Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Supplemeut til Speciel Deel l.—
at fremme Bondestandeus Velvære og Dannelse. dønderne paa Negers-
priis Gods bleve med Omhn ledede og anviste til et bedre Agerbrug,
til Dyrkning as Hør og andre Handelsplauter; de bleve opmuntrede til
Huusflid, fornemmelig til Spinden og Vævning, og de af dem, som ud-
mærkede sig, bleve belønnede, snart med et Stykke Sølvtøi, snart med
en Skuepenge, der bar Prindsens Navn. Og forat ikke Krigstjenesten
skulde kalde de nødvendige Kræfter bort fra Ploven og Spaden eller
overhovedet berøve Godset de flittigeHcender, som den forbedrede Jord-
dyrkning krævede, lod Prindsen bygge en stor Deel saakaldte Soldater-
huse, hvis Beboere altid maatte være færdige til Fædrelandets Forsvar,
medens de i Fredens Dage søgte Erhverv ved et eller andet simpelt
Haandvmk Det var ved saadanne Midler, tnau dengang haabede at
kunne løse det store Problem, Bondestaudens Frigivelse og Agerbrugets
høiere Opsving, der svævede Alle paa Læberne, Inen endnu ikke havde
fundet Mænd, der turde bryde med Fortiden og gaae en mere lige og
naturlig Vei til Maalet. Den patriotiske Aand, der ligeledes i samme
Tidsalder hævede sig, var en nødvendig Reaction efter den nylig følte
Fornedrelse under Struensees tydske Regimente. Guldberg var gjennem-
trængt af denne Aand og dens mægtigste Repræsentant: han hoiagtede
og fremdrog dansk Sprog, dansk Historie og alle nationale Mindes-
mærker. De ældste af disse laae daglig for Øiet i Egnen af Iægers-
priis, de gamle Gravhoie, og — hvad Tilfældet havde bragt for Lyset
i Kronprinds Frederiks Tid, det søgte man med Forsæt i Arveprinds
Frederiks. Efter dennes Formæling d. 21de Octbr. 1774 med Priud-
sesse Sophie Frederikke af Meklenborg-Schwerin, levede det unge Fyrste-
par gjerne i den smukke Aarstid paa Jægerspriis, og under et saadant
Ophold der i Sommeren 1776 lod Arveprindsen ndgrave og undersøge
tvende Gravhøie. Den antiqvariske Undersøgelse af disse ledede dernæst
til den Idee, af den anseeligere af disse, Monses Høi, at danne et stort
nationalt Mindesmærke, der skulde være et Vidnesbyrd om Arveprinds
Frederiks Kjærlighed til Fædrelandets gamle Historie og tillige bevare
..iindet- om hans Moder Dronning Juliane Maries Navn. Monses
Hoi blev da for det første deelt i tvende Afsatser, af hvilke den øverste
og mindre hvilte paa den nederste som Grundvold. Denne sidste blev
prydet med de nævnte 7 Mindestene. Over Indgangen til det fundne
Gravkammer blev anbragt en Steen med de Ord: »Jnlianehøi. Til
den bedste Moders Minde«. Hele Høien blev omgivet med et Stakit-
værk og unge Træer, og en bred Vei blev anlagt fra Jægerspriis til
dette Mindesmærke. Dette var den første Begyndelse til at give Negers-
priis et Stempel af den Aand, som levede i Arveprindsens og Guld-
bergs Kreds. .-ien Tanken udvidede sig derfra til den større Plan, at
omskabe Slottets Skove og Haver til et nationalt Ærestempel, et
Pantheon for danske Mænd under den aabne Himmel. Denne Idee
blev udført i de nærmest følgende Aar. Da lod nemlig Arveprindsen
paa forskjellige Steder i den dunkle og eensomme Skov opreise en stor
Mængde Mindestøtter for berømte og fortjente danske og norske Mænd
i ældre og nyere Tid; og da Arveprindsens «-))·i’orbroder,— Seierherren
ved Minden, Hertug Ferdinand af Brunsvig, anden Gang besøgte
Danmark iSommeren 1778, blev ogsaa Erindringen derom fornyet ved
et Monument i Jægerspriis Skov. Gnldberg følte dog den Mangel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
