Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Fiskeridrift.
-
Bækkene (12 F.), Yppernestad (9 F.), samt de mindre Arnage, Boderne,
Kaas, Tein, Vang, Hellig Peders og Leuka. Af Fiskeriet paa Bornholm
gives en kort Skildring 111 S. 584, hvorefter det fornemlig er Fiskeriet
af Lax, Torsk og Sild, der her er af Betydning, Udforselen af Lax sættes
til over 100,000 Pund og gaaer fornemlig over Stettin til Berlin. Den
samlede Udsorsel af Fisk fra Bornholm anslaaes til 240,000 Kr. aarlig.
Om Fiskeriet fra Christianso see 3die Deel S. 643.
Fiskeriet i Store-Belt har sit Hovedfcede i Kjøbstæderne Korsor
(40 Vaare) og Kjerteminde (50 Baade) samt i Nyborg (14 Baade) og
Kallundborg (15 Baade og 10 Joller). Af andre Udgangspnncter for
Beltfiskeriet, som dette Fiskeri særlig kaldes, skulle være at nævne Reersø,
Skjelskvr’s), Agersø, Omv, Egholm, Hov paa Langeland samt Fisker-
leierne Nordenhuse, Skabohuse og Lundeborg paa Fyens sydvestlige Kyst-Miss
Endvidere Refsnaes og Samsø, fra sidstneevnte Steder for Beltfiskeriets
Bedkominende dog mindre, medens Aalefiskeri, Torskesifkeri, Flynderfifkeri,
Krogsiskeri og Buitdgarnsfifkeri ved Refsnaes, i en Veretning fra Stedet
as 14de Marts 1879 angives for betydeligt. Ogsaa ved Onsevig i Nonse-
herred paa Lolland og blandt Lodserne paa Albuen fandtes efter A. J.
Schmidt Beltfiskerez selv end mere langveisfra komme disse til det store
Møde i Auguft, da der »drives Belt«, saasom fra Bagenkop Fiskerleie paa
Langelands Sydfpids samt endog nede fra Vordingborgbugten (hvor Katte-
baeksminde har efter Smidth 9 Fiskere). Ved Store Belt maa ogsaa
nævnes Fiskerne paa Hindsholm og Romsv (22 F.).
«) J Skjelfkor var der i 1861, efter A. J. Smidths Beretning 1861, 12—t4 Familier, der levere
af Fiskeri i Forbindelse med andet Erhverv. Følger man Kysten syd om Den, treesser man ogsaa
tiin saa Fiskersamilier i Karrebcrk, hvoraf nogle gjøre Beltsisteriet med. Paa Smaalandene nævner
Schmidt kun et Festerleie. Hestnaes i Aasirup Sogn ved Stubbekjobingz fra Gjedesby og Skjielbv
findes dog ogsaa nogetFiskeri ligesom paa Feiøz men forøvrigt er det lollandske Fiskeri, som alt foran
Side 102 anført, kun ubetydeligt.
") Der strives under 15de Febr. 1879 af en anerkjendt dvgtig Fister i Korsort »Her drives Bund-
Ztrnssiskeriet med 16 Bundgarn fra Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April, ligesin
eirliget tillader det; i disse Garn fanges Sild, Torsk, Flynder,, Makrel, Hornsifk og sortscetkes
dette Fiskeri i omtrent 3 Maaneder og tager siden sin Begyndelse i September og vedvarer igien
3 Maaneder. Aalesiskeriet drives her med e. 100 Ruser og derefter i de 3 efterfølgende Maaneder.
Beltsisteriet efter Sild drives med c. 40 Baade og tager sin Begyndelse i August og vedvarer til
Slutningen afOctober, som drives den længste Tid aanret as c. 100 Mennesker, soin leve næsten
udelukkende af dette Fisteri. Rodspaettegarnsisteriet drives her med 14 Joller og til hver Jolle
12 Stik. Garn af 700 Favnes Længde. Aalefaiigeriet skeer paa de Tider as Aaret, hvor Aalen bar
sat sig stille i Havbunden ——— fra October — til April og derefter hugges den paa Slred eller om
Natten ved Lanterne. Af en Meddelelse fra Knudshoved, altsaa fra den modsatte Side af Store-
Belt, gives under 6te Marts 1879 følgende mere almindelige Oplysninger og det for største Delen
fra selve Fisterne, gjennem en anseet kyndig Mand paa Stedet: Hovedsiskeriet i Store-Veir og
det, hvortil selve Fiskerne sætte hele deres Fortrostning, er Efteraars-Sildesisteriet eller som det her
kaldes Beltsifterietz det begynder først i August og ender først eller midt i October, efter Veirkts
Beskaffenhed- De Fariøier, som bruges, ere de saakaldte Beltbaade, 24—26 Fod lange, og de
noget flankere byggede Joller. Sildesiskeriet opgives for den fyenske Side af Beltet saaledes
Nomso 2 Joller, Kierteminde 50 Vaade, Nordenhuse 25 Baade, Skabohufe 15 Baade« Nybokg
10 Paade og 8 Joller, Kongshøi og Lundeborg 8 Baade og Hov 4 Baade. Udensor Beltsiskert
beskjæftige Fiflerne sig i Vintertiden med Torskesiskeriet, der hovedsagelig drives med Kroge, idet
kun enkelte Torfkerufer drives ved og indenfor Slivshavn, men hele Torsiesifkeriet er ikke iid over
VPMS Forbrng Fra tidlig Foraar til seent om Efteraaret drives Rødspcettefiskeriet med Sætte-
gasn· »Disse tvende Fiskerier give dog kun en Indtægt, der gaaer fra Haand til Mund, hvor-
imod alle større Udgifter som Jndljob af Proviant til Vinteren, Huusleie» BrCeiidsel m. v. skal
udredes af Belisiskeriet.« En Beretning fra Slipshavn af 10de Marts 1879 giver derhos føl-
gende Meddelelser fra den fyenske Side as Store-Delt: «Fisketiden regnedes tidligere fra 10de
August til lode October, men nu begyndes der i Regelen i Midten af Juli Maaned, saafremt der
har veeret Kuling af vestlig Bind og mørk Maane indtræffer.« Med Hensyn til Baadenes Vest-et-
ningfda findes angivet for 49 Baade 98 Mcend og 49 Drenge. »Alle Fiskerbaade ere nu Daeks-
sartoier.« J Nyborg og Omegn drives endeel Aalesifkeri, ialt 357 Ruser (c. 30 Kroner pr.Ruse).
Af Smaasistere, som stste Torst og Flynder, er ved Nyborg 14 Fiskere, som har hver en Jolle.
Torstefiskeriet foregaaer fra September til Mai, den øvrige Tid sifkes Flynder. Af Bundgarn
haves i Nyborg 2, i Skabo og Nordenhuse 10. Efter en Meddelelse fra Klintholm af Ltde Marts
1879 fandtes der paa Fyene Kyst fra Kongshci kiiSraakupor 8 Belibacde, 26 somt-, 250 Aar-kru-
ier, 300 Rødfpaettegarn, 6 Ørterusek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
