- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 1. Deel. Almindelig Deel /
22

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 Jordbunden.

samt spredte Dele af det vestlige ——- jfr. Beskrivelsen af Jylland S. 2 og 3
—- Jylland, medens de overlade til de tre endnu vedblivende mindre
Dannelser Ahlen, Klittcklle og Monsian Ashlen i Jyllands Midte,
tildeels ogsaa i Vendsyssel og Himmerland, paa hele dets
vestlige Kyst Flyoesandet og Mærsken mod dets sydvestlige
Hjørne og ved de vestlige Fjorde, ikke alene at dække disse,
men endog den Dag idag at deeltage i deres Dannelse. Det
er især paa Hedefladerne eller Fladerne, saaledes som de benævnes af
Hedens særlige Bestriver Capt. Dalgas, at Ahlen har hjemme. Disse
Flader begynde vest for Jyllands nord:sydlige Vandfkjel (Løvel Hede,
Viborg Hede, Finderup, Alhede, Graahede, Palsgaard, Margrethe Dige,
Nykirke, Jellinge, Randbøl, Verst, Trældige, Andst og Øddis), begrændses
mod Nord af Sallinglands og den sydlige høie Liimfjordbreds leerblandede,
frugtbare men skovløse Egne og mod Vest af Flyvesandstmkningerne og
de to store af tildeels mærskagtige Enge omgivne Havvige Nissumfjord —-
nu tildeels inddæmmet — og Ringkjobing-Fjord, tiltage i Vrede fra Nord
indtil de møde de Høider, der gjøre Grændse for Søgruppen i Landets
Midte og vige derpaa atter tilbage mod Vest til hen imod G«udenaaens
og Skjernaaens Udspring. Disse Flader, hvoraf en betydelig Deel ere
Moser og Kjær, indtage et Fladerum af henved 40 U M. og omgive de
lige indtil det dobbelte Areal store Bakkeøer —- Benævnelsen er ogsaa af
Capi. Dalgas —. Disse hæve sig kun lidet over Fladerne (det høieste
Punkt er Store Momhøi, 304 Fod) men adskille sig dog væsentlig fra
disse, idet de gjemme mere eller mindre Leer og ere derfor alle egnede
for Skovoæxt, nogle ere endog meget leerrige og derved særdeles frugt-
bare, saaledes Herning Bakkeø.

Ahlen, der, som anført, næsten overalt ledsager Fladeformationen,
er ,,et Vegetationsproduct« og danner sig stadigt og overalt, hvor der
voxer Lyng og hvor Undergrunden er leerfrit, men jernholdigt Sand.
Af Ahlen nævner man 3 Slags: Jernahl, der i Regelen findes paa side
og fugtige Steder og bestaaer af en overveiende Mængde Jerntveilte, der
giver den et Udseende omtrent som brune Jernslakker; Steenahl, der
egentlig er en Gruusdannelse, hvori Stenene mere eller mindre ere for-
bundne ved Jerntveiltens Afleiring, og Sandahl eller hvad man i Alminde-
lighed kalder Ahl og som er den overveiende meest udbredte, en rødbruun,
jernholdig Sandsteen (4—12 Tommer tyk), hvis Bindemiddel er humus-
suur Jerntveilte. Denne ligger ikke umiddelbart iOverfladen, men dækkes
af et tyndere eller tykkere Lag af reent, hvidt Kvartssand af 12 til
24 Tommers Tykkelse, hvorpaa følger den sorte Overflade, som bestaaer
af samme Sandlag gjennemtrængt as Hedehumus. Ahlen har ingen
sammenhængende Udbredelse og medens der er Strækninger, hvor den synes
at forekomme overalt, er der andre hvor den mileviis ikke forekommer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free