Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement til Speeicl Deel ll. 119
eiere. For at udtømme altVand og gjøre Ssen til Eng har Telegraph-
bestyrer, Capitain v. sagd, faaet oprettet et Actieselskab, der ifølge
»Nykjøbing Avis« repræsenterer en Capital af 100,000 Rd» hvilket er
et større Belob end der sandsynligviis vil medgaae til hele Foretagendet.
Canalen, som er lidt over 2000 Alen lang, 40 Alen bred foroven og
fra 8—12 Alen dyb med et 8 Alens Løb i Bunden, er gravet fra
Sjorring Soes sydlige Udlob til Faddersbol Molle og skal Udlobet skee
igjennem Aaen i Syd. Naar Canalen i Efteraaret 1859 er færdig,
begynder strax eller i Foraaret 1860 Opmuddringen i selve Spen, der
har forskjellig Dybde, og for-ventes Arbeidet fnldfprt i sidstncevnte Aar-
Skjøndt dette Anlæg væsentlig er af practisk Natur, savner det ikke sin
romantiske Side; thi hvad der iscer skal spceiideThyboernesOpmærksom-
hed er det store Gnldskriin, som ,,efter paalidelige Kilder« ligger paa
Bunden af denne So, og som Fiskerne »flere Gange have havt fat i«.
S. 125, L. 2. f. n. Som Følge af Sjorring Sø Udtprring er
Faddersbol Bandmplle nedlagt og en Vindmolle opfort istedet.
S. 135, L. 13. f.n. Ved Bestervig er en Besordringsstationz
her er ogsaa et Arresthuus.
S. 136, L. 25. Om Jldebranden, som fortærede Vestervig-
kloster, og sammes Aarsag, see Bircherods Dagb. S. 436, hvor denne
Herregaard kaldes »den allerpraegtigste Bygning i Landet« (Jylland).
S. 136. J Annaler for nordisk Oldkyndighed 1840——1841 findes
S. 96——102 en meget interessant Meddelelse af Prof. N. L. Hoyen
om de ældste Partier afVestervig Klosterkirke, hvoraf her meddeles
følgende Uddrag: Vestervig Kirke indtager en mærkelig Plads blandt
vore Bygningsmonumenter fra det 12te Aarhundrede, enstjpndt Udvi-
delser, Forandringer og Ildebrand have deels skeemmet, deels omdannet
dens Udseende. Taarnet og Choret ere i deres nuvcerende Skikkelse
nyere Tilbygninger i den seneste germaniske Stiil. Kirken har været
opfort i Korsform, men Tværskibet existerer ikke længer. Floiene have
mistet den øverste Deel af deres Mure, der maae have givet Bygnin-
gernes Ydre langt mere Anseelse, og de ere nu kun en Fortsættelse as
de lave, smalle Sidegange. Midten er ved tvende Kampesteens Mure,
som hvile paa Spidsbner, bragt i Linie med Hovedskibets Sider, men
det Indre er derved bleven sammenknebet og trykket. Sideskibene have,
efter hvad enkelte gamle Spor synes at udvise, omtrent beholdt deres
oprindelige Udstrækning, men de nxxvcerende Kainpesteens Mure have
ingen Sokkel og hele deres Udseende robe en senere Tid; deres smaa
fpidsbuede Vinduer med Muursteens Karme skjules af de endnu sildigere
Hvælvingen Alle disse Forandringer have ikke alene forstyrret Byg-
ningens Eiendommelighed, men de have tillige ved den Skjodesloshed,
hvormed de for en stor Deel ere udførte, paatrykket den et Stempel af.
Raahed og Ufnldendthed, som ikke findes i de Partier, der ere tilbage
fra Kirkens ældste Tid. Til denne hore endnu begge Hovedskibets
Sidemure. De ere opførte af Kampesteens Onadre og bæres hver paa
fem halvrnnde Buer, hvis Sviler ere afvexlende runde eller fiirkantede.
(Det S. 136, L. 20—21 Ansorte, maa herefter rettes). Mod Vesten
støtter den yderste Bue sig op til den nyere Taarnbygning, mod Often
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
