiistræde), hvor nu Bispegaarden er beliggende, og det vedblev at
benytte denne Bygning indtil efter Reformationens Tid. Universitetet
synes imidlertid i det første Tidsrum efter sin Stiftelse neppe at være
blevet meget besøgt af Studerende og kun at have udøvet en ringe Ind-
flydelse paa den aandelige og videnskabelige Dannelses Udvikling her i
Landet. Først efterat Protestantismen var bleven indført, lykkedes det
Christian den Tredie at hæve Universitetet til nogen større Betydning, og
under den 10de Juni 1539 gav han det en ny »Fundats og Ordinants.«
Paa samme Tid fik det i Mageskifte med dets forrige Bygning, der nu
bestemtes til Bolig for Sjællands Biskop, ved Kongens Gave et nyt og
rummeligere Hjem i den de forrige katholske Bisper tilhørende Gaard, der
indtog en stor Deel af den samme Grund, som Universitets-Bygningerne nu
i over 300 Aar have indbefattet. De gamle Bygninger undergik dog
allerede inden deres Benyttelse til den nye Bestemmelse betydelige Forandrin-
ger, og fik senere forskjellige Forbedringer og Udvidelser. En fuldstæn-
digere Indretning af Bygningen foretoges derimod først af Kong Christian
den Fjerde, som opførte fra Nyt af den østlige Længe, Studiigaardens
exentlige Hovedbygning, beliggende paa samme Plads som den nuvcerende
Sollennitetssal, hvorefter den nye Universitets-Bygning indviedes 26de
Juni 1601. Den aandelige Bevægelse, som vaktes ved Reformationen,
fremkaldte ogsaa en gavnlig Virksomhed for Universitetet, og ved de danske
Kongers befkyttende og gavmilde Omsorg gjennem det 16de og 17de Aar-
hundrede modtog det forskjellige forbedrede Indretninger og rige Gaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
