Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjobenhavn. « 21
»den megen utilbørlige Handel med Drukkenskab, Løsagtighed, Tyveri,
Manddrab og anden adskillig Maade«, idet han paabød 1584 at Huus-
eierne skulde opgive Leierne for Magistraten og forbød dem at indtage
,,løse og letfærdige Folk«. 1587 sorbød Kongen endog andre end gamle
Folk, med et godt og ærligt Rygte, at bo i Forstaden, og disse maatte
ikke tage Logerende til sig; men da dette Forbud siden oftere gjentoges,
sees det at det frugtede lidet. Hele Strækningen mellem Søerne og Vol-
dene var saaledes udstykket i større og mindre Haver og mange Borgere
havde opfort Lysthuse og Avlsgaarde, hvori det var nødvendigt at have
Tilfynsmænd; desuden fandtes der ikke faa Boder, lange eenetages Byg-
ninger til Smaafolk med særlig Indgang for hver Familie, i Lighed med
hvad man endnu seer i Nyboder. Pladsen indenfor Boldene var bleven
for snæver, da man endnu ikke havde lært at bygge i Veiret, og det
var umuligt at skaffe Plads til den stadig stigende Folkemængde uden ved
Udflytning.
J Aaret 1606 kjøbte Christian 1V. 39 Haver udenfor Byen, mellem
Øster- og Nørreport, af hvilke nogle maa have været meget store, en
kostede 3000 Daler. Ved at undersøge hvad der siden viste sig at til-
høre Kronen sees det, at disse Haver indbefattede saa godt som al den
Jord, der laa indenfor Sortedamssøen og dens Afløb til Stranden, altsaa
bl. A. hele det siden saakaldte Ny Kjøbenhavn. Kongens første Bestem-
melse var Anlæget af Rosenborg Slot og Have, der allerede blev paa-
begyndt samme Aar. Den øvrige Grund blev henliggende tildeels ube-
nyttet i adskillige Aar. Men omtrent ved Aar 1620 fattede Kongen en
storartet Plan til Byens Udvidelse og Befæstning, der vilde være bleven
af stor Betydning, hvis Forholdene havde tilladt den at komme til fuld-
stændig Udførelse. Søerne skulde efter denne være Byens Grave og al
Jorden indenfor disse skulde udstykkes og bebygges efter en vis Plan.
1619 fik han af Magistraten Skjode paa Leerfø, Peblingeso og St. sør-
gens Sø, »saa og en Dam her sammesteds ved Navn Sortedam«, iMage-
stifte for Ordrup Sø og 3 Fiskedamme ved gammel Vartov, men han
forbeholdt sig alene Fiskeriet i de nævnte Søer, idet han udtrykkelig ud-
talte, at de skulde være og blive Byens Grave. Aaret efter gav Kongen
Byen videre Ryvangen, en Deel af Emdrup Mark, i Mageskifte for
Kalvehaven, der var den Mark, der strakte sig Sønden for St. Jørgens
Sø, ind imod Byen og lige til Stranden, altsaa det meste af nuvoerende
Vesterbrogade og tilstødende Gader. Det bliver saaledes væsenlig kun
Strækningen mellem Peblingesø, den sydlige Deel af Sortedamsso og
Byen, der da ikke eiedes af Kongen.
1622 boede i Forstaden udenfor Nørreport 163, udenfor Vesterport
110 Familier; paa det sidste Sted var det væsenlig enkelte lange Boder
tæt udenfor Porten, der da vare beboede, medens Bebyggelfen udenfor Rør-re-
port strakte sig gjennem en halv Snes Stræder. J. L. Wolf beretter,
at 1614 ,,er Forstaden udenfor Vesterport for Kjøbenhavn bygget«; denne
Bebyggelse maa have haft en hurtig Fremgang, naar der 8 Aar efter
kunde bo her saa mange Familier, som foran er nævnt, men det er sikkert
at denne Forstad har ligget umiddelbart udenfor Porten, mange Huse
endog hvor den nuværende Vestervold staaer. Allerede 1622 var Kongen
betænkt paa Opforelsen af en Kirke for Forstæderne, hvis ’liræstekald han
forenede med Hvidovre. Den nye Kirke, der laae ikke langt fra Sorte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
