Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Den fjællandske Ogruppr.
Sjælland, et i det Hele bølgeformigt og skovrigt Land, er næsten
overalt frugtbart, men dette dog mindre i enkelte Rullesteenssandet til-
hørende Egne, saasom omkring Sogruppen i Landets nordostlige Hjørne,
flere Steder ved Jsfe-Fjorden og i det Hele paa det mellem denne og
Kattegattet udskydende Odsherred, og paa flere Høidestrækninger i Landets
Midte. Fladt er Sjælland kun paa den saakaldte »Hede« imellem Kjøben-
havn, Kjøge og Roeskilde, paa Stevns, i Flakkebjergherrederue mod
Sydvest og tildeels den vestlige Deel af den mellem Sundet og Roeskilde-
Fjord udskydende Halvø.
Med Hensyn til Høideforholdene kan Sjælland sammenlignes
med et tagformigt Legeme (see Capt. E. Madsens Fremstilling i Tidssk.
f. Landoec. 4. R. 5. 6. S. 516 flg.), hvis Rygning har Sammenstødslinie
mellem den nordre og den søndre Skraaning af omtrent ZJ4 Miils Længde
fra Høbjerg, 265«, ved Landeveien mellem Roeskilde og Ringsted,« Øst for
Jydstrup, medens dens andet Endepunkt er Skovbakke 362«, et høit
Punkt inde i Leerbjerg Skov, Nord for Skjoldenæsholm. Fra denne
Bakke udgaaer dog ikke det sydvestre og det nordvestre Hovedvandskjel
umiddelbart; der sindes nemlig her to kjedelformede Fordhbninger, omgivne
af en Mængde høie Banker, og det er først efter at have dannet Væggene
om disse Fordybninger, at Vandskjellene træde frem som Skillelinier mellem
Aaerne paa den nordre, vesire og søndre Skraaning. J eller tætved disse
kjedelformede Fordybningers Vægge, i Skovegnene Nord for Skjoldeuces-
holm finde vi deels Sjællands høieste Punkt Gyldenløves Høi
402«, deels adskillige andre fremtrædende Toppe.
Det sydostre Hovedvandskjel taber, efter at have fjernet sig lidt
fra Høbjerg, hurtig sin fremtrædende Characteer. Det synker til omtrent
100« paa flere Steder i Nærheden af Skoven Humleore, saaledes hvor
det følger den paa det Smalleste knap 100 Alen brede Aas, paa hvilken
Jernbanen er anlagt mellem de to store langstrakte Mofestrøg, som gjen-
nemstrømmes paa den ene Side af Kjoge Aa, paa den anden af et Tillob
til Langesø. Vandskjellet hæver sig derpaa igjen til en Høide af 190« i
Egnen om Terslev, skiller som en meget fremtrædende Høiderhg ved Gis-
selfeld Apothek 245« mellem Søtorup Sø og Ulse Sø, gaaer gjennem
Kongsted til Gavevænge Skov, hvor Sjællands næsthøieste Punkt Ko-
banke 391« ligger, skjæres derpaa af Vordingborg Landevei i en Høide
af 345«, gaaer igjennem det meget bakkede Togeskov Oredrev, hvor den
høieste Top er 379«, tager derpaa en mere sydlig Retning forbi Snesere,
Hammer, Lundby, Ubby og Ørslev, træder stærkt frem i de tre Kuls-
bjerge 339«, 296« og 264«, danner den høie Egn Øst for disse, og
ender saa ved Kalvehave. ·
Det nordøstre Hovedvandskjel gaaer fra Hobjerg ved Jydstrup
gjennem Skovene Nord for Borup, ien Egn, der vel er noget flad, men tillige
i det Hele taget høitliggende, saaledes at der ofte forekommer Strøg paa
henved 200«. Det høieste Punkt her er Maglehoi ved Reerslev 221«.
Fra Vindinge, forbi Hedehuse, Høie Taastrup og Ballerup til Gladsaxe
er Vandskjellet derimod sjælden over 100-. Det er her desuden oftere
afbrudt af Sænkninger med Moser, fra hvilke der findes Afløb til begge
Sider, saaledes Hove Aa og Vandløbet gjennem Vallensbæk Mose, Til-
løber gjennem Søndersø til Værebro Aa og et Tillob til Damhus Sø.
Ved Gladsaxe træder Bandskjellet ind i Egnen mellem Søndersø og Furesø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
