Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Produeter. 37
Næst de ovenfor nævnte Planter, til hvilke ogsaa maa føies.Handels-
planterne Hor, Hamp, Hamle, Kommen m. fl., der ifølge Stat. Tabo. i
1866 dyrkedes paa 17,658 Tdr. Land, vil dog her, ligesom i 1ste Udgave,
være at nævne tvende Arter, der i Almindelighed forbigaaes ved Op-
regning af Landets Producter, men som henhøre til vort Fødelands
oprindelige Frembringelser og ved Siden af Havet og Bøgeskoven give
det sit særlige Præg Henimod Halvdelen af Landet klædes om Sommeren
af Græsset-Fy efter hvilket vor første Digter kalder Danmark det
,,græsfriske«; endnu videre bredte sig i sin Tid den brune Lyng og
endnu dække-B saavel hundredeM) Kvadratmiil af Danmarks Baller og
Dale, Sletter og Mosekjær af denne Plante, hvilken af de fleste kun
nævnes som et Onde, der skal udryddes ved Capital, Flid og Udholden-
hed, medens den dog, indtil dette maatte lykkes, hvad dog maaskee aldrig
skeer, yder Føde til Tusinder af Faar og Geder, udgjør næsten det eneste
Brændsel for større Dele af Landet og ved sin Aske fremmer Dyrkningen
af de Planter, der ere bestemte til at fortrænge den-Wile
Af det ved Matrieuleringen opmaalte Areal anvendtes efter Stat.
Tabelv. i 1866, det Aar, fra hvilket de seneste Oplysninger herom
haves, til Fredskov:
«) Jfolge Statisiifk Tabelvcerk lil. 11 var af det benyttede Grasningsareal i Aaret 1866 til Afgrcrss
ning for Huusdpr t,152,419 Tdr. Land, til Hostet af Kloder og Græssro 330«430 Thr. Land, til
reen Brak 352,362 Tdr. Land, Eng 419,672 Tdr. Land, Fælleder og Oredrev 298,196 Tdr. Land,
ialt c. 255 Kvadratmile.
M) J forrige Udgave af dette Værk heed det ,,halvandethundrede«, hvad vistnok dog noget nær nu er
aftaget med c. 30 Kvadratmile, medens c. 20 Kvadratmile deraf faldt paa Hertugdommerne.
Ytt) Capitain Dalgas giver i sit Skrift »Hederne i Danmark og deres Tilkultivering«, afsattet ifolge
Anmodning af det KongL Landhuusholdningsselstab til Brug ved Pariserudstillingen 1878, sol-
gende Meddelelser om Vegetationen i Heden: Paa Mose og Kjarbuno samt paa kolde Leer-
jorder og overhovedet paa fugtig Bund er foruden den almindelige Lyng eller Hedelpng (c211un8.
valgaris) især Klokkelvng (ekica tetkqlex) og Mosep ors (1tlyrjea gale) fremtrædende, medens
der tillige af og til sindes forskjellige Slags Piil (Salix), Tranebcerriis (vaecenium oxyeoccos)k
Mosebollen (vaccinium uligenosum), Rosmarinlyng Guldkorn-Ida politolja), Kjæruld (eriophsrurn
vaginatuny og flere gule Mosarter m. m. Paa tør Hede af god Beskaffenhed, det er med
et noget leret linderlag, er Lhngen som oftest kraftig, har 172 til 3 Fods Høide og er især led-
saget af Gyvelen (sarothamus vu]garjs), Tyltebcerriis (vaeojoium vjtjs ich-) og gult Mos;
og paa de Steder, hvor der for, for ikke alt for længe siden, har været Skov, sindes tillige 2 til
C Fod høit Krat meest af Eeg (qveroas saavel peduneulata som sessiliflors) og lidt Bog stagus
sylvatica), endvidere Enen (junoiperus commanis), BrEgner (kelices) og Blaabcrrriis siger-Muus
smyktillusx in. ni. Paa totre og sandede og derfor magre beder-, især saadanne, som
tillige ere ahlholdige, har Lyngen kun 112 til i Fods Hoide og den er navnlig ledsaget af Nev-
lingeriis (empetrum njgkum), Meelbaerriis (andromeiia offredele og især hvide Lavarter. J
enhver af disse forskjellige Slags Heder sindes desuden ikke faa Heel- og Halvgrcksser, dog meest
paa noget fugtige Steder. Naar Lvngen gaaer ud, hvilket sinder Sted med 15 til 20 Aars Mellem-
rum, eller efter Hedebrande, spille disse Greesser i et Par Aar en fremstridende Rolle og kunne
stunduni give Hederne en grøn Farve; men de vækkes dog snart af ny Lyng, og Heden faaer da
atter sin morkebrune Farve, der kun om Efteraaret i Blomstringstiden bliver smuk hoirod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
