Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Kjøbenhavns Havn. Orlogsvcerftet. Flaadens Leie.
en Gjennemseilingsaabning paa 55« og en Brobrede af 30«z Brollappernes
Aabning og Lukning skeer ved en Bevægelses-Mekanisme indrettet til enten
at aabnes ved Haandkraft eller ved Vandtryk fra Stadens Bandværkz
Aabningen og Lukningen tager ved Haandkraft alene 98 Secunder og ved
Bandtryk alene fra 28 til 54 Secunder; Haandkraft bruges kun i stærkt
Frostveir eller under andre extraordinaire Omstændigheder. Den anden
af de to Broer, Langebro, er opført 1686 ved Enden af Vestervold-
gade, den blev ombygget i 1851 og senere igjen repareret og tildeels om-
bygget i 1875—76z ved den sidste Ombygning flyttedes Seilaabningen
ud i Midten af Hovedlobet og udvidedes fra 32 til 42 Fod, Brobanen
udvidedes med et Fortog paa hver Side af Kjørebanen til 23 Fod paa
den faste Deel af Brer og til 16 Fod Paa Klapperne.
Foruden det alt omtalte store Jernstibsbyggeri paa Revshaleoen findes
der forskjellige private Skibsbyggerier paa Krøyers Plads, Asiatisk Kom-
pagnies Plads, tydsk (Holms) Plads og Bodenhoffs Plads; paa de 3 første
Pladser findes Ophalingsbeddinger. Samtlige disse Værfter drives af
Actieselskabet »de forenede Oplagspladser og Værfter«, der eier de tre først-
nævnte Pladser og som fra 1ste Januar 1877 at regne tillige er Eier af
saakaldte Gl. Dok (bygget 1739, solgt af Staten til Kjøbenhavns Harme-
vcesen iAaret 1872 og af dette i 1877 til det nævnte Actieselskab). For-
uden sde her nævnte Skibsværfter findes et mindre Reparationsvcerst nord
for Langelinie (Skibsbygger Lantrup) samt nogle Vaadebygger-Værksteder.
Orlogsvkerstet og Flaadens Leie (Kortpcau vtll og 1x) findes ved
den nordostlige Deel af Havnen, adskilt fra denne ved en Række af Flyde-
broer og Bomme. De til Flaaden hørende Bærksteder, Magaziner og andre
Anlæg ere anbragte paa fire Holme, der ere indvundne ved Opfyldning
paa de lave Grunde, der i sin Tid have dannet den naturlige Bestyttelse
for Havnen. De strække sig i Retning Syd til Nord, fra Christianshavn
til Juderreden, ere omgivne af farbare Canaler, og indbyrdes forbundne
ved Broer. Et Net af Jern-Sporveie letter Forbindelsen mellem de for-
skjellige Anlæg, og fører flere Steder til Kraner ved Bolvcerkerne» Vand-
og Gasledning findes over hele Værftet fra Stadens Vandværk og Gas-
værk. Mod Syd er Forbindelsen ved en Bro med Christianshavn, mod
Øst med Veien langs Christianshavns Vold, og mod Nord findes en
lang Bro, hvoraf en Deel er en fast Dæmning, kaldet Elephanten, og
Resten en Pcelebro, der fører til Bomløbet ved Havnens Nordende·
Denne Bro danner Grændsen mellem Flaadeleiet og Jnderreden, og i
denne findes en Aabning, kaldet Nyløb, forsynet med en Flydebro, for
Gjennemgang af Flaadens Skibe.
Det samlede Landareal udgjør 1,145,300 Qvadratalen eller 81,8 Tdr.
Land. Deraf er dog en stor Deel ubebygget, og dette gjælder navnlig
om den sydligste Holm, Arsenaloen, med et Areal af 333,900 Qv. Alen.
Det er sandsynligt at man vil anvende den største Deel af denne Holm
til derpaa at opføre Boliger for Søvcesenets faste Mandskaber.
Vandarealet af Flaadens Leie udgjør 691,000 Qv. Alen. Dybden
i Nyløb og i den nordlige og vestlige Deel af Flaadeleiet er 22 3 24
Fod. Skibene ligge fortoiede ved Paelebygninger, der ere nedrammede i
Grunden. — ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
