Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Kjøbenhavns Kirker.
Etatsraad, Prof. i Archaeologi, Mon. af Bissen, S. Dreier·, Prof. i
Botanik, f 1842, H. N. Clansen, Professor, fhv. Minister, j- 1877,
E. Etvald, ss 1866, Generalmajor, H. E. Freund, f 1840, Billed-
hugger, Mon. af Bissen og G. C. Freund, J. D. Herholdt, f 1836,
Etatsraad, Prof. med» N. L. Høyen, i 1870, Prof» Knnsthistoriker,
J. V. Hornemann, f 1841, Professor i Botanik, A. Kall, f 1821,
Prof. i Grcest og Historie, Monument af Wiedewelt, S. Kierkegaard,
—;— 1855, Dr. pl1ilos., J. L. A. Kolderup-Rofenvinge, f 1850,
Prof. juer, G. L. Lahde, i 1833, Kobberstikker, C. F. E. Larsen,
i 1859, Marinemaler, J. E. Larsen, f 1856, Justitiarius i Høiesteret,
Fr. Liebmann, sss 1856, Professor i Botanik, P. de Løvenørn, f
1826, Contreadmiral, V. N. Marstrand, f 1873, Directeur for Kunst-
academiet, Historiemaler, D. G. Moldenhaver, f 1823, Overbiblio-
1hekar, J. P. Mynster, f1854, S»jcellands Biskop, Poul M. Møller,
Hr 1838, Pros. i Philosophi, R. Nyerup, f 1829, Prof. i Literatur-
historie, O. C. Olufsen, ss 1827, Prof. iStatsoeconomien, dram.For-
fatter, N. M. Petersen, —i« 1862, Prof. i de nordifke Sprog, R. Rask,
—i· 1832, Prosessor i de østerlandske Sprog, Monument efter Tegning af
Bindesbøll, N. L. Reiersen, f 1795, Etatsraad, Legatstifter, O. J.
Samfo, f 1796, dramatisk Forfatter, Monument af Dajon, L. C. San-
der, T 1819, Prof, dramatisk Forfatter, J. F. Schouw, f- 1852,
Professor i Botanik, M. Vahl, f 1804, Professor i Botanik, B. C-
3eise, —’f 1847, Professor i Chemi, E. C. Werlauff, «s 1872, Pros.
iHistorie og Bibliothekar, H. C. Ørfted, —’s 1851, Conferentsraad,
Directeur for den polytechniske Læreanstalt. Endvidere den ihv. Misiister,
Kannnerherre C. F. Simony, —l· 1872, Conferentsraad T. Algreen-
llsfing, «s 1872, Architekt, Pros. J. H. Nebelong- i 1871, Stads-
loygmester, Prof. N. S. Nebelong, i 1871.
Helliggeistes eller Helligaands Kirke J de fleste Kjobftceder fandtes
: Middelalderen saakaldte Helligaandshuse, hvor Syge bleve pleiede af et
zieistligt Broderskab. J Kjøbenhavn indrettedes allerede i det 13de Aar-
hundrede et saadant Helligaands-Hospital (,,Helliggesthuus«); Konger og
iyrstelige Personer berigede det, og Christian den 1ste udvirkede 1474
oavelig Tilladelse til at indføre Augnstins Klosterregel blandt Hofpitals-
brodrene og omdanne det til tillige at være et Slags Vaiseiihuns. Kirken,
der allerede nævnes 1449 og sikkert var meget aeldre, blev ombygget 1469,
en stor, men som det synes taarnlos Bygning. 1530 forordnede Frederik
den 1ste, at Klosteret skulde alene være Hospital, og at St. Jørgens og
St. Gjertruds Hospitalers Renter eller Jndkomster skulde tillægges dette
almindelige Hospital. Efter Reformationen blev Hospitalets Kirke gjort
til Sognekirke, tildeels istedensor den nedbrudte St.Cle1nens Kirke i
Kattesund Aarstallet 1538 paa Chorets nordre Væg vidner om de i
den Anledning foretagne Jstandscettelfer og Forandringer. Efterhaanden
modtog Kirken flere Forbedringer; i Aarene 1582—83 fik den paa Ri-
;.eiis Hofmester Christopher Walkendorfs, samt Sognefolkets Bekostning
sit nuvcerende Taarn, der 1594 blev prhdet med et smukt Spiir, og sit
thlZ af Christian den 4de et Sangchrk af 19 Klokker, som hver hel-:
og halve Time spillede et Psalnieve1«s. 3 Aaret 1650 kjøbte Kirken dei:
Bpgning af det gamle Kloster, der fra den veftre Ende af Kirken strækkcr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
