Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Kjøbenhavn
fik andre Navne end efter den ældre Plan; dog beholdt man enkelte af
de gamle, som Gothersgade og Norgesgade, hvis Oprindelse man nu ikke
ret kan forstaa, naar man ikke mindes, at de kun ere Dele af et ikke
gjennemførtSystem. Ruses Plan gjennemfortes med stor Strenghed 1663
og Befolkningen var saa vred paa ham, at han under Kongens Fraværelse
1662, efter en Optegnelse, ikke turde vise sig paa Gaderne. Hertil bidrog
ogsaa Opforelfen af det nye Kastel, der ogsaa var hans Værk og som for-
skjelligeDeputationer bønfaldt Kongen om at afstaa fra, idet man ansaa
det for en Trusel mod de Kjøbenhavn saa nylig givne Friheder. Paa
den store Plads Østen for Bredgade opførte Kongen det 1689 nedbrændte
Amalienborg Slot (egentlig Sofie Amalienborg) med en stor Have. Af
dette Slot gives her en Afbildning.
Endnu under Beleiringen gik Stranden op til Slotsholmens vestre
Side, men efter denne begyndte man paa Kraft paa en Jnddæmning
saaledes, at kun en Canal adskilte Slotsholmen fra det nye Kvarteer.
Det ældre Amalienborg.
Allerede inden 1670 udstcrdte Kongen Skjøder paa flere Grunde her, men
det varede flere Aar inden de bleve bebyggede. 1674 findes paa et
Kort her afsat de nuværende Gader, med Navnene Kurfyrfte-, Kardi-
nal-, Abbed-, Munke- og Keisergade, men de nuværende Navne ere dog
trængte igjennem omtrent ved denne Tid. Oprindelig fik det nye Kvarteer
Navnet Frederiksholm, men Kalleboderne blev det folkelige Navn, der
holdt sig saa længe det mindedes, at Jordsmonnet var fremvoxet af
Kallebod-Strand. Af de 3 nye paralelt løbende Gader, der fremstode
her, kaldtes den ene Stormgade til Minde om at de Svenske i Stormen
den 11te Februar 1659 der havde gjort det haardeste Angreb. Henimod
det 17de Aarhundredes Slutning synes den hele Strækning at have været
bebygget, og blandt de Mænd, der indlagde sig Fortjeneste ved at bidrage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
