Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Den sjællandske Øgruppe.
ved Stranden liggende Strog hyppig først maa søge ned til det Indre,
for der at samle sig i Gurre Sø (85«), i Esrom Sø (30«) eller i Sø-
borg Sø (8 ), inden de gjennem et stundum kunstig fordybet Aaleie finde
Udløb til Havet. Den nordøstlige Deel af Jssefjords Vækken udgjør et
Strøg, hvis Baude paaf tilsvarende Maade samle sig i Arrefo (10’).
Da tillige det Yderste af den ovenfor nævnte Skillelinie, mellem Sal-
gaards Høi, Tisvilde og Halsnces følger Kysten paa samme Maade, som
Bandskjellene i det østlige Afsnit, og endelig, da Strøget om Arreso har
samme Beskaffenhed som dette, synes det at bero paa en af Høideforhol-
dene uafhængig Tilfældighed, at Stroget om Arrefø nu maa henregnes
til Jssefjords Bækken. Alt synes at tale sor, at Arresøs oprindelige Udlob
er at sø øge i MeelbyOredrev, og at Jssefjords Bækken fordum har været
begrændset af et Vandskjel der gaaer frem fra Sydvesthjøruet af Gripskov,
gjennem det sjælden over 100« hævede Strøg ved Hilderodsholm, Har-
løse, Skjævinge, Lille og Store Havelse, og derpaa viser sig som et frem-
trædendeHøidedrag med stærkt Fald baade mod Roeskilde Fjord og Arresø.
Her naaer Maglehoi 225’; Høidedraget ender med Skrænterne mod
Frederiksværks Kanal udfor Arresodal Som en naturlig Fortsættelse
hæve sig paa den anden Side af Kanalen Bakkerne ved Binderod 145«,
der ligeledes ende med brat Fald og ligge som et Forbjerg ud imod
Meelby Oredrev Syd for Arrefø omkring de Vandlob, der løbe ud i
Roeskilde Fjord, findes kun lavere Egne med mange Moser, mellem hvilke
meget storsormede, foroven affladede Bakker, dog uden betydeligere Høide,
træde frem. Saadanne Bakker ligge næsten øformigt omsluttede as Mo-
ferne i Nærheden af Værebro Aa ved Hove, Søsum,« Viksø, Steenlofe
og Steenlille· Disse eiendommelige Forhold have i gammel Tid, saa-
længe Egnen endnu for største Delen var bedækket med Skov, dannet en
fuldstændig Labyrint af Adgangene til de inderst liggende Banter. De
høieste Punkter her ere Stenesknold 180« og Skyhøi 158« ved Jor-
lunde, samt Kong Svends Hoi 140« ved Maaløv. En sæt-lig mærkelig
Form frembyder den steile, af et dybt Skaar gjennembrudte Aas Strø
Bjerg 122«, der har en Udstrækning af ikke meget under 1 Mil i Læng-
den. Strøget nærmest om Roeskilde er stærkt skraanende ned imod Fjor-
den, da Hovedvandskjellet her kommer Fjorden meget nær. Ogsaa Vest
og Sydvest for Roeskilde, omkring Leire Aa og dennes Tilløb, er Egnen
stærkt bakket, idet den opfyldes af Forgreninger fra det høie Vandskjel,
der danner Horns «Herred. Fra Rygningen ved Skjoldenæsholm gaaer
dette gjennem Valborup Skov, forbi Bufkekro til Egstalle Bjerg 300’
og videre forbi Kirke Saaby. Herfra tager Høiden betydeligt af, alt som
Vandskjellet fortsætter sig gjennem Horns Herred, og kun et fremragende
Punkt findes, nemlig Julianehoi ved Svanholm 222«. Af Forgrenin-
gerne fra dette Bandskjel danne nogle anselige Bakkepartier, saaledes mellem
Skullerupholm og Ledreborg, hvor Bakkerne naa en største Høide af 250«
og stundum ere adskilte ved dybtliggende Kløfter og Søer, mellem Nyd-
gaard og Bramsnæs Bugt, hvor det høieste Punkt er 202«, ved Ferslev
og Venslev, hvor Mørkebjerg naaer 201«, og ved Jægerspris, hvor
Thyrahoi er 151·. Vest for Hornets Bandfkjel findes der vel endnu
nogle temmelig bakkede Strøg, navnlig langs med Stranden ved Brams-
næs Bugt og Holbæk Fjordz paa Tudsenæs forekommer der enkelte høie,
aleneliggende Kuller (Bavnel)øi 198«); men i det Hele taget faaer Egnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
