- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 2. Deel. Staden Kjøbenhavn /
29

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kjøbenhavn 29

gamle Slot i Kjøbenhavn, og end mere, hvorledes Grundstenen af Kong
Christian Tl. blev lagt til det nyere, efter denne Konge benævnte Slot,
21de April 1733, medens Indvielsen alt foregik 26de Novbr. 1740.
Derved blev Staden Kjøbenhavn forsaavidt indskrænket, som man havde
nedrevet mange Beboelsesbygninger for at give Grunden til Slottet den
fornødne Udvidelse. Det er alt foran ommeldt, at 1689 nedbrændte
Amalienborgs ældre Slot. Den hele omliggende Plads havde derefter
henligget ganske ubebygget, naar alene undtages det Stykke, hvorpaa
Garnisons Kirke var opsørt· Den Deel af Pladsen, der laa Kirken nær-
mest, var beplantet og tjente til en Spadsereplads for Stadens Jndbyg-
gere; den øvrige Deel, der vendte ud mod Castellet og Toldboden, brugtes
derimod som en Mynster- og Exereeerplads for Garnisonen. Ved et
Rescript af 121e September 1749 erklærede Kong Frederik V., at det
var hans Villie at lade hele denne Strækning belsygge, og det i et dobbelt
Øiemed, deels til Stadens Forskjonnelse, deels til de Handlendes Tarv,
for hvilke det maatte være bekvenit at have deres Boliger liggende iil-tær-
heden af Havnen og Toldboden. De af Stadens Indbyggere, der agtede
at benytte sig af Kongens Tilladelse til at bygge, fik ved samme Re-
script Løfte om Fritagelse for Judkvartering i 30 Aar, endvidere lovedes
dem Opforelse af en Kirke i Nærheden. Der reiste sig nu en Mængde
Palaier og anseelige Huse, saaledes Lindencrones (afKridtsteen fra Stevns)
paa Hjørnet af St. Annce Plads og Bredgaden, Berlentins (Schimmel-
niannske) Palais, Betinstorffs (Arveprindsens), Dehns, senere Reventlowske,
derefter Prinds Frederik af Hessens (nu udstykket), der alle stode med
Forhusene paa den opfyldte Canal om det gamle Amalienborg, og de 4
Palaier paa Antalienborg (det Moltkeske,«Schacksie (oprindelig Løvenskjoldske),
Levetzowske og Brockdorffskesfx Jkke en eneste af disse Pragtbygninger,
som Datidens —— den nyere tydske — Adel opførte i en forbaufende kort
Tid, besiddes nu af de Familier, af hvilke de bleve opførte. Man
vedblev at kalde denne Deel af Byen Amalienborgz at boe paa
,,Amalienborg« betød ikke at have Bolig paa et af de Palaier, der nu
kaldes Amalienborg, men kun at boe i den Deel af Byen, der var an-
lagt paa det afbrændte Slot Amalienborgs Grund. Paa den anden Side
af Bredgade laae det Laurvigske Palais, der strakte sig lige til Marmor-
pladsen. Paa den modsatte Side af Tværgade laae Desmereieres Gaard
(nu Hotel Phoenix), hvis Have gik ud til Tværgaden og optog næsten
hele den ene Side af denne op til St.Kongensgade· Dronningens Tvær-
gade var lukket ved Rosenborg Have, idet Kronprindsessegade da endnu
ikke var anlagt, hvilket først skete Aar 1800. Rosenborg Have var langt
anseeligere end nu, idet den, foruden Kronprindsessegade, tillige indbefattede
den Plads, som Exerceerhuset og Exerceerpladfen nu indtage. De 4
Palaier paa Amalienborg lagdes i de fire af en Ottekants Sider adskilte ved
Gader. Pladsen prydedes siden med Kong Frederik den Fetntes Statue
til Hest, som udførtes paa det asiatiske Compagnis Bekostning as den be-
romte franske Kunstner Sally og efter endeel Aars Arbeide omsider op-

s) Af andre Bygningen opførte af den Tids boie Lidel, stulte :iceoues: det DanncstioldsSamsoske
Palais, siden oinbvgget as Tbott, nu ReedB-Toottt’te Palais, Geheimeraad Grams Gaard, nu
Hotel d’Tingleterke, det Lercheste, nu en Deel af Miniftrrialbugninaerne, de: Holsiesncholsieem
borgste» nu Hotel du Nord, det Knutbste ved Frederiksbolms Canal» nu onibogaet« det Holsteiip
Ledreborgste» siden uaturvidenstabelia Museum, nu Landbpgninaernes B:-andsor1·:ktriug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free