Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Huusflid.
Kniplingsvirken er en Huusindustri, som vistnok enkeltviis vil
være at træffe i Omegnen af Ribe, medens den endnu har et Hovedsæde
i Hertugdommet Slesvigs nordvestlige Deel.
J Nærheden af Bestkysten, navnlig i Nees Sogn, drives af Huus-
mændene en eiendommelig Hunsflidsindustri, nemlig Hornskemageriet,
men i det Hele taget er der paa Vestkysten af Jylland stor Hjemmeslid
saafom paa Klitten mellem Ringkjobingfjord og Havet-M paa Holms-
land7k’4·), paa Stroget mellem Ringkjobing og Nissum-Fjord, i Sognene
Rindom, He, Stadil, Vedersø, Staby, Husby, Ulvborg og Thorsted Miss
Endnu vil være at bemærke, at Tilberedelsen af Brød og Ol
paa Landet fornemlig skeer i Husene selv, men man kan dog antage, at
nu mere og mere blive disse Næringsmidler saavel kjøbte fra Byerne som
ere Gjenstand for særlige Næringsgrene paa Landet.
Af stor Betydning for Huusfliden ere de Foreninger, der ere stiftede
rundt omkring i Landet for at fremme samme. Blandt disse skulle nævnes
særlig Dansk Huusflidsselskab, stiftet 18de Febr.1873 inobenhavn
i dette Øiemed, navnlig for at støtte Landets mindre locale Huusflids-
foreninger og enkelte for Sagen virksomme Personer, ved at foranstalte
Afholdelsen af Foredrag, ved Oprettelse af en Skole til Uddannelse af
Lærerkræfter og en Monstersamling af Hunsflidsarbeider, ved Udlaan eller
Salg af Modeller, ved at lede og lette Jndkjob af Raastofser samt Salg
afHuusflidsarbeider, ved at foranstalte Afholdelsen asHuusflidsudstillinger.
Ritmester J. A. F. v. Clauson-Kaas er Selskabets Secretair og virker
med nidkjær Iver for dets Formaal. See 11 S. 263.
’") Den danske Huusflid ved N. C. Rom S. 417 meddeler om ,,Klitten«: Her hersker i Reglen eu
almindelig Travlhed paa de almindelige Vinteraftener-. En eller to Kvinder spinde i Alminde-
lighed om Vinteraftenerne Hamp paa en Rol. Den heglede Hamp er under Spindingen loselig
vundet om en Træstang, der er fastsat paa den ene Ende mod Gulvet og med den anden imod
Loftet. Medens Kvinderne svinde, kan man i Regelen see Manden sysselsat med at tvinde to eller
tre as de spundne Traade sammen til en tykkere stærk Traad, medens Karlene ,,binde« Fiskernet.
Undertiden er Karlen eller Manden beskjæftiget med at sorfærdige ,,Tonser«, eller de alenlange
Snorer» hvortil Krogene ere fæstede. Naar Tonserne ere færdige, sysselsaette Mændene sig med
at fastbiude Krogene paa dem med en siin Traad, hvorefter de anbringes med en halv Favns
Mellemrum paa en tykkere lang Line, som kaldes en »Kajl«.
«) Om Holmsland hedder det hos Rom S. 419t Her er det ikke uinteressant at komme ind i Bon-
dernes Stue en Vinteraften, thi paa de fleste Steder hersker en livlig Virksomhed. Saasnart
Lyset er tændt, hente Mandsolkene et Knippe Havre- eller Rughalm, undertiden ogsaa et Bundt
Riis, ind i Stuen for at bruge det til ’at sno Simer af, eller de biude Kurve af Straa eller
klovede Kviste. Denne Aftenshssel begynder gjerne ved Novenibertid og er som oftest hele Aftenen
igjennem ledsaget af en livlig Samtale eller Eventyrfortælling. Et Par Huusmeend have lagt sig
efter at lave Fiskerkroge, hvis Salg til Klitboerne skaffer dem en god Biindtægt. Den kvindelige
Huusflid er som sædvanlig til Husets Behov.
«") Ogsaa i disse Egne staaer det, efter Rom, godt til med Huusfliden3 navnlig blive uden Und-
tagelse alle Toier til Klæder for Mænd og Kvinder til Heuig og ngn forarbeidede i Huset. Det
er fortrinsviis uldne Toier, thi Horavlen har stedse staaet tilbage i Vesteregicen ligesom ogsaa paa
Heden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
