Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2 Knttegattet.
men hidtil er Vestlobet, skjønt det med Hensyn til Strømfætning, Be-
skyttelse mod Vinden, ledende Landmærker og talrige Ankerpladser, staaer
over det østlige, om end noget dybere, Løb, dog næsten alene benyttet af
Skibe, bestemte til og fra Belterne og Havnene i Jylland.
Medens Ebbe og Flod i Kattegattet, som tidligere bemærket, er
meget ringe, er Strømmen as stor Betydning, og ved Østersøens store
Udstrømning, ligesom i Sundet og Belterne, den langt større Deel af
Aaret sydlig.
At Kattegattet nogensinde skulde have været aldeles tilfrosset, som
ældre Kroniker berette, er høist ufandsynligt, da det ikke engang er bekjendt
at Læsø, endsige Anholt har været fastfrosfet til nogen af Kysternesx
Derimod hjemsoges Kattegattet hvert Aar mere eller mindre af Driviis,
hvoraf en Deel opstaaer i selve dette Hav, men den større Mængde
kommer ud fra Østersøen, især gjennem Store-Belt. Paa denne Vei
knuses og pakkes Jsen fordetmeste i mindre Dele, der imidlertid ved roligt
Frostveir.atter kunne sammenfryse til betydelige Jsmasser, men som des-
uagtet have tabt den skjærende, for Skibene saa fordærvelige Kraft, som
Jsen har i Østersøen, især i dettes indre Dele.
Imellem det østre og vestre Løb ligge, ontgivne as Grunde, Øerne
Læsø, Anholt og Hesselo, paa en udskydende Flade i det vestlige Løb
Hirtsholmene og i Kattegattets sydvestligste Bugt, hvoraf den Deel,
der ligger mellem Sjælland og Samsø, kaldes Samsø-Beltet, foruden
sidstnævnte større O, de mindre: Hjelmen, Kyholm, Tunø, Endelave,
Seiro og Nexelø, de tvende sidstnævnte i Seirø-Bugten ved Sjæl-
lands Kyst.
Paa Østkysten af Jylland udgaae fra Kattegattet talrige Fjorde og
Bugter. Den største blandt disse er:
Liim-Fjorden (261.«2 U M.), der med en Længde af 21 M. adskiller
Jylland i 2 Tele, og nu, efter at den smalle Landstrimmel ved Agger,
der skilte den fra Vesterhavet, siden 3die Febr. 1825 har været gjennem-
brudt, egentlig er et Sund. Da Liim-Fjorden kun har ringe Dybde
saavel ved Mundingen til Kattegattet som ved Thyboron (c. 9 Fod),’ medens
den ved Logstor fpcerres ved en Sandbarre, udenom hvilken dog nu i
1861 er lagt en Canal, kan Fjorden, der dog paa flere Steder naaer en
Dybde af indtil 10 Favne, ikke befeiles af meget store Skibe og paa sin
hele Længde kunfaf mindre. Indtil den lille O Egholm (4—5 M.) er
Fjordens Løb ikke over 1-«4 M. bredt. Den omgiver derefter i en større
Bredde Øerne Gjol og Stand (denne dog nu at betragte som landfast),
indfnevrer sig atter til henimod Løgstør, men udvider sig derfra igjen til
3) J den sidste meget strenge Vinter, vi have havt her i Danmark, i Aaret 1855, hentedes fra
Sairso Posten i længere Tid directe over Jsen fra Aarhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
